

Det er blevet tid til et emne, som ligger Senergias tekniske team og dermed også forfatterne til Teknikbloggen varmt om hjertet, nemlig endelig at behandle emnet jævnstrømsnet. Dette indlæg gennemgår, hvorfor det er fordelagtigt, hvad man skal være opmærksom på samt lidt tips og tricks til, hvordan man projekterer et jævnstrømsnet.
Inden vi går alt for meget i dybden med tekniske ting, kan det være en god idé at få afklaret: Hvad er et jævnstrømsnet? Vi kender vores almindelige elnet, der drives af vekselstrøm, så hvorfor skal vi pludselig gå over til jævnstrøm?
For det første er et jævnstrømsnet et elnet, hvor man sender jævnstrøm mellem forskellige punkter. Eftersom flere og flere apparater såsom computere og mobiltelefoner drives af jævnstrøm, og solenergi, batterilagring og elbiler bliver stadig mere almindelige, er det et naturligt skridt at bruge jævnstrøm så meget som muligt uden at omdanne den til vekselstrøm og dermed undgå omdannelsestab. Jævnstrøm har også den fysiske egenskab, at den strømmer fra høj spænding til lav spænding, hvilket gør, at man kan styre, hvor man vil have den til at strømme hen. Derudover forsvinder nogle af problemerne med reaktiv effekt og hudeffekt, men det overlader vi til vores læsere at udforske på egen hånd. For eksempel HER

Bevilling betyder tilladelse eller mere specifikt "tilladelse til at drive en bestemt virksomhed". Når man taler om bevilling inden for elnet, taler man om, hvem der har ret til at drive og forvalte elnettet. Normalt udføres dette af netselskaber som Vattenfall, Eon, Ellevio med flere. Disse har lokale monopoler, hvor der kun findes én aktør, som har netbevilling. Der findes en række undtagelser fra netbevilling, som er omfattet af specifik lovgivning kaldet IKN eller net, der ikke kræver bevilling. Disse har gjort det meget svært for ejendomsejere at vide, om de må forbinde deres ejendomme med interne jævnstrømsnet, eller om de overtræder loven. Man har nogle gange befundet sig i en gråzone, da visse fortolkninger allerede kan foretages, hvilket taler for, at jævnstrømsnet mellem bygninger (under visse forudsætninger) er godkendt. Eksempelvis §22a: Et internt net, der forbinder to eller flere elektriske produktionsanlæg, som udgør en funktionel enhed, må bygges og anvendes uden netbevilling. Forordning (2008:897).
I sommeren 2019 afleverede Nettilladelsesudredningen sin betænkning ”Moderne tilladelsesprocesser for elnet” (SOU 2019:30) til regeringen. På EU-niveau findes desuden EU-Kommissionens energimarkedsdirektiv, hvor der i artikel 28 står, at medlemslandene skal tilpasse lovgivningen for at tillade lokale energifællesskaber (local energy communities).
På grund af de mange forskellige udmeldinger og de præciseringer og ændringer, der er på vej, kan man som ejendomsejer i dag forberede sig på fremtiden. Der findes masser af installationer, hvor alt er forberedt til jævnstrømsnet, men man har endnu ikke slået jævnstrømsafbryderen til. Dvs. man har forberedt alt, så man hurtigt er klar, når elloven ændres. På grund af det endnu hårdere belastede elnet kan de nye regler bidrage til hurtigere beslutninger og bedre mulighed for at styre effekten ved hjælp af jævnstrømsnet, måske allerede den første januar 2021!
En undersøgelse fra WSP konstaterer, at der eksporteres mindre solstrøm fra jævnstrømsnettet, når bygninger forbindes med jævnstrømsnet, at egetforbruget stiger, og at overproduktionen falder. Den store gevinst for ejeren af ejendommen er, at solstrømmen produceres lokalt og bruges lokalt. Et samlet større solcelleanlæg deles mellem flere elforbrugere. Det betyder, at man ikke behøver at betale overførselsafgift og energiafgift af overført strøm, men også at det ydre net ikke bruges og belastes. Der er altså både tekniske og økonomiske gevinster ved at forbinde bygningerne!


Da alle tilslutningspunkter er forbundet til jævnstrømsnettet, kan ressourcer i jævnstrømsnettet deles. Det drejer sig eksempelvis om batterilagre, solcelleanlæg og elbilopladere
Batterilagre er i dag et dyrt produkt, og hvis man havde individuelle anlæg, ville det kræve et batteri i hver ejendom. Med et jævnstrømsnet bliver batteriet en fælles ressource, der både kan oplades og aflades, når der er behov for effekt, og oplades med tilgængelig solenergi. Det giver en billigere samlet installation, og den ejendom, der har de bedste muligheder for installation, vælges – måske den, hvor der er bedst fysisk plads.
Solceller kan installeres på de bedste tage, eksempelvis i en ejerforening med tre huse, hvoraf et af husene har et nordvendt tag. Solenergien kan stadig deles mellem ejendommene. I andre tilfælde gør jævnstrømsnettet det muligt at opføre et større anlæg på en bygning, fordi der samlet set er behov i jævnstrømsnettet (men måske ikke, hvis bygningen var et selvstændigt anlæg). Jævnstrømsnettet gør det derfor muligt at udbygge solenergien maksimalt på de bedste tage til størst mulig gavn for alle ejendomme i jævnstrømsnettet!
Hvis jævnstrømsnettet forsynes med jævnstrømsladere til elbiler, der tager effekt fra jævnstrømsnettet og derefter oplader elbilen direkte med jævnstrøm, kan der opnås hurtig og effektiv opladning. Det er muligt at prioritere solenergi til opladning af køretøjer i jævnstrømsnettet.
En fremtidig mulighed med teknologierne Vehicle to grid (V2) og Vehicle to Home (V2H)
Når mange ladere skal tilsluttes, kan almindelige vekselstrømsladere også med fordel anvendes i jævnstrømsnettet. Hvis laderne koordineres og styres med OCCP-protokollen og kommunikerer med Ferroamps API'er, kan der opnås effektiv opladning. Så vil man kunne styre efter den tilgængelige effekt ved tilslutningspunktet, som kan hente ekstra effekt fra jævnstrømsnettets produktionskilder eller batterier. Men elbilladerne kan også hente effekt fra andre forsyninger. Fordelen ved et sammenkoblet system, der styres dynamisk, er, at ingen statiske begrænsninger skaber flaskehalse. Et eksempel på dette er opladning med Ctek E-mobilitys ladestander Chargestorm Connected.
En almindelig ejendoms effektudtag begrænses af den fysiske stikledning, der er installeret, og nogle gange også af den hovedsikring, der sidder i ejendommen. Når der er adgang til et jævnstrømsnet, kan der trækkes effekt fra alle tilslutningspunkter, der er koblet til jævnstrømsnettet. Det gør det eksempelvis muligt for alle ejendomme at hjælpe med at forsyne fælles elbilopladning. Ejendommene vil også få mulighed for i fællesskab at holde effektudtaget nede. Eksempelvis kan 3 ejendomme med 63, 63 og 80 A med stor sandsynlighed nedjustere sikringerne til 63, 63 og 63 A. Det fører ikke kun til lavere faste omkostninger, men også til en bedre udnyttelse af det ydre vekselstrømsnet.
Som nævnt tidligere i indlægget findes der allerede omkring 30 jævnstrømsnet i dag (og flere er på vej). Mange af dem, der allerede er bygget og idriftsat, ligger i områder, der er undtaget fra netbevilling, eller hvor netejeren har givet sin godkendelse. Nedenfor vil vi nævne to eksempler, beskrive, hvordan de er designet, og hvilke fordele de giver ejeren af jævnstrømsnettet.
Et af de mere kendte jævnstrømsnet ligger på Uppsala Universitets campus, hvor Vasakronan havde 3 eksisterende solcelleanlæg, men konverterede dem til Ferroamp og forbandt dem med et jævnstrømsnet. Egetforbruget er næsten 100 %, og ingen solenergi forlader disse ejendomme. Jævnstrømsnettet er siden blevet udvidet i det nordøstlige hjørne med yderligere 40 kW på et tag, hvor man ellers højst ville have bygget 15 kW. Der er planer om at udvide jævnstrømsnettet til flere bygninger på campus, hvilket vil bidrage med mere lokalt produceret solenergi, men også bedre effektstyring af elnettet i Uppsala, der allerede er hårdt belastet og er et af de mest pressede i landet!

I Östersund har boligselskabet Östersundshem bygget et jævnstrømsnet til et nyopført tryghedsboligbyggeri for personer over 65 år. Det drejer sig om 3 bygninger, som ikke er særligt velegnede til solenergi, og som man har forbundet samt bygget et fælles solcelleanlæg på carportene, der hører til ejendommene. I hver ejendom er der installeret Ferroamps Energihubbar, som fungerer som broer mellem jævnstrøm og vekselstrøm og forbinder ejendommene med jævnstrømsnettet. Der er desuden et fælles batterilager tilknyttet jævnstrømsnettet. Takket være jævnstrømsnettet er egenforbruget på ca. 80 %. Det betyder, at den samlede tilbagebetalingstid for hele projektet er 6-7 år. Projektet havde ikke været muligt, hvis netejeren Jämtkraft ikke havde givet sin godkendelse, da jævnstrømsnettet kræver koncession. Men takket være et tæt samarbejde mellem aktørerne betragter man dette som et innovationsprojekt, hvor projektet kunne gennemføres før tid, mens man venter på, at koncessionspligten for sådanne projekter afskaffes.
Vi ved, at det ikke altid er nemt at vide, hvilket produkt eller hvilken løsning der passer bedst. Uanset om du har spørgsmål til vores sortiment, har brug for vejledning eller gerne vil have hjælp til at finde en løsning, der passer til netop dine behov, er vi her for dig. Med vores viden og erfaring hjælper vi dig med at træffe det rigtige valg.


