

I dette indlæg vil vi se nærmere på en sikkerhedsfunktion, der kaldes lysbuedetektering. Den bliver mere almindelig på markedet, og flere – både bestillere og installatører – har fået øjnene op for funktionaliteten. Der stilles større krav om øget sikkerhed, især med hensyn til brandsikkerhed.
Hvad er så lysbuedetektering? Det er en funktion, der bruges til at detektere lysbuer i solcelleinstallationer. Hvad er så en lysbue? Det er et ”lynglimt” (overslag eller kontinuerlig udladning) gennem luft, hvor den elektriske spænding har ioniseret luften og dermed gjort den ledende. Lysbuedetektering betegnes ofte i engelsksproget litteratur som AFC (Arc Fault Current) eller AFCI (Arc Fault Current Interrupter).
På grund af solcellernes beskaffenhed, hvor de ikke kan slukkes og altid har en spænding over sig, når de udsættes for sollys, er sikkerhedsspørgsmålet centralt både ved installation og drift. Hvis der opstår en lysbue, slukker et solpanel ikke automatisk. Det er problematisk både ved installation, hvor man som installatør altid skal være på vagt og altid behandle strengkablerne som spændingsførende. Det samme gælder ved en eventuel brand, hvor brandvæsenet altid vil betragte solcelleanlægget som spændingsførende.
Hvis man sammenligner med vekselspænding, går den fra positiv til negativ, normalt 50 gange i sekundet (50 Hz). Takket være at vekselspænding naturligt passerer gennem nul, findes der en naturlig slukkemekanisme, da der ikke overføres energi, når spændingen er 0, hvilket naturligt slukker en lysbue.

Med jævnstrøm er situationen anderledes; her er spændingen konstant og altid over nul, uden naturlige passager gennem nul. En lysbue kan derfor kun slukkes ved hjælp af en ekstern enhed/anordning.

Der findes forskellige slags lysbuer, der kan opstå i et solcelleanlæg. Den mest almindelige årsag til lysbuer er dårlig eller forkert installation. Faktisk opstår mange af fejlene på jævnstrømssiden, hvor stik er installeret forkert, eller hvor der er brugt stik, som ikke er kompatible (se gerne Teknikbloggens indlæg 1, der omhandler MC4-stik).

Det er også værd at understrege, at lysbuedetektering kun er mulig for serielle lysbuer. For parallelle lysbuer er installationen og kabelføringen afgørende (hvilket bloggen gentagne gange påpeger, eksempelvis i indlæg 4 & 8). Korrekt installation står altid øverst på dagsordenen, og ingen tekniske foranstaltninger i verden kan erstatte det!
For en anlægsejer er sikkerhed og driftssikkerhed grundpiller i det, man forventer af sin investering i et solcelleanlæg. For installatører, der dagligt arbejder med solenergi, gælder det om hele tiden at være opdateret på nye funktioner og teknologier samt på, hvordan de integreres i tilbuddet til markedet. Lysbuedetektering er en sådan funktion, som man ikke taler så meget om på salgsmøderne, selvom den kan være forskellen mellem en fuldt udviklet brand og et servicearbejde.
Trin for trin AFCI. Se video fra Huawei (LINK)
Lysbuedetektering giver tryghed for anlægsejeren, uanset om det drejer sig om en installation på en gård, en boligforening, en industriejendom eller en villa! Teknologien er nu så god og moden, at flere burde efterspørge den, og at den burde stilles som krav i udbudsmateriale og ved indkøb.
Trygheden ved at have lysbuedetektering handler ikke kun om at sove bedre om natten. Ved en eventuel fejl kan eksempelvis Huaweis nye serie af vekselrettere med stor præcision vise, hvor lysbuen er opstået, og straks sende en alarm til anlægsejeren og installatøren.

| Celletype | Fordele | Ulemper | Eksempler på elbilproducenter |
|---|---|---|---|
| Pouch |
|
|
|
| Cylindrisk |
|
|
|
| Prismatisk |
|
|
|
Til alle jer ”tekniknørder”, der følger bloggen, kommer her et ekstra afsnit til jer, hvor Teknikbloggen forklarer (nogenlunde forenklet), hvordan lysbuedetektering fungerer i praksis
Fourieranalyse er en matematisk teori om, hvordan funktioner kan repræsenteres eller tilnærmes som summer eller integraler. Det, fourieranalysen giver os som værktøj, er, at vi kan gå fra at have et komplekst signal (for eksempel jævnspændingen i et solcelleanlæg) til at kunne opdele det i dets bestanddele, hvor man ser flere signaler lagt sammen. Disse signaler ligger oven på hinanden, og det hele kan se meget komplekst ud. Men med fourieranalyse kan man opdele signalet i dets bestanddele (”delsignaler”)
Lad os tage et juiceeksempel. Hvis vi analyserer et glas tropisk juice, kan vi se, at juicen er rødorange i farven, men ikke meget mere. Men hvis vi bruger fourieranalyse, kan vi se, at den består af appelsin, jordbær og kiwi. Vi får en sammenhæng mellem ”helheden” og ”bestanddelene”.
Nøglen i fourieranalysen er, at vi udnytter, at vi får oplyst delsignalernes frekvenser. Disse frekvenser er meget karakteristiske, hvis der opstår en lysbue. Så udsendes der andre frekvenser i kablet, som ellers ikke er der. Dem kan vi så fortolke ved hjælp af en vis signalbehandling.

Inden for kunstig intelligens findes der et område, der kaldes maskinlæring (en: machine learning). Det er en metode, der giver computere/programmer mulighed for at lære af eksempler. Det er også en metode, der forbedres gennem erfaring (flere data). I praksis går det ud på, at man giver sin AI masser af forskellige eksempler på et problem. Hvis man for eksempel skal klassificere, om der er en hund eller en kat på et billede, giver man algoritmen masser af eksempler på katte og hunde og lader den klassificere billederne. Så lærer AI'en, hvad der adskiller en hund fra en kat, lige fra konturer og farvekombinationer til andre betydningsfulde forskelle.
Man træner så algoritmen til at klassificere. I forbindelse med lysbuedetektering er mulighederne for eksempel: lysbue eller ikke lysbue, baseret på data fra fourieranalyse. Jo flere data man har, og jo mere man løbende giver AI'en mulighed for at opdatere sig, desto bedre bliver den. AI'en lærer mønstre og kombinationer og lærer at drage konklusioner ud fra sine data. Millioner af kombinationer af mønstre testes samtidig, og sammen med de mange forskellige eksempler gør det, at algoritmen kan drage generelle konklusioner, også om data, den aldrig har set før!
Ved hjælp af eksempelvis teknikker inden for neurale netværk og dyb læring har man opnået rigtig gode resultater. Algoritmen arbejder i baggrunden af vekselretteren, og lysbuedetekteringen udføres løbende og lokalt i vekselretteren på nogle få hundrede millisekunder (meget hurtigere end den gældende standard). Det betyder, at lysbuer identificeres hurtigt og korrekt uden at advare hverken for ofte eller for sjældent. AFCI er en teknologi, der bringer den nyeste teknologi fra IT-området ind i verdenen for vedvarende energi!

Lysbuedetektering er en værdifuld funktion, som ikke koster en formue. Flere burde interessere sig for den øgede sikkerhed, lysbuedetekteringen medfører, og både slutkunder, installatører og kravstillere bør efter dette blogindlæg i højere grad overveje funktionaliteten!
Vi ved, at det ikke altid er nemt at vide, hvilket produkt eller hvilken løsning der passer bedst. Uanset om du har spørgsmål om vores sortiment, har brug for vejledning eller gerne vil have hjælp til at finde en løsning, der passer til netop dine behov, er vi her for dig. Med vores viden og erfaring hjælper vi dig med at træffe det rigtige valg.


