1. Start
  2. /
  3. Vidensbank
  4. /
  5. Hvordan tolker du solpanelets datablad?

Introduktion

I dette indlæg vil Teknikbloggen gennemgå, hvordan du læser et solpanels datablad. Der præsenteres mange tal og forkortelser, og der kan være meget at sætte sig ind i, både som køber af et solcelleanlæg og for folk i branchen. Teknikbloggen vil derfor gøre et ihærdigt forsøg på at rede trådene ud!

Inden vi begynder, følger her en kort liste med forkortelser. Du er velkommen til at gå tilbage og se på dem, mens du læser dette indlæg. Vi vil også bruge LONGi:s 450Wp-panel som eksempelpanel med følgende elektriske data.

Modelnummer LR4-72HPH-450M
Testbetingelse STC NOCT
Maksimal effekt (Pmax/W) 450 333.4
Tomgangsspænding (Voc/V) 49.3 46.0
Kortslutningsstrøm (Isc/A) 11.60 9.35
Spænding ved maksimal effekt (Vmp/V) 41.5 38.3
Strøm ved maksimal effekt (Imp/A) 10.85 8.70
Modulvirkningsgrad (%) 20.7
Figur 1. Datablad for et 450 Wp-solpanel fra LONGi

Liste over forkortelser

STC – Standard test conditions. ”Laboratorielignende forhold”

NOCT – Nominal Operating Cell Temperature, nominel driftstemperatur for solcellen og mere realistiske sammenligningstal.

Pmax – maksimal effekt, der opnås ved STC eller NOCT

Voc – Open Circuit Voltage, åben kredsløbsspænding. Den højeste spænding, der opnås ved STC eller NOCT. Måles mellem plus- og minuskontakterne.

Isc – Short Circuit Current. Kortslutningsstrøm, den højeste strøm, der opnås ved STC eller NOCT. Måles med en kortslutning mellem plus- og minuskontakterne.

MPP – Maximum Power Point, maksimalt effektpunkt. En driftstilstand for solpanelet, hvor den højeste effekt opnås.

Module efficiency – moduleffektivitet/virkningsgrad. Hvor stor en procentdel af sollyset der omdannes til jævnstrøm.

Lysets forudsætninger for at nå solpanelet

Solens vinkel i forhold til Jorden er blandt andet det, der bestemmer, hvor meget solenergi et solpanel producerer. Afhængigt af, hvor på Jorden solpanelet er placeret, vil forskellige hældninger og orienteringer være fordelagtige. På den nordlige halvkugle placeres panelerne mod syd (men øst og vest fungerer også), mens panelerne på den sydlige halvkugle placeres mod nord.

Solpaneler er egentlig et ret dårligt navn, lyspaneler havde været bedre. Især fordi det er lyset, der er den vigtige ingrediens til at skabe jævnstrømmen i solpanelet. Det er heller ikke kun det direkte sollys, der bliver til brugbar solenergi, men også det diffuse lys, der reflekteres via skyer, er en vigtig bestanddel. For hvor mange dårlige dage har vi ikke, hvor forholdene ikke er perfekte, men hvor vi alligevel kommer til at producere solenergi!

Desuden er indstråling via albedo en vigtig parameter at tage med. Hvis man eksempelvis bor tæt på en sø, kan refleksioner fra søen blive reflekteret mod panelerne og bidrage positivt til produktionen. Albedo er selve refleksionen fra jorden, og I, der interesserer jer for miljøet, ved, at albedotallet ændres, hvis jorden forandres, når is og sne smelter, og jorden bliver til jord og sten (som absorberer meget bedre end sne og is).

Albedo bliver også mere interessant, når man taler om bifaciale paneler, dvs. dobbeltsidede solpaneler. Da disse kan optage sollys fra to sider, bliver albedoeffekten mere mærkbar.

 

Afhængigt af den vinkel, sollyset rammer solpanelet med, har det passeret gennem forskellige mængder atmosfære og dermed været påvirket af de molekyler, der findes i atmosfæren, såsom ilt og kvælstof, men også snavs og forurening. Dette afgør, hvilket lys, dvs. hvilket lysspektrum, der når solpanelet. Ved STC (som beskrives nærmere nedenfor) bruges AM1,5, dvs. 1,5 gange luftmassen (air mass) sammenlignet med zenit.
 

Hvis sollyset slet ikke var gået gennem nogen atmosfære, dvs. AM=0, ville den grå linje i diagrammet nedenfor vise, hvilke lysbølgelængder der var sluppet igennem. Jo mere atmosfære solens stråler passerer igennem, desto mere energi går tabt. Det er også forskellige lysfarver (bølgelængder), der slipper igennem. Forskellige solpaneler er forskellige gode til at absorbere forskellige bølgelængder. Det er utrolig svært at sige, hvilke solpaneler der er bedre eller dårligere end andre, men hvis vi på Teknikbloggen får fat i en KTH-professor, kan vi sikkert finde ud af det!
 

Standard Test Conditions (STC)

Standard Test Conditions eller STC er et foruddefineret testforløb, som alle solpanelproducenter bruger til at kategorisere, mærke og teste solpaneler. Forholdene er defineret således:

Solindstråling: 1000W/m2
Solcelletemperatur: 25°C
Lysspektrum: svarende til luftmasse (air mass) AM 1,5.

Det ville være næsten umuligt for både gør-det-selv-folk og professionelle, hvis der ikke fandtes standardiserede betingelser, som man kunne sammenligne solpaneler under. STC bruges altså altid som referenceværdi, når man sammenligner forskellige solpaneler. STC er således en specifik driftsbetingelse, som alle paneler, der forlader en solpanelfabrik, testes under.

Det er dog nok, at temperaturen ændrer sig, eller at lysindstrålingen ikke er præcis 1000W/m2, før der ikke længere er tale om STC-forhold, og det vil ske i virkeligheden. Man kan sige, at et solpanel er en kompliceret maskine med masser af knapper og indstillinger, men for at kunne sammenligne disse ”maskiner” indstiller vi alle knapper og betjeningsgreb på samme måde.

Det, der adskiller panelerne, er naturligvis aspekter som kvalitet og CSR-arbejde. Ud over at stirre sig blind på STC-værdierne vil forskellige paneler opføre sig forskelligt uden for STC's foruddefinerede verden. Temperaturkoefficienter er for eksempel et sådant aspekt. Forskellige paneler mister forskellig effekt, når det bliver varmt. Tab, der kan blive dyre i løbet af panelernes levetid.

Virkelighedstro nok?

Fordi STC-forholdene er relativt specifikke og ikke forekommer særlig ofte under virkelige forhold, har man fastlagt mere realistiske værdier, som også præsenteres i solpanelets datablad. Så ved man som køber af solpanelet, hvordan solpanelet producerer under realistiske forhold og ikke kun i et laboratorium.

Disse mere realistiske forhold kaldes NOCT eller Nominal Cell Operating Temperature (nominel solcelledriftstemperatur). Forholdene defineres således:

  • Solindstråling: 800W/m2
  • Omgivelsestemperatur: 20°C
  • Solcelletemperatur 45°C (forskellig for hvert solpanel).
  • Lysspektrum: svarende til luftmasse (air mass) AM 1,5.
  • Vindhastighed: 1m/s

Allerede ud fra disse oplysninger kan man se, at solpanelet ikke producerer i henhold til STC under mere virkelighedstro forhold. Effekten går eksempelvis fra 450Wp til 333Wp, når man sammenligner STC- og NOCT-værdien. Hvis man som projekterende f.eks. kun har taget højde for STC-værdier, vil man eksempelvis altid købe en for dyr og for stor vekselretter. Dette er en af grundene til, at man vælger at dimensionere solcelleeffekten i forhold til vekselrettereffekten til ca. 120 %. Der er ganske enkelt ingen grund til at betale for overkapacitet, som kun vil blive brugt nogle få timer om året. Man plejer at tale om et DC:AC-forhold, men hvis man skal være helt præcis, bør man nok også tilføje, at det er DC:AC ved STC, man har beregnet med.

 

Solpanelets temperaturafhængighed

Hvert solpanel har tre temperaturkoefficienter, der angiver, hvor meget strøm, spænding og effekt i procent pr. grad Celsius ændres i panelet, når temperaturen ændres. Da STC og NOCT kun er to øjebliksbilleder af, hvordan et solpanel præsterer, giver temperaturkoefficienterne et ”dynamisk billede” af, hvordan et solpanel præsterer ved forskellige temperaturer.

Hvis vi tager eksemplet nedenfor og kun fokuserer på fortegnet (dvs. plus eller minus) foran koefficienten, er sammenhængen positiv for Isc, dvs. strømmen. Det betyder, at strømmen også stiger, hvis temperaturen stiger. Det skyldes, at modstanden bliver mindre, og elektronerne lettere flyder gennem panelet. For Voc, dvs. spændingen, er fortegnet negativt. Det betyder, at spændingen falder, hvis temperaturen stiger. På samme måde stiger spændingen i panelet, når temperaturen falder. Det betyder, at temperaturen skal tages i betragtning ved design af et solcelleanlæg, for det er på årets koldeste (og solrige) dag, at den højeste spænding opnås i anlægget. Hvis man ikke tager højde for det, kan man ødelægge sin vekselretter (eller optimeringsenhed)!

Når vi til sidst ser på det samlede resultat, kan man se, at effekten Pmax har et negativt fortegn. Dvs. at solpanelet vil yde mindre effekt, hvis det bliver varmere. Det kan man også se ved at sammenholde spænding og strøm (som multipliceret giver effekt, P=IxU): Temperaturfølsomheden er større for spændingen end for strømmen. Dvs. når temperaturen ændrer sig én grad, ændrer spændingen sig mere og har altså størst indflydelse.

  • Temperaturkoefficient for Isc: +0.057%/°C
  • Temperaturkoefficient for Voc: −0.286%/°C
  • Temperaturkoefficient for Pmax: −0.370%/°C

Hvis man ser på sammenhængen mellem strøm og spænding i en graf for flere forskellige celletemperaturer, her fra 25 til 75 grader, kan man se, at strømmen I bevæger sig mellem ca. 11,8-12A, når temperaturen henholdsvis er lav og høj. Spændingen bevæger sig fra ca. 41-49V, en meget større procentvis forskel.

 

Solpanelets lysafhængighed

Hvis vi i stedet for at lade temperaturen variere låser den fast på 25 grader og ser på, hvordan et solpanel producerer ved forskellige niveauer af solindstråling. Her har vi 200–1000 W/m2. Helt konkret spænder det fra daggry til en solrig sommerdag.

Ikke overraskende øges effekten, når solindstrålingen øges, og et solpanel producerer mere effekt i solrigt vejr end i overskyet vejr. En interessant observation i grafen er, at selvom solindstrålingen går fra daggry til fuld høj- og højsommer, varierer spændingen kun fra ca. 46 V til 49 V. Det betyder, at hvis man for eksempel har solpaneler på et øst- og et vestvendt tag, vil spændingen fra panelerne være næsten den samme. Det skyldes, at spændingen ikke er særlig lysfølsom. Det kan projekterende bruge til for eksempel at parallelkoble strenge i forskellige retninger, hvis de har samme spænding, hvilket to strenge har, hvis de har lige mange paneler og er af samme type!

 

Hvis vi i stedet ser på, hvordan strømmen varierer, når vi ændrer lysforholdene, ser vi, at strømmen vil springe, hvis vi ændrer lysforholdene momentant. Strømmen varierer fra ca. 2 til ca. 12 A, dvs. med en faktor 6!

Hvad man også kan observere i grafen, er, at strømmen holder sig relativt stabil, dvs. vandret, for derefter at falde kraftigt efter ca. 40 V. Dette er meget karakteristisk for dioder inden for elektronikken.

 

FAQ

Kan mine solpaneler producere mere end Pmax ved STC?

Ja, hvis temperaturen er lavere, eller solindstrålingen er højere. Det er dog usædvanligt, at det både er koldt og samtidig er meget solindstråling. Men ved f.eks. vekslende skydække på en kold forårsdag kan man få en god effekt. Indtil panelerne (solcellerne) er blevet varmet op, hvorefter effektiviteten falder.

Hvor meget producerer mine solpaneler på en regnvejrsdag?

Da solpanelets effekt afhænger af så mange parametre (som f.eks. strøm, spænding, temperatur, lysspektrum, lysintensitet, vindhastighed osv.), er det i princippet umuligt at angive en værdi. Det afhænger ganske enkelt af, hvor mørke skyerne er, og hvor meget lys de lader trænge igennem. Man kunne selvfølgelig sige ca. 20 % af den maksimale kapacitet, men spørgsmålet er mere komplekst end det!

Hvor stor effekt får jeg med orientering x og taghældning y?

Effekten er næsten uinteressant. Det svarer til at spørge: ”Hvor langt kan jeg køre i en elbil, der har en tophastighed på 200 km/t?” Det er mere relevant i stedet at spørge, hvor meget energi jeg vil få ud af et bestemt tag med givne forudsætninger på årsbasis.

Afsluttende bemærkninger

Sammenfattende er der nogle højdepunkter, du kan tage med dig:

  • Kende til solpanelets temperaturafhængighed
  • Vide, hvordan forskellige niveauer af lysindstråling påvirker solpanelet
  • Kende forskellene mellem STC og NOCT samt vide, hvordan de bruges
  • Vide, hvordan man fortolker et datablad fra en solcelleproducent

At kunne fortolke databladene giver dig bedre mulighed for at sammenligne forskellige typer solpaneler og få en dybere forståelse af de mekanismer, der ligger bag et solpanels funktion, ikke mindst under nordiske forhold.

Har du brug for hjælp til at finde det rigtige?

Vi ved, at det ikke altid er nemt at vide, hvilket produkt eller hvilken løsning der passer bedst. Uanset om du har spørgsmål om vores sortiment, har brug for vejledning eller vil have hjælp til at finde en løsning, der passer netop til dine behov, er vi her for dig. Med vores viden og erfaring hjælper vi dig med at træffe det rigtige valg.

Relaterede indlæg

Teknikblog

At jordforbinde eller ikke jordforbinde, det er spørgsmålet

Efter utallige debatter i fora, telefonsamtaler fra kunder og en livlig debat er det tid til at få afklaret spørgsmålet om jordforbindelse én gang for alle. De spørgsmål, man som installatør står over for, er, om et solcelleanlæg skal jordforbindes.Før...
Teknikblog

Fem fejl (alvorlige fejl) ved installation af solcelleanlæg

Der foregår en livlig debat i den svenske solcellebranche, hvor aktører som RISE, Elsäkerhetsverket, Länsförsäkringar og selveste SVT har debatteret med indlæg om fejlagtige og rent ud sagt farlige solcelleinstallationer. Senergia har derfor sammensat e...
Teknikblog

Netudfordringen – Sådan kan fremtidens solenergisystem bidrage til et stærkere elnet

Den svenske energiomstilling er i fuld gang, og solenergi er blevet en naturlig del af fremtidens elsystem. Men den hurtige vækst i antallet af solcelleanlæg stiller nye og uventede krav til elnettet – især i det lokale distributionsnet. For dig, der ar...

Dette websted bruger cookies

Cookies ("cookies") består af små tekstfiler. Tekstfilerne indeholder data, som gemmes på din enhed. For at kunne placere visse typer cookies har vi brug for dit samtykke. Vi hos Senergia AB, CVR-nummer 556969-6023, bruger disse typer cookies. Læs mere om, hvilke cookies vi bruger, og hvor længe de gemmes, klik her for at komme til vores cookiepolitik.

Gen cookie notice-inställningar

Nødvendige cookies

Check to consent to the use of Nødvendige cookies
Nødvendige cookies er cookies, der skal placeres, for at grundlæggende funktioner på webstedet kan fungere. Grundlæggende funktioner er for eksempel cookies, der er nødvendige for, at du kan bruge menuer og navigere på webstedet.

Måling cookies

Check to consent to the use of Måling cookies
For at forstå, hvordan du interagerer med webstedet, placerer vi cookies, der indsamler statistik. Disse cookies anonymiserer personoplysninger.

Måling af annoncer cookies

Check to consent to the use of Måling af annoncer cookies
For at kunne levere en bedre service og oplevelse placerer vi cookies, der tilpasser markedsføringen til dig. Et andet formål med dette er at markedsføre produkter eller tjenester over for dig, give dig tilpassede tilbud samt markedsføre og anbefale nye koncepter baseret på det, du tidligere har købt hos os.

Ad measurement user cookies

Check to consent to the use of Ad measurement user cookies
In order to show relevant ads we place cookies to tailor ads for you

Personalized ads cookies

Check to consent to the use of Personalized ads cookies
To show relevant and personal ads we place cookies to provide unique offers that are tailored to your user data