

Solenergi er på kort tid blevet en af de mest populære og hurtigst voksende energikilder i Sverige. Teknologien er moden, investeringsviljen er høj, og interessen fra både privatpersoner og virksomheder er større end nogensinde. Men på trods af denne positive udvikling møder branchen stadig betydelige hindringer – ikke mindst fra de strukturer og regler, der styrer vores elnet. Senergia ønsker at sætte fokus på disse spørgsmål og vise vejen frem mod et mere bæredygtigt og retfærdigt energisystem.
Vi står over for en energirevolution, hvor decentraliseret produktion og intelligente løsninger kan gøre Sverige til et foregangsland inden for vedvarende energi. Men for at lykkes kræver det, at vi tør sætte spørgsmålstegn ved gamle sandheder og udfordre indgroede mønstre. Senergia arbejder hver dag på at hjælpe kunder og partnere med at navigere i denne forandring, og vi ser tydeligt, at der er et stort behov for lederskab, innovation og samarbejde for at tage det næste skridt. Vores ambition er ikke blot at være leverandør af teknologi, men også en drivkraft for hele branchens udvikling.
En af de største udfordringer for solenergibranchen er de høje omkostninger ved nettilsluttede solcelleanlæg. Netselskaberne har i mange tilfælde indført afgifter og krav, der gør det dyrt og kompliceret at tilslutte selv mindre anlæg til elnettet. Eksempler på tiltag kan være:
Dette risikerer at bremse udbygningen af solenergi og vanskeliggøre omstillingen til et fossilfrit energisystem. Et eksempel på dette er C4 energi, som har indført effekttarif på solstrøm sendt ud på elnettet.
| Effekttoppe - tidspunkt | 9. maj kl. 14 - 15 | 17. maj kl. 09 - 10 | 23. maj kl. 12 - 13 |
|---|---|---|---|
| Effekttoppe - kW | 5 kW | 6 kW | 7 kW |
| Gennemsnit - kW | 6 kW | ||
| Eksempelpris kr./kW | Eksempelpris 18 kr./kW (eksempelpris, faktisk pris oplyses på et senere tidspunkt) | ||
| Samlet effektbetaling | 108 kr. (6 kW × 18 kr./kW) | ||
Omkostningerne ved nettilslutning varierer kraftigt mellem forskellige regioner og netselskaber, hvilket skaber usikkerhed og urimelige vilkår for både installatører og slutkunder.
Mange kunder fortæller om uforudsigelige og til tider urimeligt høje tilslutningsafgifter, især når det gælder større anlæg, eller når flere installationer etableres i samme område. I nogle tilfælde har netselskaber indført ventetider eller endda sat nye tilslutninger på pause med henvisning til kapacitetsmangel eller behov for at forstærke elnettet.

Det fører til, at investeringer bliver udskudt eller helt udebliver, selvom teknologien findes, og viljen er stærk. Det er tydeligt, at den nuværende model ikke er tilpasset en fremtid, hvor stadig flere ønsker at producere deres egen strøm og bidrage til energisystemet. Men faktum er, at netselskaberne har måttet trække urimelige tilslutningsomkostninger tilbage. Det er noget, netselskaber senere har måttet trække tilbage efter påtaler fra Energimarknadsinspektionen.

Problemet er ikke, at Vattenfall i dette tilfælde fik uret, men at kunden først fik et helt urimeligt forslag til, hvad det ville koste at tilslutte solceller til elnettet. Som det vil blive nævnt nedenfor i indlægget, er det muligt at reducere solcelleanlæggets eksport til elnettet og dets ifølge netselskabet negative påvirkning radikalt. Det store problem er den afskrækkende effekt, som denne type adfærd har på potentielle solcellekunder og almindelige boligejere. Det er en systemfejl, der skal rettes op på!
En vej frem er at designe solcelleanlæg til nul eksport, det vil sige, at al produceret strøm bruges lokalt uden at blive sendt ud på elnettet. Med intelligent styring, batterilagring og tilpasset dimensionering kan man maksimere egetforbruget og dermed undgå dyre netafgifter. Det er en løsning, der både gavner kunden og aflaster elnettet, men det kræver, at regler og incitamenter tilpasses for at understøtte denne udvikling.
| Batterikapacitet | Forbrug | Eksport kWh |
Egetforbrug (PV + batteri) kWh |
Selvforsyningsgrad % | Egetforbrugsgrad % |
|---|---|---|---|---|---|
| 5kWh | 15MWh | 4880 | 4317 | 28,7 | 46,8 |
| 10kWh | 15MWh | 3862 | 5242 | 34,9 | 57,4 |
| 20kWh | 15MWh | 2262 | 6889 | 45,9 | 75,2 |
| 30kWh | 15MWh | 1638 | 7238 | 48,2 | 81,5 |
| 40kWh | 15MWh | 1482 | 7557 | 50,3 | 83,6 |
Ved at kombinere solceller med batterier og intelligente styringssystemer kan ejendomsejere og virksomheder optimere deres energiforbrug og mindske deres afhængighed af elnettet. Det betyder, at man kan producere, lagre og bruge strømmen, når der er størst behov for den, for eksempel til at oplade elbiler, drive varmepumper eller dække husholdningens grundbehov. Samtidig mindskes belastningen på elnettet, hvilket er særligt vigtigt i områder, hvor kapaciteten er begrænset. For at denne løsning virkelig kan blive attraktiv, kræver det dog, at reglerne tilpasses, så de ikke straffer dem, der vælger at investere i egen energiproduktion og lagring.
Ved ikke at udnytte potentialet i distribuerede energiressourcer som solceller, batterier og elbiler går vi glip af en enorm mulighed for at skabe et mere fleksibelt og robust elsystem. Disse ressourcer kan bidrage med alt fra lokal effektbalancering til systemydelser for hele elnettet. Men de nuværende regler og prissignaler er ikke udformet til at fremme denne udvikling.

I andre lande ser vi, hvordan distribuerede ressourcer integreres i energisystemet og bidrager til at mindske behovet for dyre netinvesteringer og centraliseret produktion. I Sverige findes teknologien og kompetencerne, men incitamenterne mangler. Hvis vi vil skabe et fremtidssikret elsystem, skal vi give husholdninger og virksomheder mulighed for at deltage aktivt på energimarkedet – ikke kun som forbrugere, men også som producenter og leverandører af fleksibilitet. Det er en win-win for både systemet og brugerne, men det kræver, at vi tør tænke nyt og åbne markedet for flere aktører.
Der er flere eksempler på, hvordan systemet i dag modarbejder sine egne mål. Ladestationer til elbiler tvinges til at lukke ned på grund af høje effektbetalinger, selvom de er afgørende for elektrificeringen af transportsektoren. Samtidig kan husejere med solceller og batterier ikke deltage på markeder for systemydelser, fordi effekttariffer gør det urentabelt eller ligefrem umuligt. Det er tydeligt, at man på den ene side vil fremme ny teknologi og bæredygtige løsninger, men på den anden side indfører afgifter og regler, der modarbejder disse initiativer.
Det skaber en situation, hvor investeringer i grøn teknologi straffes i stedet for at blive belønnet. Mange husejere og virksomheder, der gerne vil bidrage til omstillingen, mødes af bureaukratiske hindringer og økonomiske ulemper, selvom deres indsats kunne være til stor gavn for hele energisystemet. Det er ikke bæredygtigt, at vi har et regelsæt, der både fremmer og modarbejder de samme løsninger. Her kræves et helhedssyn og en vilje til at skabe langsigtede og forudsigelige spilleregler.
For at tydeliggøre det: I dag er det ikke muligt at lade deltagere i virtuelle kraftværker (VPP) få en indtægt, som efterfølgende bliver ædt op af øgede netomkostninger. I dag rammer effekttarifferne batterier, der deltager på markeder (for eksempel mFRR eller FCR-N, som forårsager effekttoppe), ekstremt hårdt. Det betyder, at indtægten fra markedet for systemydelser ædes op af omkostninger på netsiden.
Frankrig tager nu et stort skridt mod et smartere elnet ved at indføre en ny netafgift, TURPE 7, som giver lokale prissignaler for energilagring. Tidligere har nationale elpriser styret, hvornår batterier lades op og aflades, men nu får batterier økonomiske incitamenter til at blive placeret og styret dér, hvor de faktisk gør mest gavn for elnettet. Med den nye model får batterier betaling, hvis de bidrager til at mindske den lokale belastning, for eksempel ved at blive ladet op midt på dagen, når der er et overskud af solenergi på en bestemt del af elnettet. Det mindsker risikoen for, at batterier installeres det forkerte sted, og hjælper med at undgå overinvesteringer i områder, hvor de ikke er nødvendige. Samtidig mindskes behovet for at begrænse produktionen fra sol- og vindkraft, når elnettet er lokalt overbelastet.

For investorer og ejere betyder ændringen nye krav om, at styringssystemer og måling rent faktisk følger tarifreglerne, eftersom selv små fejl i tidsangivelser eller dataindsamling kan føre til økonomiske tab. Samlet set er dette ikke central planlægning, men snarere en markedsbaseret metode til at prissætte og belønne den samfundsnytte, som energilagring kan skabe lokalt – et vigtigt skridt mod et mere fleksibelt og effektivt elsystem.
For at Sverige kan få fuldt udbytte af solenergi og andre distribuerede ressourcer, skal elnetafgifterne og elskatten reformeres. Tarifferne skal afspejle de fordele, der leveres til systemet – for eksempel lokal effektbalancering, mindre belastning af elnettet og øget forsyningssikkerhed. Elskatten bør harmoniseres med udbud og efterspørgsel, så den tilskynder til produktion og forbrug dér og på de tidspunkter, hvor der er størst behov. Kun ved at skabe retfærdige og fremtidsorienterede spilleregler kan vi opbygge et elsystem, der er bæredygtigt, robust og til gavn for alle.
Det er tid til at gå fra ord til handling. Vi har brug for et regelsæt, der belønner innovation, fleksibilitet og bæredygtighed – ikke et, der fastholder os i gamle strukturer. Senergia ønsker en åben og gennemsigtig dialog mellem branchen, myndighederne og politikerne for at skabe et moderne og inkluderende energisystem. Vi tror på en fremtid, hvor alle kan være med til at bidrage, og hvor udbyttet af hver investering i vedvarende energi kommer både den enkelte og samfundet som helhed til gode.
Lad os opsummere dette indlæg i nogle punkter om, hvad der skal til:
Senergia er klar til at stå i spidsen for denne udvikling sammen med vores partnere, kunder og kolleger i branchen. Sammen kan vi skabe et energisystem, der virkelig lever op til fremtidens krav og muligheder.
Vi ved, at det ikke altid er nemt at vide, hvilket produkt eller hvilken løsning der passer bedst. Uanset om du har spørgsmål om vores sortiment, har brug for vejledning eller ønsker hjælp til at finde en løsning, der passer til netop dine behov, er vi her for dig. Med vores viden og erfaring hjælper vi dig med at træffe det rette valg.


