

I dette indlæg gennemgår vi det grundlæggende om batterisystemer. Vi kommer ind på nogle almindelige batteriudtryk og tekniske termer, men også på forskellene mellem de to store topologier: AC-koblede batterier og DC-koblede batterier.
Et batteris kapacitet angives normalt i amperetimer (Ah). Hvis et batteri for eksempel har en kapacitet på 15 Ah, kan det oplade med 15 A i en time. For at omregne amperetimer til wattimer skal man kende systemets spænding. Ved eksempelvis 15 Ah og 12 V multiplicerer man 15 med 12, hvilket giver 180 Wh. Det svarer til 0,18 kWh.
C-rate eller (C-rating) er et mål for, hvor hurtigt man kan oplade og aflade batteriet. En C-rate på 1 betyder, at man kan oplade eller aflade hele batteriets kapacitet på 1 time. For eksempel har et batteri på 5 kWh, der aflades på 1 time, en C-rate på 1. Et batteri på 10 kWh, der aflades på 2 timer, har derimod en C-rate på 0,5. Som bloggen også skrev i indlæg 10 (LINK), spiller C-raten en central rolle, når man skal barbere effekttoppe!
På grund af kemiske processer i batteriet mister batteriet kapacitet, efterhånden som det bruges. Batteriets sundhedstilstand angiver, hvor meget af den nominelle kapacitet, batteriet havde fra begyndelsen, der er blevet nedbrudt. For eksempel har et batteri med en kapacitet på 10 kWh ved en SoH på 100 % kun 8 kWh af sin kapacitet tilbage efter x antal år, når SoH er nået ned på 80 %.
Batteriets ladetilstand angives som state of charge, dvs. hvor meget ladning batteriet har. 100 % angiver et fuldt opladet batteri og 0 % et tomt batteri.
Afladningsdybde angiver, hvor stor en del af batteriet der bruges. For at batteriet skal holde til flere cyklusser, lader man det hverken helt op eller helt af. Jo mindre afladningsdybde, desto mindre slides batterierne, men desto mindre en del af batteriet bruges.
Batteriets virkningsgrad angiver, hvor meget energi man oplader batteriet med i forhold til, hvor meget man får ud. Forskellige batterikemier er forskellige i effektivitet. Virkningsgraden er noget, mange overser, når de projekterer, fordi der altid er tab i systemet. Disse skal man tage højde for for at få et system, der fungerer som ønsket.
Der er mange aspekter af, hvor mange afladninger man får ud af et batterisystem. Det afhænger af mange ydre faktorer, såsom hvor hårdt batteriet oplades og aflades, driftstemperaturen med mere. En cyklus defineres som en opladning og en afladning, eller mere præcist som at gå gennem en SoC og tilbage. For eksempel gennemgår et batteri, der arbejder mellem SOC 20 % og SOC 80 %, én cyklus, hvis det oplades fra 20 % til 80 % og derefter aflades til 20 % igen. Et enklere mål for et batteris levetidskapacitet er at måle, hvor meget energi der er passeret gennem batteriet. Dette måles med energigennemstrømning (energy throughput).
DC-koblet Et DC-koblet batteri oplades direkte af solenergien med jævnstrøm. Det betyder, at man ikke behøver at foretage yderligere omdannelser, da batteriet skal bruge jævnstrøm, og solcellerne allerede producerer jævnstrøm. Fordelen ved et jævnstrømskoblet batteri er, at det normalt bruger den samme vekselretter til omdannelse af solenergi som til opladning af batteriet. Det vil sige, at den samme vekselretter udfører to opgaver, både som batterilader og som vekselretterfunktion.
Eksempler på DC-koblede systemer på markedet er:
| Fronius | Ferroamp | SMA | Huawei | SolarEdge |
|---|---|---|---|---|
| Symo Hybrid | EnergyHub | Sunny Island | M0 & M1-serierne | StorEdge |
| Gen24 | EnergyHub XL | Sunny Tripower Storage 60 |
Et AC-koblet batterisystem har to vekselrettere, én til at håndtere omdannelsen fra jævnstrøm til vekselstrøm for solcelleproduktionen og én til at lade batteriet op og aflade det. I princippet kan dette system også bruges uden solceller; så lader man batteriet op fra elnettet. På grund af de ekstra omdannelser mellem jævnstrøm og vekselstrøm opstår der tab. Nogle gange kan de forskellige vekselrettere også være fra forskellige producenter. Det betyder, at man får forskellige apps og portaler, hvilket kan være irriterende for slutbrugeren. Fordelen ved, at vekselretternes funktioner er adskilt, er, at et AC-koblet energilager er en god løsning, hvis man ikke har købt en vekselretter, der er forberedt til batteri. Det gør det muligt at supplere alle systemer med batterier. Det bliver måske ikke det mest effektive system, men det er en fuldgod løsning under de givne forudsætninger!

Et hybridsystem er et system, der kan være tilsluttet elnettet under normal drift, men som også kan holde ejendommen kørende i off-grid (ødrift) ved strømafbrydelse. Der findes relativt få vekselrettere på markedet med denne funktion, primært fordi det stiller større krav til vekselretteren (og den øvrige elinstallation). De to vigtigste funktioner for hybridsystemer er, om vekselretteren kun skal have ødriftsfunktionalitet, eller om den også skal have UPS-funktion. UPS står for uninterruptable power supply og er almindeligt i kritiske applikationer, som aldrig må slukkes (ikke engang et sekund) under strømafbrydelser. For eksempel i serverrum eller på hospitaler. Se gerne indlæg 9 på Teknikbloggen, hvor vi gennemgår grundprincipperne for, hvordan solcelleanlæg, der kan fungere i ødrift, blev behandlet.

Et off-grid-system er et system, der er designet til aldrig at være tilsluttet elnettet. Historisk set har disse systemer været mindre systemer i sommerhuse, campingvogne osv. Typisk såkaldte 12-, 24- eller 48 V-systemer.

Hvis man har brug for vekselstrøm i en off-grid-anvendelse, kan man enten bruge en kombineret laderegulator og vekselretter eller tilslutte en dedikeret vekselretter (med ren sinusbølge) til sine batterier. Ved større effektbehov kan flere vekselrettere parallelforbindes, sommetider også i kombination med vindkraft eller dieselgeneratorer. Dette kaldes et mikronet og er emnet for et andet blogindlæg.
Afhængigt af anvendelsen kan man vælge den rigtige batteritype og den rigtige styring af sit batterisystem til en given anvendelse. Forskellige batterier kan oplade og aflade med forskellig hastighed, andre har større kapacitet, og andre har særlige cyklingsegenskaber. Generelt kan man dog se på forskellige batterianvendelsers behov for effekt og energi. Nogle gange kræves der meget effekt og lidt energi, andre gange meget af begge dele. Afhængigt af anvendelsen sammensættes et passende system, der passer til anvendelsesområdet.

Den mest »klassiske« anvendelse af et batteri er at oplade det, når man har et overskud af solenergi fra midt på dagen, indtil solen går ned, så man for eksempel kan bruge sin opsparede solenergi til aftensmaden. Det stiller normalt ikke enorme krav til batterisystemet, da det typisk arbejder ved ca. 0,3-0,5 C. Dvs. relativt langsom opladning og afladning set i forhold til batterikapaciteten. For at man på danske breddegrader kan udnytte al den solenergi, der er produceret på taget, kræves der stor batterikapacitet, både på grund af de store solcelleanlæg, der bygges, og fordi produktionskurven og forbrugskurven for en ejendom ikke følger hinanden hen over døgnet eller årstiderne.

Som bloggen beskrev i indlæg 10, kan et batteri bruges til at holde effektforbruget fra elnettet nede. Det betyder, at batteriet er i standbytilstand, indtil en tærskelværdi overskrides. Så begynder batteriet at levere den effekt, der overstiger det, elnettet leverer. På den måde kan man holde størrelsen på sin sikring og/eller effektforbruget nede (hvis man har et effektabonnement). Denne anvendelse kræver kraftigere opladning og afladning samt et batteri, der reagerer hurtigt nok. Det er nødvendigt, så sikringen ikke springer, før batteriet når at levere effekt. En analogi til, hvordan det fungerer, er, hvis du kører bil, mens du har VR-briller på og et kamera rettet fremad. Hvis dine VR-briller viser vejen med for stor forsinkelse, når du ikke at reagere i tide i et skarpt sving, og du kører af vejen. Det samme gælder for et batteri, der er for langsomt: Effekten fra batteriet svarer ikke til behovet, og det tvinger en for høj strøm fra elnettet, hvilket får hovedsikringen til at springe!

I dag er det ikke tilladt for svenske elnetselskaber at installere egne batterier (da disse betragtes som produktionskapacitet). Det er dog muligt at udskyde eller undgå opgraderinger af elnettet ved hjælp af batterier. I stedet for at udbygge elnettet med et nyt kabel, når et elkabel er overbelastet, kan et batteri levere den ekstra effekt, der er brug for. Det kan gøre det muligt at undgå nye kobberkabler for millioner af kroner og i stedet installere batterier. Det kan både afhjælpe kapacitetsmangel hurtigere og i nogle tilfælde være en betydeligt mere omkostningseffektiv løsning. Især når man tager højde for projekteringsomkostninger og jordarbejde, der er nødvendige ved etablering af et nyt elnet!

I årtier har en af de mest almindelige anvendelser af batterier været til nødstrøm eller backup. Hvis elnettet svigter (som bloggen skrev om i indlæg 9), kan et batterianlæg forsyne belastninger med strøm, selvom der er strømafbrydelse. I nogle tilfælde er det en nødvendighed, som på et hospital eller ved mobilnetapplikationer. Men det kan også være relevant i andre tilfælde, for eksempel ville en købmandsbutik få ekstreme omkostninger, hvis strømmen var væk i mere end 2-3 timer, da fødevarer bliver dårlige. Fabrikker mister ikke kun produktivitet, men får også enorme omkostninger i form af tabte indtægter. For den almindelige privatperson kan et mindre hybridsystem være det, der sørger for, at husets bekvemmeligheder fungerer trods en voldsom storm lige uden for døren.

Over hele verden bygges der store batterianlæg, som bruges til at stabilisere elnettet. De bygges både som selvstændige anlæg og i nærheden af sol- eller vindmølleparker. Ud over at fungere som styrbare enheder, der kan oplade og aflade, leverer batterisystemerne også tjenester til elnettet, såsom spændingsregulering, frekvensregulering og andre tjenester. Dette er en ny type system i elnettet, hvor man udnytter batteriets imponerende reaktionsevne og reaktionshastighed, så elnettet kan påvirkes på en tidsskala på millisekunder.

De store batteriparker i verden fungerer som støddæmpere i elnettet. Batterisystemerne balancerer udbud og efterspørgsel på elmarkedet. I Sverige har vi endnu ikke set disse store batterisystemer, primært på grund af den store andel vandkraft i vores nordiske elnet. I udlandet har sol- og vindkraftparker derimod i kombination med batterilagringssystemer udkonkurreret fossil kraft som kul- og oliekraftværker.
Batterier har mange anvendelsesområder! Sammen med intelligent styring og opkoblet teknologi såsom kunstig intelligens i kombination med fremtidens kommunikation såsom 5G-netværk kan der opnås nye anvendelser og fordele.
Når batterier bruges som erstatning for traditionelle investeringer i infrastruktur, opnås der andre fordele end når batterisystemet blot optimerer inden for ejendommens grænser. Fremtidens batterisystem er opkoblet, både med henblik på overvågning, men også for at kunne tilbyde tjenester til elnettet.
I fremtiden vil vi se mere lokal energideling mellem ejendomme og intelligent styring af batterier. Fremtidens batteri kan tilbyde flere tjenester inden for samme system. Dette bidrager med forskellige indtægtsstrømme til ejeren og et endnu mere omkostningseffektivt elsystem for alle aktører på samfundsniveau!
Vi ved, at det ikke altid er nemt at vide, hvilket produkt eller hvilken løsning der passer bedst. Uanset om du har spørgsmål om vores sortiment, har brug for vejledning eller ønsker hjælp til at finde en løsning, der passer til netop dine behov, er vi her for dig. Med vores viden og erfaring hjælper vi dig med at træffe det rigtige valg.


