1. Start
  2. /
  3. Nyheder
  4. /
  5. Udfordringen for elnettet

Introduktion

En af de store udfordringer ved solenergi som energikilde er, at den lokale produktion stiller nye krav til elsystemet. Krav, som ikke fandtes, da systemet blev bygget. Historisk har elsystemet været designet til, at elektriciteten blev produceret på nogle få steder, ved storskala-kærnekraftværker og vandkraftværker, for derefter at blive transporteret via transmissionsnettet mange hundrede kilometer til det sted, hvor den skulle forbruges: i byerne og af industrien. Sådan var det dengang, men i takt med at flere ejendomme anskaffer solcelleanlæg, stilles der nye krav til elnettet. Når alle solcelleanlæg sender strøm ud på elnettet samtidig, kan der opstå nogle udfordringer, som har at gøre med elkvaliteten i elnettet. Det drejer sig især om, at spændingen lokalt stiger, når alle producerer og vil eksportere strøm. Det er ofte meget lokale problemer, der opstår ved den lokale distributionstransformator. På samme måde øger elektrificeringen, for eksempel når folk anskaffer elbiler, elforbruget lokalt i elnettet. Når der desuden er brug for meget elektricitet til varmepumper og husholdninger, bliver elnettet belastet.

Elsystemet står over for større udfordringer, og jo mere solenergi og elforbrug man tilfører systemet, desto tættere kommer systemet på grænsen for, hvad elnettet kan klare. En af de grundlæggende udfordringer er netop, at produktionskurven for et solcelleanlæg både er vejrafhængig og påvirkes af tagets orientering og hældning samt af vejret (dvs. om det er solrigt eller ej). Det betyder, at profilen og den højeste opnåede effekt på en solrig sommerdag kan være lige så høj som hovedsikringens maksimalt tilladte værdi.

Forbrugsprofilen i en villa er tæt knyttet til husets opvarmningssystem (f.eks. varmepumpe) eller til, hvornår man starter opladningen af elbilen. Det er tydeligt, at sammenfaldet mellem de to grafer er lille. Det vil sige, at der per definition aldrig vil være en 100 procent overensstemmelse mellem produktion og forbrug.

Dengang elsystemet blev dimensioneret, blev det baseret på den maksimale belastning en kold vinternat. På det tidspunkt er elforbruget i husene meget højt, og mange villaer bruger strøm samtidig. Elsystemet er dog ikke dimensioneret til, at alle forbrugere bruger strøm præcis samtidig, men man har regnet med en vis statistisk fordeling. Ikke alle laver mad præcis samtidig, og alle varmepumper kører ikke på fuld kraft samtidig. Dette har to konsekvenser for elsystemet:

  1. Systemet er ikke designet til at fungere ens for produktion og forbrug.
  2. Den statistiske fordeling er meget mindre mellem solcelleanlæg i samme område, når de producerer tæt på deres maksimale effekt midt på dagen i sommerhalvåret (selvom der sker en vis fordeling takket være solpaneler mod eksempelvis øst og vest på nogle af hustagene).

Dertil kommer, at elnettet skal suppleres med andre og nye beskyttelsessystemer, såsom NUS-beskyttelse, når effektflowet vender i transformatorstationen. Energiforsks rapport Fremtidens netstationer (LINK) er god videre læsning om udfordringerne i netstationerne.

Når disse fysiske udfordringer er en realitet for nettejeren, tvinges de til at tage konsekvenser i henhold til de gældende EU-regler. Kort fortalt betyder de, at hver producent skal betale de netomkostninger, som de giver anledning til. Dette er emnet for en separat debat, men du som nysgerrig læser kan læse videre hos Svensk Solenergi (LÄNK). Jeg synes naturligvis personligt, at det er direkte latterligt at betale lige så mange penge for netforstærkningen som for solcelleanlægget, men mere om det i et andet forum

Elektrificeringens øgede behov

Det er selvfølgelig en meget vanskelig opgave at spå om elbehovet i 2045, og der findes flere forskellige undersøgelser, som er samlet i Elforsk-rapporten. Flere af disse enorme industriprojekter har et gigantisk energiforbrug, da det handler om at omstille sig til eksempelvis fossilfrit stål, fossilfri cement, elektrificering af transport, fremstilling af elektrobrændstoffer osv. Der er naturligvis stor usikkerhed om, hvorvidt projekterne bliver til noget, og hvornår de i så fald bliver til noget. Vi står lige i begyndelsen af den store (forventede) stigning i forbruget (et forbrug, der har ligget relativt konstant siden 1990).

Hvis man ser på industriprojekterne og de effektbehov, der tales om i forbindelse med det øgede forbrug, som disse industriprojekter vil kræve, kan Sverige på bare få år gå fra at være EU's næststørste eksportør af elektricitet på årsbasis til at blive nettoimportør. Det ville skabe en helt ny dynamik på elmarkedet og stille store krav ikke kun til produktionen, men også til transmission og distribution.

Løsninger

Dimensionér solcelleanlægget med det rette DC/AC-forhold

Et solcelleanlæg bør derfor dimensioneres med større solpaneleffekt end invertereffekt. Da solpanelerne sjældent når op på inverterens maksimale omdannelseskapacitet, er der næsten altid uudnyttet kapacitet til flere solpaneler på den samme inverter. Generelt bør et solcelleanlæg have et DC/AC-forhold, dvs. forholdet mellem solpaneleffekt (DC) og inverterens effekt (AC), på ca. 120-150 %. Da det er inverteren, der definerer, hvilken effekt der kan sendes ud på elnettet, er det kun den, der er dimensionerende for netejeren. Hvis et anlæg fejlagtigt forhåndsanmeldes som 13 kW, når der i virkeligheden kun er tale om en 10 kW-inverter, dimensioneres hele elsystemet efter forkerte værdier. Udbygningen bliver betydeligt dyrere, og det vil tage længere tid at tilslutte mere solenergi til elsystemet.

Hvordan dette skal implementeres af solcelleprojekterende, kan du læse mere om hos Svensk Solenergi – Var rädd om effekten (LÄNK).
 

Del transformatorens effekt solidarisk

Elsystemet er en fælles ressource og det, økonomerne kalder et naturligt monopol. Det vil sige, at der ikke er noget økonomisk incitament til at have flere parallelle elnet. Det mest rentable er at have ét system, selv om det indebærer en risiko for markedsmisbrug (som i Sverige reguleres af Energimarknadsinspektionen). Da det er et kollektiv af elforbrugere, der deler omkostningerne til elsystemet (via deres elnettarif), er det i alles interesse at holde omkostningerne nede.

Et solcelleanlæg, der er udstyret med en smart meter (LINK), kan dynamisk tilpasse den eksporterede effekt afhængigt af, hvor meget der produceres og forbruges på ejendommen. Det betyder, at et anlæg meget enkelt kan tilpasses en styrbar maksimal udgangseffekt. Når dette implementeres korrekt, kan netselskabet i stedet for at have 5 villaejere tilsluttet med en maksimalt tilladt eksport på hver 10 kW tillade 10 kunder en maksimal eksport på hver 5 kW. Det ville betyde, at flere villaejere kunne anskaffe solceller, og man ville heller ikke behøve at opgradere elsystemet eller transformerstationen.

På billedet nedenfor er der installeret solpaneler på 10 kWp med en 9 kW vekselretter. I driftsforløbet nedenfor begrænses effekten med 2 kW for ikke at overskride den maksimalt tilladte eksport på 5 kW. Bemærk, at grænsen på 5 kW kan styres fuldstændigt og sættes til hvad som helst (også 0 kW).

Hvis man ser på at begrænse anlægget fra 0 % til 100 % og beregner, hvor mange kWh man faktisk mister i løbet af året, ville det i tilfældet ovenfor med 5 kW maksimal afgivende effekt kun betyde, at 2,2 % af solenergien ville gå tabt i løbet af året. Dette tal ville sandsynligvis kunne reduceres til 0 % med intelligent styring af elforbruget (f.eks. elbil) samt anskaffelse af et batteri. Økonomisk set er beregningen ekstremt god for både netselskabet og boligejeren.

Installer et batteri

Et batteri øger egenforbruget og mindsker eksporten. Generelt bruges ca. 30-40 % af al den solstrøm, der produceres, til eget forbrug, hvis man ikke har installeret et batteri. Dvs. strøm, du selv bruger fra dit eget solcelleanlæg (dvs. strøm, du ikke behøver at købe). Dette tal kan naturligvis stige, afhængigt af hvor stort et batteri du installerer. Tallene i eksemplet nedenfor afhænger naturligvis af solpanelernes orientering og taghældning samt af elforbrugsmønstret i ejendommen, men tendensen er helt tydelig. Et større energilager øger graden af selvforsyning (egetforbruget) i ejendommen, og mindre strøm sendes ud på elnettet. Den strøm giver både dårligt betalt og belaster elnettet (da alle eksporterer strøm på de samme tidspunkter).

Løsningen med at lade et energilager absorbere solstrømmen midt på dagen for derefter at bruge den om aftenen og natten betyder, at der både skal importeres (købes) mindre strøm, og at en mindre andel strøm skal sælges (eksporteres). Faktisk ville man for et solcelleanlæg i villastørrelse og med et egetforbrug på ca. 75-80 % i princippet kunne slå eksporten af strøm fra helt. Den mistede indtægt ville udgøre ca. 1000-2000 kr. årligt.

 

Batteristørrelse 5kWh 10kWh 15kWh 20kWh 25kWh 30kWh 40kWh
Forbrug 15MWh 15MWh 15MWh 15MWh 15MWh 15MWh 15MWh
Eksport kWh 4880 3862 3013 2262 1850 1638 1482
Egetforbrug (PV + Batt) kWh 4317 5242 6092 6889 7049 7238 7557
Selvforsyning % 28,7 34,9 40,1 45,9 46,9 48,2 50,3
Egetforbrug % 46,8 57,4 66,6 75,2 79,2 81,5 83,6

Dynamisk eksport mod transformerstationen

I distributionsnettet er det transformerstationen, der er den begrænsende faktor. I Sverige findes der ca. 175.000 transformerstationer. De bliver begrænsende ved både høj belastning (f.eks. hvis alle oplader deres elbiler samtidig) eller ved høj produktion (når alle solcelleanlæg eksporterer på maks.). Der findes forskellige måder at beskytte transformerstationer på, og det bygger på at digitalisere og få måleværdier for, hvor belastet elsystemet er, så de tilsluttede lokalt (alle tilsluttet samme transformerstation) kan koordinere deres eksport og import.
 

Elsystemet skal dimensioneres, så det kan klare effektbehovet, når det er størst. Det betyder, at hele elsystemet er dimensioneret til de cirka 100 timer hvert år, hvor elsystemet er under hårdt pres og belastet. Over tid har studier vist, at elsystemet i gennemsnit kun udnyttes til ca. 10 % af den maksimale kapacitet. Det er dyrt og tager lang tid at udbygge elnettets kapacitet. Energiforsk (LÆNK) har anslået, at vi skal investere ca. 1.000 milliarder kroner i elnettet frem til 2050. Astronomiske beløb, der skal øge den maksimale kapacitet. Hvis vi i stedet kan reducere belastningen i disse perioder ved hjælp af smart teknologi som intelligent styring og batterier, er der meget at vinde – både i økonomiske termer og hvad angår ressourcer.

Løsningen med at beskytte distributionstransformeren indebærer, at der i stedet for, at alle forbrugere (prosumenter) optimerer deres produktion og forbrug i et mikroperspektiv i forhold til deres egen hovedsikring (målersikring), skal være lokale grænseflader til EMS (energy management system) og DSM (demand side management). Det betyder, at optimeringen foretages på to niveauer: i forhold til egen ejendom og det lokale elsystem.

For at dette skal kunne implementeres, vil der være behov for åbne standarder, der bygger på open source, som prosumenten kan tilslutte sin hardware og software til. Eksempler på organisationer, der driver denne udvikling, er LF Foundation (LÄNK). Til den videbegærlige læser vil jeg anbefale et afsnit af Energistrategipodden om LF Foundation (et af afsnittene – LÄNK)
 

Lokal fleksibilitet

Lokal fleksibilitet (hvad er fleksibilitet – link) i form af efterspørgselsfleksibilitet betyder, at eksempelvis varmepumper eller elbilopladere kan bidrage til balancen ved at starte eller stoppe for at balancere elnettet.

I en debatartikel fra Svensk Solenergi (LINK) oplistes følgende fire punkter som mulige veje frem for at lægge pres på netselskaberne:

Tving netselskaber til at redegøre for fleksibilitetsløsninger – hver gang de modtager en anmodning om tilslutning, ikke kun ved kapacitetsmangel.
Indfør kapacitetskort – skab transparens om, hvor i elnettet der er ledig kapacitet.
Justér indtægtsrammerne – gør fleksibilitetsløsninger mere rentable for netselskaberne.
Udvid ressourcerne til Energimarknadsinspektionen – sørg for, at fleksibilitet altid vurderes før en dyr udbygning af elnettet.

Øget egetforbrug ved hjælp af intelligent styring

Med et smart home-system eller EMS (energy managment system) kan invertere, batteri, varmepumpe, elbilladere osv. koordineres i forhold til elpriser, vejrudsigter, data om solindstråling osv. Forskellen mellem et smart home-system og en aggregator er, at et smart home-system kun fokuserer på den interne optimering af energien (bag måleren). Dvs. at bruge så lidt købt energi som muligt og samtidig minimere brugerens omkostninger.

Smart home-systemer kan bidrage til at spare kapacitet i elsystemet gennem følgende metoder:

Optimeret energiforbrug: Smart home-systemer kan automatisere og optimere energiforbruget ved at styre enheder som varmepumper og elbilladere, så de bruges på tidspunkter, hvor elpriserne er lavere, og elnettet er mindre belastet. Systemet kan også tænde for elforbrug, når der er et overskud af f.eks. solenergi.

Reduktion af effekttoppe: Ved at sprede energiforbruget ud over døgnet kan smart home-systemer reducere effekttoppe, hvilket mindsker belastningen på elnettet og behovet for at forstærke netkapaciteten

Betingede abonnementer

Betingede abonnementer fra elnetsejere kan muliggøre mere installeret solenergi ved at tilbyde fleksibilitet i, hvordan og hvornår strøm bruges og sendes ud på elnettet. Disse aftaler giver kunderne mulighed for at bruge den overføringskapacitet, der er ledig det meste af tiden, men begrænser brugen i de timer, hvor elnettet er mest belastet. Det kan betyde, at flere solcelleanlæg kan tilsluttes elnettet uden at skulle vente på øget netkapacitet

Implementér energifællesskaber

Energifællesskaber kan implementeres på måder, der gør det lettere for elnetejere at muliggøre mere installeret solenergi ved at fremme samarbejde og deling af ressourcer mellem forskellige aktører i et lokalområde.

Her er nogle måder, hvorpå dette kan gøres:

Deling af ressourcer: Energ fællesskaber gør det muligt for medlemmer at dele produktion og forbrug af elektricitet, hvilket kan mindske behovet for at sende elektricitet ud på det overordnede net. Det kan til gengæld mindske belastningen på elnettet i spidsbelastningsperioder

Lastbalancering: Ved at koordinere brugen af elektricitet mellem forskellige ejendomme inden for et energifællesskab kan man optimere udnyttelsen af elnettets kapacitet og dermed muliggøre flere solcelleinstallationer

Fleksibilitet og styring: Energifællesskaber kan udnytte batterilagre og intelligent styring til at lagre overskydende elektricitet og bruge den efter behov, hvilket kan udjævne effekttoppe og dermed gøre det lettere at tilslutte flere solcelleanlæg. Ved at implementere disse strategier kan elnetejere bedre håndtere kapaciteten i deres net og muliggøre en større mængde installeret solenergi.

Afsluttende ord

Selvom solenergi af natur er en variabel energikilde, er der muligheder for at kontrollere den. Solenergi er i dag en af de billigste måder at producere elektricitet på. Med store mængder vedvarende el, herunder specifikt solenergi, er vi også nødt til at ændre den måde, vi forbruger energi på. Fremtidens nøgleord er fleksibilitet. Med fleksible elforbrugere kan vi spare både på klimaet og pengepungen. Med mere smart teknologi, IT, vejrprognoser og optimeringsalgoritmer vil vi kunne integrere mere solenergi i elnettet.

Med en moderne og digital tilgang til spørgsmålet om elnettet ville man i endnu højere grad kunne udnytte den fælles ressource, som elnettet faktisk er. På den måde ville elnettet kunne udnyttes bedre. Man ville kunne reducere investeringsbehovet med mange milliarder, og systemet ville blive mere omkostningseffektivt at forvalte. Fleksibiliteten i de teknologier, der er tilgængelige i dag, såsom energilagring, vehicle-to-grid-teknologi og efterspørgselsfleksibilitet, ville åbne op for muligheder, som ellers ikke er tilgængelige. Et fremtidigt elsystem, der er mere digitaliseret og har en høj grad af distribuerede ressourcer, er desuden mere robust og modstandsdygtigt over for forstyrrelser, sabotage og uventede hændelser.

For at opsummere punkterne om, hvordan man får mere solenergi ind i elsystemet:

  1. Dimensionering af solenergisystemer (DC/AC-forhold)
  2. Dynamisk eksportbegrænsning & solidarisk deling af elnettets kapacitet
  3. Installation af et batteri
  4. Implementering af lokal EMS i distributionstransformeren (dynamisk eksport til transformatorstationen)
  5. Øget egetforbrug ved hjælp af smart styring
  6. Abonnementer med særlige vilkår
  7. Implementering af energifællesskaber

Tim Ljunggren

Tim Ljunggren er en af grundlæggerne af Senergia og er uddannet civilingeniør i elkraftteknik fra KTH og har en bachelorgrad i økonomi fra SU. Tim er en flittig foredragsholder og underviser i branchen og har skrevet to håndbøger. I perioden 2022-2024 var han medlem af Svensk Solenergis tekniske komité, og i 2024 blev han valgt ind i brancheforeningen Svensk Solenergis bestyrelse.

Har du brug for hjælp til at finde det rette?

Vi ved, at det ikke altid er nemt at vide, hvilket produkt eller hvilken løsning der passer bedst. Uanset om du har spørgsmål om vores sortiment, har brug for vejledning eller ønsker hjælp til at finde en løsning, der passer til netop dine behov, er vi her for dig. Med vores viden og erfaring hjælper vi dig med at træffe det rette valg.

Relaterede indlæg

Solpaneler under en blå himmel med logoerne Senergia og Lazarus.

Senergia får en langsigtet og økonomisk stærk hovedaktionær

Senergia Nordic AB, en førende nordisk distributør af løsninger inden for solenergi, opladning af elbiler og energilagring, får en ny hovedaktionær. Lazarus Industriförvaltning bliver majoritetsaktionær i Senergia gennem en aktieudstedelse. Med Lazarus...

Senergias kommende administrerende direktør Tim Ljunggren – Det er nu, fremtidens energibranche formes

Da mine to medstiftere Jonas og Thomas sagde, at Senergia ville blive Sveriges førende grossist og have en omsætning på 500 millioner svenske kroner på tre år, tænkte jeg: »De fyre er helt virkelighedsfjerne – ja, de er fuldstændig vanvittige.« Når jeg...

Senergia bliver eksklusiv distributør af ATMOCE i Sverige

Senergia har indgået en eksklusiv distributionsaftale med ATMOCE – en international teknologipioner inden for solenergiproduktion baseret på mikroinvertere, energilagring og intelligente energistyringssystemer. Gennem samarbejdet får svenske installatør...

Dette websted bruger cookies

Cookies ("cookies") består af små tekstfiler. Tekstfilerne indeholder data, som gemmes på din enhed. For at kunne placere visse typer cookies har vi brug for dit samtykke. Vi hos Senergia AB, CVR-nummer 556969-6023, bruger disse typer cookies. Læs mere om, hvilke cookies vi bruger, og hvor længe de gemmes, klik her for at komme til vores cookiepolitik.

Gen cookie notice-inställningar

Nødvendige cookies

Check to consent to the use of Nødvendige cookies
Nødvendige cookies er cookies, der skal placeres, for at grundlæggende funktioner på webstedet kan fungere. Grundlæggende funktioner er for eksempel cookies, der er nødvendige for, at du kan bruge menuer og navigere på webstedet.

Måling cookies

Check to consent to the use of Måling cookies
For at forstå, hvordan du interagerer med webstedet, placerer vi cookies, der indsamler statistik. Disse cookies anonymiserer personoplysninger.

Måling af annoncer cookies

Check to consent to the use of Måling af annoncer cookies
For at kunne levere en bedre service og oplevelse placerer vi cookies, der tilpasser markedsføringen til dig. Et andet formål med dette er at markedsføre produkter eller tjenester over for dig, give dig tilpassede tilbud samt markedsføre og anbefale nye koncepter baseret på det, du tidligere har købt hos os.

Ad measurement user cookies

Check to consent to the use of Ad measurement user cookies
In order to show relevant ads we place cookies to tailor ads for you

Personalized ads cookies

Check to consent to the use of Personalized ads cookies
To show relevant and personal ads we place cookies to provide unique offers that are tailored to your user data