1. Start
  2. /
  3. Nyheder
  4. /
  5. Politik og politiske retningslinjer

Åbent brev til vice statsminister og energiminister Ebba Busch.

Hej Ebba, du kan måske ikke huske mig? Men vi mødtes for et par år siden og fik mulighed for at diskutere energipolitik generelt og solenergipolitik i særdeleshed. Jeg må ærligt indrømme, at det slet ikke var som på tv, og du bød på skarpe analyser, god retorik og viste stor forståelse for energisystemet som helhed. Men partipolitikken og Tidö-partiernes indflydelse og den debat, der følger, handler mere om individuelle energikilder end om systemperspektivet.

Med dette åbne brev vil jeg give mit syn på, hvad der skal til, først og fremmest inden for de grønne satsninger, for at Sverige AB fremover kan bevare arbejdspladser og konkurrenceevne, men også lægge grunden til det 21. århundredes elektrificering og grønne industrialisering. Vi må for alvor overveje, hvad vi skal beskæftige os med til daglig i Sverige fremover. Hvad skal vi arbejde med? Hvilke varer og tjenester er vi globalt konkurrencedygtige med? Verden omkring os, med USA i den ene ende og Kina i den anden, bliver stadig mere egocentrisk og forsøger at optimere det, der er bedst for dem selv. Ikke for alle borgere på planeten Jorden. Jeg tror på åben handel, fri konkurrenceevne og solidaritet (både over for mennesker og miljø). Som land må vi i Sverige fremme den grønne omstilling. Det handler ikke engang om miljøet. Det handler om fremtidens arbejdspladser, Sveriges konkurrenceevne og vores arbejdspladser.

Når vi opsummerer energiåret 2024, er det et år, hvor den svenske industri og internationale investorer har givet efter for regeringens ambition om at begunstige fossile brændstoffer og uran. Det har ført til standsede investeringer, og en lang række projekter, der skulle fremme den grønne omstilling, er nu blevet brat standset. For boligejere har det især kunnet mærkes gennem den afskaffede reduktionspligt, med lavere priser på fossile brændstoffer til følge, og den afskaffede støtte til elbiler. Som Tomas Kåberger skriver (LINK) har regeringen udført kunststykket at hæve skatten på svenskproduceret kuldioxidfri elektricitet fra 36 øre/kWh til 42,8 øre/kWh og i samme periode sænket dieselafgiften fra 44 øre/kWh til 41,9 øre/kWh. Kan det virkelig være den svenske regerings hensigt, at svensk vedvarende energi skal beskattes hårdere end russisk diesel?

De mange vindkraftprojekter, der blev afbrudt i 2024, vil få følgevirkninger og påvirke Sverige som industrination i mange år fremover. Den energi, de skulle levere, bringer nu brændstoffabrikker, fossilfrit stål og batterifabrikker i fare. Satsninger, der kræver store mængder billig og vedvarende energi.

Selvom jeg hele mit professionelle liv har arbejdet i solenergibranchen, er jeg ikke solenergifundamentalist. Solenergi har en rolle at spille i energisystemet, men den er langt fra alt. Vi har naturligvis brug for et energisystem, der leverer elektricitet hele døgnet, effekt når industrien har brug for det, og til konkurrencedygtige priser. Den enorme udbygning af vedvarende energi generelt og solenergi i særdeleshed sker ikke af miljømæssige årsager, men drives i dag af (og vokser eksponentielt, fordi) solenergi er den billigste energikilde. Vi må helt ændre vores måde at se på energisystemet på. Det gamle mundheld om at køre vaskemaskinen om natten vil højst sandsynligt ikke være relevant, når vi i fremtiden vil have et overflod af billig elektricitet fra solen om dagen. Et af de mest øjenåbnende indslag, jeg har set om dette, kan du se i denne video (LINK) fra RethinkX, hvor de beskriver tendenserne inden for sol, vind og batterier. Det er enestående at se, hvordan vi fundamentalt må ændre både måden, vi producerer elektricitet på, og måden, den forbruges på, for at lykkes med omstillingen til vedvarende energi.

Solenergi i Sverige kunne svare til 15 % af elbehovet. Det ville svare til ca. 30 TWh i 2023 og 45 TWh i 2045. I dag er tallet 4 TWh, og det er i princippet vokset fra 0 til 4 på ca. 4 år. Der findes rapporter (LINK), som viser, at potentialet for solenergi på facader og tagflader udgør 50 TWh solel. På jorden er potentialet endnu større. Hvis vi brugte 0,1 % af Sveriges samlede areal (40 millioner hektar land), kunne der produceres 30 TWh. Hvis vi kan afse mere jord, kan produktionen let overstige 100 TWh alene fra jordbaserede installationer. Forudsætningerne for solenergi i Sverige er lige så gode som i Tyskland, hvor tyskerne allerede i dag har 13 % solenergi i deres energimix.

Da jeg gik i skole, fik jeg at vide, at »når batteripriserne kommer under 100 USD/kWh, vil vi se en elektrificering, vi aldrig har kunnet drømme om«. Det omfatter både elektrificeringen af transportsektoren og stationær energilagring til at støtte elnettet. I dag er prisen på battericeller ca. 50 USD/kWh. De priser på energilagring, vi ser i dag, vil kun fortsætte nedad, efterhånden som teknologien og fremstillingsmetoderne forbedres.

Hvad skal der til fremover, og hvad skal ændres? Solenergibranchen har brug for tydeligere spilleregler.

Det handler ikke om positiv særbehandling i forhold til andre energikilder, snarere tværtimod. Lad energikilderne konkurrere med hinanden på et åbent marked med samme forudsætninger. Branchen har også brug for langsigtethed. Det er umuligt for entreprenører, iværksættere og virksomheder at planlægge deres strategi fremadrettet, hvis politikere ændrer spillereglerne. Eksempler på det fra blot de seneste år er:

  • Da man gik fra et solcellebidrag på 30 % til et skattefradrag (grøn teknik) på 20 %.
  • Regeringen foreslår, at grønt teknik ændres fra 20 % til 15 % (ved halvårsskiftet 2025).
  • Regeringen har til hensigt at fjerne 60-ørebeløbet den 31. december 2025.
  • Skatteverket afviste grønt teknik for batterier fra januar 2024 til juni 2024.

Grøn teknik

Der skal til en tydelig, flerårig plan fremad for Grøn teknik.
Hvor længe har regeringen til hensigt, at Grøn teknik til private husholdninger skal fortsætte?

  2025 2026 2027 2028 2029 2030
Grøn teknik solceller 15% 30% 30% 20% 10% 0%
Grøn teknik energilagring 50% 30% 30% 20% 10% 0%

Forslag 1: Fastlæg en tydelig plan frem mod 2030 for, hvordan det grønne teknikfradrag skal udfases.
Forslag 2: Harmoniser procentsatserne, så snyd ikke kan forekomme.
Forslag 3: Gør det muligt at få støtte til grøn teknologi til en batteriinstallation uden installerede solceller
Forslag 4: Tilbyd yderligere støtte, hvis batterianlægget installerer støtte til ødrift/off grid.
Forslag 5: Fremtidssikr støtten til opladning af elbiler, så den omfatter Vehicle to grid-funktionalitet, og harmoniser procentsatserne med solceller og batterilagring.

Netspørgsmålet

I en tidligere debatartikel (LÄNK) oplister jeg 7 punkter, der skal gøre det muligt for netejerne at installere mere solenergi i elnettet og udnytte den infrastruktur, vi allerede har, bedre:

  1. Dimensionering af solenergisystemer (DC/AC-forhold)
  2. Dynamisk eksportbegrænsning & solidarisk deling af elnettets kapacitet
  3. Installere et batteri
  4. Implementere et lokalt EMS i distributionstransformeren (dynamisk eksport til transformerstationen)
  5. Øget egetforbrug ved hjælp af smart styring
  6. Abonnementer med betingelser
  7. Implementere energifællesskaber

Hvis man lykkes med netspørgsmålet, ville man både få en mere solidarisk måde at dele på og gøre det muligt at udnytte elnettet endnu bedre. Det ville også betyde, at investeringsbehovet i nettet blev mindre, og at man ville få et mere samfundsøkonomisk og omkostningseffektivt energisystem. Et system, der desuden er mere modstandsdygtigt, fordi det er distribueret og vil indeholde mere energilagring.

Forslag 6: Udarbejd nationale retningslinjer for abonnementer med betingelser. Disse aftaler giver kunderne mulighed for at bruge den overførselskapacitet, der er ledig det meste af tiden, men begrænser brugen i de timer, hvor elnettet er mest belastet.

Forslag 7: Forenkl tilslutningsprocessen for både små og store solcelleanlæg. Sørg for, at reglerne udformes, så unødvendig netforstærkning ikke er nødvendig, og at urimelige omkostninger ikke pålægges dem, der ønsker at investere i vedvarende energi (LÄNK).

Forslag 8: Tving netselskaberne til at redegøre for fleksibilitetsløsninger – hver gang de modtager en anmodning om tilslutning, ikke kun ved kapacitetsmangel. (Kilde: LÄNK)

Forslag 9: Indfør kapacitetskort – skab gennemsigtighed om, hvor der er ledig kapacitet i nettet (Kilde: LÄNK).

Forslag 10: Justér indtægtsrammerne – gør fleksibilitetsløsninger mere rentable for netselskaberne (Kilde: LÄNK).

Forslag 11: Udvid ressourcerne til Energimarknadsinspektionen – sørg for, at fleksibilitet altid vurderes før en dyr netudbygning (Kilde: LÄNK)

Forslagene ville tvinge netselskaberne til først og fremmest at udnytte elnettet mere effektivt ved hjælp af moderne teknologi. Det ville også muliggøre et mere fleksibelt elsystem, som desuden er bæredygtigt. Nøglen er fleksibilitet for både producent og forbruger.

Tariffer

Elnettarifferne skal harmoniseres. Elnettariffer skal give netselskaberne indtægter til at dække deres omkostninger og give netkunderne både rimelige priser og incitamenter til at bruge nettet effektivt. I dag findes der ca. 150 elnetselskaber, som alle fortolker elloven og Energimarknadsinspektionens retningslinjer på hver deres måde. Det gør det ikke kun svært for privatpersonen, der har én tarif i sin villa og en anden i sit sommerhus. Det gør det desuden svært for tjenesteudbydere, eksempelvis inden for styring af energilagre, som må bygge unikke modeller for hver unik samling af tariffer.

Forslag 12: Udform tarifferne, så de både muliggør brug af store mængder energi (når den er tilgængelig) og udnytter elnettet bedst muligt med tariffer baseret på effekt. Sørg for, at fremtidens tariffer muliggør intelligent brug af opladning af elbiler, energilagring og solenergi. Lad Energimarknadsinspektionen undersøge muligheden for at indføre et system med to tariffer, der giver lavere transmissionsafgifter for elektricitet, der produceres og forbruges lokalt. Dette vil yderligere styrke incitamenterne til lokal elproduktion og -forbrug (LINK).

Forslag 13: Muliggør lokal brug af elektricitet, hvis der er et overskud, uden at straffe brugeren. Det er både urimeligt og unødvendigt, at transmissionsafgifter, effekttariffer osv. er ekstremt høje, når der er et lokalt overskud af vedvarende energi. Energi, som måske ikke engang bliver brugt på grund af tariffernes udformning.

Forslag 14: Harmoniser udformningen af tarifferne med tydeligere love og retningslinjer. Sørg samtidig for, at fleksible brugere, der anvender nettet, når der er rigelig adgang til elektricitet, ikke straffes, og at brug på uhensigtsmæssige tidspunkter heller ikke straffes.

Forslag 15: Digitaliser elnettet med åben teknologi (for eksempel LF Energy – LINK), og pålæg netejere at følge standardiserede protokoller via et API (LINK & LINK), hvor alle tariffer er repræsenteret.

Nutidens tariffer er for statiske og analoge (”udigitale”). Forbrugerne får for svage prissignaler til at tilpasse deres adfærd efter, hvad der er bedst for systemet (og bør være mest samfundsøkonomisk rentabelt). Med fremtidens intelligente systemer med HEMS (home energy management system, smart home-systemer) vil optimeringen af, hvordan elektricitet bruges i en ejendom, blive styret af algoritmer og ikke mennesker. Da fremtidens ejendomme vil have elbiler, stationær energilagring og solenergi, vil der være flere muligheder end i dag for at være en fleksibel elforbruger uden at gå på kompromis med sin levestandard.

Batterier

Batterier er elsystemets schweiziske lommekniv og kan udføre masser af forskellige tjenester og være en ressource for elsystemet. I dag findes der titusindvis af små hjemmebatterier, og også større kommercielle batterier installeres på samlebånd. I dag findes der ca. 1000 MW batterikapacitet. Det svarer til en atomreaktor. Disse giver mulighed for både at udjævne elprisen, støtte frekvensen i det nordiske elsystem og øge udnyttelsesgraden i elnettet.

Elsystemet skal dimensioneres, så det kan klare effektbehovet, når det er størst. Det betyder, at hele elsystemet er dimensioneret til de omkring 100 timer hvert år, hvor elsystemet er hårdt belastet. Over tid viser undersøgelser, at elsystemet i gennemsnit kun udnyttes til ca. 10 % af den maksimale kapacitet. Det er dyrt og tager lang tid at udbygge netkapaciteten. Energiforsk (LINK) har anslået, at vi skal investere ca. 1000 milliarder kroner i elnettet frem til 2050. Astronomiske beløb, der skal øge den maksimale kapacitet. Hvis vi i stedet kan mindske belastningen ved disse lejligheder ved at bruge smart teknologi som intelligent styring og batterier, er meget vundet. Både i økonomisk henseende og hvad angår ressourcer.

Forslag 16: Giv Energimarknadsinspektionen til opgave at standardisere udformningen af lokal fleksibilitet og etablere sådanne markeder i samtlige netejers net.

Forslag 17: Forbyd netejere at stille energilagre, der installeres, ringere med gebyrer og omkostninger. I dag findes der eksempler på netejere, som har straffet ejere af energilagre, fordi de bruger batterierne til at hjælpe med at støtte elnettet gennem støttetjenester.

Forslag 18: Giv Boverket til opgave at udarbejde harmoniserede retningslinjer for byggetilladelser og brandsikringsregler for solenergianlæg. I dag er der stor lokal variation og uklarhed om, hvordan de eksisterende regler skal fortolkes. (Fra Svensk Solenergis solenergipolitiske program – LINK).

Forslag 19: Fjern elafgiften på batterilagre. Batterier er ikke en produktionsenhed og heller ikke en forbrugsenhed, men kun en enhed til mellemlagring.

Elafgift

Elafgiften er en fiskal afgift, der har til formål at skaffe penge til statskassen (ca. 32 milliarder i 2024). Der betales desuden moms af elafgiften. Men uanset hvad spotprisen er, er elafgiften fast. I 2025 er elafgiften 43,9 øre/kWh. Det betyder, at selv hvis der er et enormt overskud af billig elektricitet på markedet, skal energiskatten altid betales af den, der bruger elektriciteten.

I dag betaler man ikke skat af elektricitet, man selv forbruger (egenproduceret), hvis man har et solcelleanlæg på højst 500 kW. Har man et større anlæg end det, betaler man altså skat af sin egenproducerede elektricitet. Det er lige så dumt, som hvis du skulle betale skat af dine egne gulerødder fra din egen have. Tag jer sammen, politikere!

Forslag 20: Reformér skatten på elektricitet. Gør skatten til en andel af spotprisen (og fjern momsen på skatten).

Forslag 21: Fjern grænsen på 500 kW, og fjern al skat på egenforbrugt energi bag ens egen måler, uanset anlæggets størrelse.

Forslag 22: Indfør specifikke skattelettelser for elektricitet, der produceres og forbruges samtidig inden for energifællesskaber, hvilket ville gøre disse mere attraktive for både privatpersoner og virksomheder (LINK).

Forslag 23: Gør delejet elproduktion lettere ved at tilpasse lovgivningen, så medejere af lokale sol- og vindkraftanlæg kan være omfattet af skattefritagelse for egenforbrugt elektricitet. Dette ville give flere incitamenter til at investere i vedvarende energi (LINK).

Energifællesskaber

Energifællesskaber kan implementeres på måder, der gør det lettere for ejere af elnet at muliggøre større installeret mængde solenergi ved at fremme samarbejde og deling af ressourcer mellem forskellige aktører i et lokalt område.

Forslag 24: Energifællesskaber skal indføres som organisationsform i svensk lov (LÄNK).

Forslag 25: Fjern elafgiften på egenforbrugt elektricitet – Lad flere ejendomsejere og medejere af kraftparker drage fordel af deres egenproducerede elektricitet, uden at de nuværende skatteregler hindrer dem (LÄNK).

Forslag 26: Indfør et system med virtuelle tilslutningspunkter inden for ejendomme, så elektricitet kan deles mellem brugere uden at kræve omkostningstunge ombygninger af ejendommens elsystem. Dette ville gøre energifællesskaber mere praktiske og økonomisk attraktive. (LÄNK).

Afsluttende ord

Hvis du har læst dig igennem alle mine 26 forslag til at forandre energimarkedet, energisystemet og forudsætningerne for Sveriges fremtidige konkurrenceevne, er jeg imponeret. Dette er ikke bare ”gode idéer”, men muligheder for Sverige AB for både at komme ud af lavkonjunkturen og investere sig til en førende position inden for green tech.

Hvad ville det føre til?

  • Ekstremt mange nye TWh vedvarende energi.
  • Bedre udnyttelse af vores elnet og elsystem.
  • Tusindvis af nye job både inden for energisektoren og industrien.
  • Muligheden for at slippe af med kuldioxidudledninger inden for flere forskellige områder, såsom:
    stålproduktion, cementproduktion, transportsektoren, biobrændstoffer osv.
  • Tydelige spilleregler for aktørerne på elmarkedet, både netejere og prosumenter.

Om mig:

Tim Ljunggren er en af grundlæggerne af Senergia og er uddannet civilingeniør i elkraftteknik fra KTH og har en bachelorgrad i økonomi fra SU. Tim er en flittig foredragsholder og underviser i branchen og har skrevet to håndbøger. I 2022-2024 var han medlem af Svensk Solenergis Tekniske Komité og blev i 2024 valgt ind i brancheforeningen Svensk Solenergis bestyrelse.

 

Har du brug for hjælp til at finde det rigtige?

Vi ved, at det ikke altid er nemt at vide, hvilket produkt eller hvilken løsning der passer bedst. Uanset om du har spørgsmål til vores sortiment, har brug for vejledning eller ønsker hjælp til at finde en løsning, der passer til netop dine behov, er vi her for dig. Med vores viden og erfaring hjælper vi dig med at træffe det rigtige valg.

Relaterede indlæg

Solpaneler under en blå himmel med logoerne Senergia og Lazarus.

Senergia får en langsigtet og økonomisk stærk hovedaktionær

Senergia Nordic AB, en førende nordisk distributør af løsninger inden for solenergi, opladning af elbiler og energilagring, får en ny hovedaktionær. Lazarus Industriförvaltning bliver majoritetsaktionær i Senergia gennem en aktieudstedelse. Med Lazarus...

Senergias kommende administrerende direktør Tim Ljunggren – Det er nu, fremtidens energibranche formes

Da mine to medstiftere Jonas og Thomas sagde, at Senergia ville blive Sveriges førende grossist og have en omsætning på 500 millioner svenske kroner på tre år, tænkte jeg: »De fyre er helt virkelighedsfjerne – ja, de er fuldstændig vanvittige.« Når jeg...

Senergia bliver eksklusiv distributør af ATMOCE i Sverige

Senergia har indgået en eksklusiv distributionsaftale med ATMOCE – en international teknologipioner inden for solenergiproduktion baseret på mikroinvertere, energilagring og intelligente energistyringssystemer. Gennem samarbejdet får svenske installatør...

Dette websted bruger cookies

Cookies ("cookies") består af små tekstfiler. Tekstfilerne indeholder data, som gemmes på din enhed. For at kunne placere visse typer cookies har vi brug for dit samtykke. Vi hos Senergia AB, CVR-nummer 556969-6023, bruger disse typer cookies. Læs mere om, hvilke cookies vi bruger, og hvor længe de gemmes, klik her for at komme til vores cookiepolitik.

Gen cookie notice-inställningar

Nødvendige cookies

Check to consent to the use of Nødvendige cookies
Nødvendige cookies er cookies, der skal placeres, for at grundlæggende funktioner på webstedet kan fungere. Grundlæggende funktioner er for eksempel cookies, der er nødvendige for, at du kan bruge menuer og navigere på webstedet.

Måling cookies

Check to consent to the use of Måling cookies
For at forstå, hvordan du interagerer med webstedet, placerer vi cookies, der indsamler statistik. Disse cookies anonymiserer personoplysninger.

Måling af annoncer cookies

Check to consent to the use of Måling af annoncer cookies
For at kunne levere en bedre service og oplevelse placerer vi cookies, der tilpasser markedsføringen til dig. Et andet formål med dette er at markedsføre produkter eller tjenester over for dig, give dig tilpassede tilbud samt markedsføre og anbefale nye koncepter baseret på det, du tidligere har købt hos os.

Ad measurement user cookies

Check to consent to the use of Ad measurement user cookies
In order to show relevant ads we place cookies to tailor ads for you

Personalized ads cookies

Check to consent to the use of Personalized ads cookies
To show relevant and personal ads we place cookies to provide unique offers that are tailored to your user data