1. Start
  2. /
  3. Vidensbank
  4. /
  5. Hvordan kan et batteri bruges?

Intro

Et solcelleanlæg kan af indlysende årsager kun producere elektricitet, når solen skinner. Det betyder, at produktionen næsten uanset anvendelsesområde og formål med solenergi ikke vil matche forbruget, da de finder sted på forskellige tidspunkter. Energilagring generelt og batterier i særdeleshed er blevet beskrevet som energisystemets hellige gral og kan ses som en schweizerkniv.

Anvendelsesområderne for batterier er mange, og der findes desuden mange forskellige batterityper og batterikemier, som er fordelagtige i forskellige anvendelser og anvendelsesområder. Billedet af energilagring er dog generelt ofte ensidigt, og der generaliseres ofte for meget til, at man kan drage specifikke konklusioner om batterisystemernes forskellige fordele og ulemper samt de forskellige anvendelsesområder for batterier. For slutkunder, der bruger et energilager, er det vigtigt at forstå, at selvom et batteri kan bruges til mange forskellige ting, kan ikke alle batterier klare alt. Det kræver en grundig projektering og systemdesign, for at batterisystemet kan leve op til forventningerne. Det er også vigtigt at forstå, at metoder til batteristyring udelukker hinanden. Det betyder, at man ikke kan styre på to måder samtidig. Man må vælge. Det betyder også, at anvendelsen og anvendelsesområdet påvirkes stærkt af, hvordan man kan styre batteriet.

Hvordan kan et batteri bruges?

Et batteri kan bruges på mange forskellige måder og styres efter forskellige parametre. Indstillingerne foretages i batteriets styresystem (oftest inverteren), men der findes også eksterne styresystemer, såkaldte EMS (energy management system). Flere inverterproducenter tilbyder også styring via egen kode, enten via et API eller åbne protokoller. Det åbner mulighed for fremtidige anvendelsesområder og softwarestyring, eksempelvis Google Home Assistant.

Egetforbrug af solenergi

Et af de mest almindelige anvendelsesområder, især i lande med høje energiomkostninger (dvs. en høj pris pr. kWh), er, at der er økonomiske incitamenter til at oplade batteriet med billige, egenproducerede kilowattimer og derefter aflade det, når solen er gået ned. Afhængigt af årstiden og energibehovet kan batteriet dække alt fra en time til helt frem til den følgende dag. Styringen fungerer i dette tilfælde sådan, at registreret eksport udløser, at batteriet begynder at lade op. Når batteriet er fuldt, eksporteres strømmen og sælges til elnettet.

Eksempel 1 Lønsomhed ved opladning med solenergi

Afhængigt af hvilket år der antages, bliver lønsomhedsberegningen lidt anderledes, men for et batteri på 10 kWh ligger lønsomheden et sted mellem at spare nogle få hundrede kroner om året og at tabe nogle få hundrede kroner om året. Grunden til, at lønsomheden kan være negativ, er, at prisen er højere midt på dagen, når batteriet oplades. Man kan derfor få negativ lønsomhed, hvis prisen er lavere om aftenen, når man sælger strømmen.

Spotprisarbitrage

Prisen på den nordiske elbørs Nordpool fastsættes kl. 14.00 for den efterfølgende dags handel. Dvs. at elprisen er kendt et antal timer i forvejen. Det kan man udnytte til at oplade et batteri, når prisen er lav (normalt om natten), og derefter aflade det i de timer, hvor prisen er høj. Denne styringsmetode kaldes spotprisoptimering eller spotprisarbitrage.
 

Eksempel 2 Lønsomhed ved spotprisoptimering

Ved spotprisoptimering af et energilager (eksempelvis et på 10 kWh) er lønsomheden stærkt afhængig af variationen i elprisen mellem nat og dag. Hvis man sammenligner de seneste år og eksempelvis ser på lavprisåret 2021, hvor lønsomheden var 500 kr./år, sammenlignet med 2023, hvor energipriserne var skyhøje, og lønsomheden dermed var 3.700 kr./år, kan man se, at det er et meget volatilt marked, og at batteriets lønsomhed helt afhænger af energimarkedet.
 

Tabel over rentabilitet ved spotprisoptimering.
År Rentabilitet
2021 500 kr/år
2022 1 400 kr/år
2023 3 700 kr/år

Når natopladning anvendes, oplades batteriet i et antal timer efter kl. 00.00, så det er fuldt opladet til morgenmaden og derefter aflades. I løbet af dagen tager solcellerne sig af eventuelle belastninger og oplader batteriet. Hen imod aftenen kan batteriet aflades for at undgå timerne med de højeste priser om aftenen.
 

Tidsstyring

Tidsstyring indebærer, at batteriets opladning og afladning styres efter tid. Dette er en mere statisk måde at styre et energilager på, men er ofte den løsning, der er indbygget i fabrikssoftwaren. Kort og godt skyldes det, at der er mange energimarkeder at integrere med, hvis man er producent af batteriinvertere. Dette skal derfor ikke forveksles med spotprisoptimering, som foretages på grundlag af elprisen, mens tidsstyring kun tager udgangspunkt i tidspunktet. Man kan ganske vist drage konklusioner om, hvornår priserne plejer at være henholdsvis høje og lave. Men der er ingen garanti for at få succes.

Reducér effekttoppe

Senest i 2027 skal effekttariffer være implementeret hos svenske netselskaber ifølge Energimyndigheten. Præcis hvordan tariffen vil blive udformet, vil variere mellem forskellige netselskaber, men generelt vil høje gennemsnitseffekter blive straffet. Effekttariffen har til formål at reducere høje effektudtag og udjævne belastningen på elnettet. Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det betydeligt mere omkostningseffektivt at udforme et elsystem, der kan håndtere en lavere effekttop. Det er vigtigt at understrege, at man betaler for både effekten og energien. Der findes allerede effekttariffer i dag, især for dem, der har højere hovedsikringer. Typisk 63-125A. Effekttariffen betyder således, at husholdninger, der kan reducere deres effekttoppe, ikke straffes med høje effektomkostninger. Göteborg har for eksempel allerede indført effekttariffer for alle sine abonnementer, fra den lille villa til den store industri.

For en villaejer betyder det, at der både er incitamenter og penge at spare ved at sprede sine belastninger. Hvis for eksempel et spabad bruger 3 kW, en elbil 5 kW og en vaskemaskine 1 kW, giver det en effekttop på 9 kW, hvis de kører samtidig. Hvis man i stedet spreder belastningerne, vil den højeste time kun bestå af opladningen af elbilen (som har det højeste effektforbrug), og toppen bliver således 5 kW. Forskellen mellem disse to effekttoppe er 4 kW, og i kroner, f.eks. i Göteborg Energis net (hvor prisen er 36,25 kr./kW), sparer man 145 kr. den måned.

Hvordan effekttoppen beregnes, varierer fra netselskab til netselskab. I Göteborg beregnes den som gennemsnittet af de tre højeste timer hver måned fordelt på tre forskellige døgn. Det kan man tydeligt konstatere: Ejendomsejere, der kan tilpasse sig og bruge deres elektricitet på en smartere måde, bliver vindere!

Effekttariffer knytter sig til energilagring og til at barbere effekttoppe ved at indstille batteriet til at håndtere effektforbruget, når det overstiger et fastsat niveau. Det betyder, at batteriet håndterer effekttoppen, og at elnettet kun udnyttes op til et fastsat niveau. Dermed opnås en direkte gevinst ved at undgå effekttoppen fra netselskabet ved hjælp af batteriet

Et batteri, der skal dimensioneres til effekttopkapning, skal dimensioneres præcist. Hvis man ikke dimensionerer det korrekt, betyder det, at man ikke undgår omkostningerne, samtidig med at man har investeret i et batteri. Et batteri, der bruges til at reducere effektomkostningerne, prioriterer at oplade fra elnettet for altid at være fuldt opladet, hvis der opstår en effekttop. Dvs. så snart ejendommens effektudtag kommer under batteriets afladningspunkt, begynder det i stedet at lade op fra elnettet (eller via solenergi).

Da et batteri både har en effekt og en energikapacitet, har effekttoppen også begge dele. Effekttoppens højde er effekten, dvs. man skal have et tilstrækkeligt kraftigt batteri til at kunne håndtere hele toppen.

Når toppen varer i et vist tidsrum, vil den sammen med effekten svare til en vis mængde energi. Dette kan ses som toppens areal. En top, der varer længere, får således et større areal og kræver mere energi (kemisk bundet energi fra batteriet) uden nødvendigvis at kræve en højere effekt.

Dimensioneringen skal ikke kun tage højde for én spids. Hvis der eksempelvis opstår flere spidser efter hinanden, og batteriet ikke når at blive genopladet imellem dem, kan det være nødvendigt at betragte dem som én sammenhængende spids. Desuden skal der tages højde for batteriets degradering samt dets faktiske afladningsvindue. Det skyldes, at batteriets fulde kapacitet ikke udnyttes, og at batteriets kapacitet forventes at blive forringet år for år. Der bør desuden altid indregnes en vis sikkerhedsmargin, så batteriet ikke risikerer at løbe tør under en effekttop.

Eksempel 3 Rentabilitet ved at reducere effekttoppe

Rentabiliteten ved at reducere effekttoppe afhænger i høj grad af prisen pr. kW fra netselskabet. Tendensen har været tydelig: Prisen stiger år for år. Omkostningen varierer afhængigt af netselskabet. For eksempel er prisen hos EON Syd 117,50 kr./kW og hos Göteborg Energi 36,25 kr./kW.

Hvor meget af effekttoppen der kan reduceres, afhænger helt af elforbrugsmønstret i ejendommen. Men baseret på et batteris potentiale kan vi estimere værdien. Hvis vi antager et Ferroamp-anlæg med et Energy Storage Stack-batteri (ESS) med en kapacitet på 10 kWh/6 kW, antager vi, at man kan reducere effekttoppen med 5 kW (dvs. ikke alle de 6 kW, som man har kapacitet til). Besparelsen pr. måned bliver således 587-181 kr. pr. måned i reducerede netomkostninger.
 

Ø-drift/backup

En almindelig inverter kan som bekendt ikke drive huset, hvis der opstår strømafbrydelse. Men hvis man investerer i en inverter, der understøtter backup, kan hele eller dele af huset drives, selvom der er strømafbrydelse.

Dette er et meget almindeligt spørgsmål fra personer, der skal investere i et solenergianlæg. Ofte spørger de, fordi de tror, at alle invertere kan klare dette. Men det er ikke tilfældet. Det er kun visse modeller af invertere, der kan klare ø-drift, og de gør det på forskellige måder.

Ved ø-drift og backup er der nogle begreber, man bør kende:

Backup – inverteren lukker ned i nogle sekunder og op til et halvt minut for derefter at starte op i ø-drift.

UPS, Uninterruptable Power Supply – Inverteren skifter over til ø-drift på få millisekunder. Det betyder, at elektronikken ikke engang når at slukke.

Enfaset eller trefaset backup – Selvom inverteren er trefaset, er det ikke sikkert, at den kan levere trefaset backup. Dvs. backup på alle tre faser, så man f.eks. kan drive trefasede belastninger som en varmepumpe eller en vandpumpe.

For at dimensionere et ødriftsanlæg (bemærk, at vi går ud fra, at anlægget under normale forhold er tilsluttet elnettet), skal både effekt og energi tages i betragtning. Derudover skal der træffes designvalg om, hvorvidt anlægget skal have UPS-funktionalitet, om inverteren skal levere én eller tre faser i ødrift, samt om hele eller dele af anlægget skal kunne køre i ødrift.

Som bruger af et ødriftssystem bør man på forhånd tydeligt specificere kravene til, hvilke belastninger der skal drives under ødrift, samt hvor mange timer ødriften skal kunne køre (uden solenergi). Ligesom ved effekttopudjævning skal batteriets degradering og afladningsvindue tages i betragtning. Desuden skal man være opmærksom på, at hvis batteriet f.eks. bruges til noget andet inden strømafbrydelsen, er det ikke helt sikkert, at batteriet er 100 % opladet. Det bidrager yderligere til usikkerheden og betyder, at man bør reservere en del af batterikapaciteten til nøddrift ved strømafbrydelse, f.eks. 30 % af kapaciteten.

Hvis en villa bruger 20 000 kWh/år, svarer det til et gennemsnitligt forbrug på 54 kWh/dag. Et typisk stationært villabatteri er ca. 10 kWh. Dette bør sætte standarden for, hvor længe og hvad der skal drives. Rent teknisk kan hvad som helst drives, i princippet hvor længe som helst. Det er et spørgsmål om omkostninger og afhænger af, hvor meget du vil investere.

Afvejningen ved dimensionering af et ødriftsanlæg er, at jo flere ting der skal drives under en strømafbrydelse, desto hurtigere tømmes batteriet. Det er vigtigt at finde et passende niveau for, hvad der er kritisk under ødrift, og hvad man kan undvære. Belysning og router er eksempelvis små belastninger sammenlignet med varmepumpen. Glem ikke, at ødriftsanlæg kræver et eksternt jordspyd.

Fleksibilitetsmarkeder

Elsystemet skal altid være i balance. I hvert øjeblik skal der produceres lige så meget elektricitet, som der forbruges. Balancen kan opretholdes ved at styre både produktion og forbrug. Det er Svenska Kraftnät, der er ansvarlig for balancen i elnettet, og de køber igen muligheden for at styre forbruget på elmarkedet. Tidligere har kun større elforbrugere kunnet deltage i handlen med frekvenstjenester (for eksempel vandkraftværker). Mindre ressourcer har tidligere været udelukket, men ved at en aktør samler flere ressourcer, dannes der et virtuelt kraftværk af aggregerede, fleksible ressourcer, som nu får lov til at deltage. Det kan for eksempel være batterier, elbilopladere eller solceller, der kan bruges på disse fleksibilitetsmarkeder. Ved hjælp af disse tjenester og aktører (kaldet aggregatorer) kan både husejere og boligforeninger, der ejer en fleksibel ressource, få indtægter fra disse markeder.

Afslutning

Der er flere forskellige måder at bruge et batteri på. Mange af disse er eksklusive, dvs. at man kun kan gøre én af dem ad gangen. Derfor er man nødt til at prioritere, hvilken aktivitet man ønsker, at sit energilager skal udføre. Grundlaget for en vellykket projektering er en god forståelse af bygherrens krav samt et godt produktkendskab.

Har du brug for hjælp til at finde det rigtige?

Vi ved, at det ikke altid er nemt at vide, hvilket produkt eller hvilken løsning der passer bedst. Uanset om du har spørgsmål til vores sortiment, har brug for vejledning eller gerne vil have hjælp til at finde en løsning, der passer til netop dine behov, er vi her for dig. Med vores viden og erfaring hjælper vi dig med at træffe det rigtige valg.

Relaterede indlæg

Teknikblog

Fronius GEN24 – muliggør 24 timer med sol

Fronius’ nye invertere supplerer Fronius’ eksisterende sortiment af invertere i høj kvalitet.GEN24 fås i trefaset udførelse i effektklasser fra 6 til 10 kilowatt. Fronius’ nye funktion PV Point muliggør nødstrøm uden et batterilagringssys...
Teknikblog

Sådan opgraderer du dit solcelleanlæg til solcellestrøm 2.0

Måske tænker du efter et par år, at din solcelleinstallation ikke blev helt, som du havde forestillet dig? Eller at du ikke har fået alle de funktioner, du kunne ønske dig af et solcelleanlæg? Måske ønsker du at udvide med batterilagring, du har brug fo...
Teknikblog

Når elnettet svigter

Debatten i Sverige om kapacitetsmangel på el raser som aldrig før, aldrig tidligere har det svenske elnet været udsat for sådanne prøvelser som nu, og vi kommer stadig tættere på bristepunktet. Måske har du læst om fabrikker i Skåne, der ikke må bygges,...

Dette websted bruger cookies

Cookies ("cookies") består af små tekstfiler. Tekstfilerne indeholder data, som gemmes på din enhed. For at kunne placere visse typer cookies har vi brug for dit samtykke. Vi hos Senergia AB, CVR-nummer 556969-6023, bruger disse typer cookies. Læs mere om, hvilke cookies vi bruger, og hvor længe de gemmes, klik her for at komme til vores cookiepolitik.

Gen cookie notice-inställningar

Nødvendige cookies

Check to consent to the use of Nødvendige cookies
Nødvendige cookies er cookies, der skal placeres, for at grundlæggende funktioner på webstedet kan fungere. Grundlæggende funktioner er for eksempel cookies, der er nødvendige for, at du kan bruge menuer og navigere på webstedet.

Måling cookies

Check to consent to the use of Måling cookies
For at forstå, hvordan du interagerer med webstedet, placerer vi cookies, der indsamler statistik. Disse cookies anonymiserer personoplysninger.

Måling af annoncer cookies

Check to consent to the use of Måling af annoncer cookies
For at kunne levere en bedre service og oplevelse placerer vi cookies, der tilpasser markedsføringen til dig. Et andet formål med dette er at markedsføre produkter eller tjenester over for dig, give dig tilpassede tilbud samt markedsføre og anbefale nye koncepter baseret på det, du tidligere har købt hos os.

Ad measurement user cookies

Check to consent to the use of Ad measurement user cookies
In order to show relevant ads we place cookies to tailor ads for you

Personalized ads cookies

Check to consent to the use of Personalized ads cookies
To show relevant and personal ads we place cookies to provide unique offers that are tailored to your user data