

I løbet af 2024 publicerede Senergias Teknikblogg et indlæg: Villabatterier: En lønsom investering for fremtiden. Mange, der har fulgt debatten, ved, at betalingen for de såkaldte systemydelser fra Svenska Kraftnät er faldet fra de meget høje niveauer i 2022 og 2023 til betydeligt lavere niveauer i 2024.
I dette blogindlæg skal vi gå i dybden med betalinger, rentabilitet, og hvordan tilbagebetalingstiden ser ud for et energilager i 2025. Lad os begynde med at analysere systemydelserne, som måske var den vigtigste indtægtskilde for batteriejerne frem til halvårsskiftet 2024.

Det er vigtigt at nævne, at betalingen i april 2024 var ekstremt høj og trak hele årets tal op. Det, vi også ved nu, siden billedet nedenfor blev offentliggjort, er, at betalingerne holdt sig lave i anden halvdel af 2024, og at markedet for systemydelser fortsat mættes, da mange hundrede MW energilagre forventes sat i drift i de nærmeste måneder. Det betyder, at batteriejerne (og investorerne) nu leder efter flere indtjeningsmuligheder for deres investeringer, og at man ønsker at muliggøre indtjening fra flere kilder for at gøre sig mindre afhængig af individuelle systemydelser.
Dette kan man læse om både hos Checkwatt (LÆNK) og Flower (LÆNK)

Priserne på litium-ion-batterier fortsætter med at falde. Det skyldes først og fremmest transportsektoren, hvor elektrificeringen af både personbiler og lastbiler kræver store mængder battericeller. Der er desuden overkapacitet i Asien, særligt i Kina, hvor producenterne fremstiller flere battericeller, end verden forbruger. Det får verdensmarkedsprisen på både battericeller og batteripakker (som består af celler) til at falde. Simpel udbud og efterspørgsel.

I grafen ovenfor ser man den langsigtede prognose for batteripriser, som især transportbranchen og bilindustrien forventede. Det, man ser nu med data fra 2024, er, at udviklingen er gået betydeligt hurtigere, og at prisen er på rekordlave niveauer. Fremskridt inden for fremstillingsprocesser, stordriftsfordele og optimeret battericelleteknologi muliggør prisfaldet.

Et batteri kan levere mange forskellige tjenester og udføre mange forskellige opgaver. Traditionelt skal man vælge, om man vil koble batteriet til et eksternt energioptimeringssystem (engelsk: EMS – energy management system), eller om man vil bruge vekselretterens indbyggede system til at styre batteriet. Mange producenter af vekselrettere (for eksempel Solis, SAJ og Huawei) har i dag forbindelser til den nordiske elbørs Nordpool. Det gør det muligt at styre batteriet til at købe strøm, når prisen er lav, og sælge den, når prisen er høj. Det betyder dog ofte (læs: næsten altid), at man ikke kan bruge vekselretterens interne software og hardware til at levere systemydelser. Det kræver separat hardware, for eksempel en Flower Hub, Enequi Core eller en Qlink fra Qurrent. Dermed bliver optimering uden for ejendommen mulig, hvilket gør, at systemet kan deltage på Svenska kraftnäts markeder for systemydelser.

Flere producenter, eksempelvis Huawei, har lanceret deres egen AI-styring til det smarte hjem og integrerer både intelligent styring af solceller og batteri samt elbilopladere, varmepumper osv. Dette sker ved at integrere avancerede prognoser for solindstråling, vejr, forbrugsmønstre osv.

Forskellige EMS-leverandører leverer forskellige typer tjenester til forskellige formål. Groft sagt kan aggregatorerne levere systemydelser, mens den interne styring fra eksempelvis SAJ eller Huawei kan være intern, men stadig intelligent med forbindelse til Nord Pool. Der findes undtagelser som Enequi, der kombinerer både systemydelser og egetforbrug samt spotprisoptimering. Det er vigtigt at forstå, at når man lader en sådan tjeneste finde den bedst mulige rentabilitet for batteriet, vil forskellige muligheder blive afvejet mod hinanden, så det mest rentable vælges. Det er dog vigtigt at påpege, at når batteriet har vundet et bud på markedet for systemydelser, kan det ikke udføre andre tjenester. I stedet kan det kombinere flere tjenester i løbet af samme driftsdøgn.

Den samlede rentabilitet for et solcelleanlæg med energilager og intelligent styring af hjemmet kan opdeles i tre dele: indtægt fra energilager, indtægt fra solenergisystem og indtægt fra intelligent styring af hjemmet.
Energilagerets indtægter kan teoretisk komme fra både intern optimering, egetforbrug, spotprisarbitrage og peak shaving samt fra systemydelser. Som nævnt tidligere er det vigtigt her at forstå, om det valgte EMS-system kan håndtere begge dele eller kun én. Solcelleanlæggets direkte rentabilitet kommer fra et reduceret behov for at købe strøm. Værdien heraf er både prisen på strømmen (spotprisen), men også værdien af ikke at skulle betale eloverførselsafgift, moms og skat. Den egenforbrugte strøm plejer at udgøre ca. 30-40 % af den samlede produktion. F.eks. vil et solcelleanlæg på 15 kWp producere ca. 15 000 kWh (med en ret sydvendt placering). Heraf vil ca. 5000 kWh være egetforbrug, og 10 000 kWh vil blive eksporteret.
Den intelligente styring af hjemmet afhænger naturligvis af, hvor mange (og hvilke) styrbare belastninger der findes i hjemmet. Disse belastninger kan f.eks. være en elbil eller varmesystemet (varmepumpe). Men også visse gulvvarmesystemer, spabade osv. er store belastninger, som til en vis grad kan styres. Styringen af disse belastninger betyder, at forbruget kan flyttes til timer, hvor man enten har overskud af solstrøm (midt på dagen), eller til tidspunkter, hvor elprisen er lav (typisk mellem kl. 00 og 05). Ved at kunne tidsplanlægge disse og undgå at køre de største forbrugere i timer, hvor spotprisen er høj, kan man spare mange tusinde kroner. Meget groft kan man regne med, at man måske kan flytte 50 % af sit forbrug og undgå at bruge strøm i de dyreste timer. I stedet kører man belastningerne en time senere, når elprisen er lavere. Lad os antage, at vi dermed kan sænke spotprisen fra i gennemsnit 50 %, eksempelvis fra 1 kr./kWh til 0,5 kr./kWh.

Bemærk. Beregningen er baseret på anslåede værdier, og historiske værdier kan ikke betragtes som en garanti for fremtidige indtægter.
Et solcelleanlæg med 15kWp solpaneler med en 10kW Solis-vekselretter, et 17kWh/10kW DynESS-batteri og en Enequi Core som EMS. Huset antages at forbruge 20 000kWh/år, og anlægget forventes årligt at producere 15 000kWh. Det antages, at anlægget ikke deltager på markedet for systemydelser.
Det antages, at batteriet på 17kWh i gennemsnit kan anvende 10kWh på 200 dage i løbet af året. Det antages at være de ”solrige dage”, hvor batteriet til en vis grad kan fyldes med solenergi. Værdien af lagret solenergi sættes til 1kr/kWh.
Beregning: 10kWh x 200 x 1kr/kWh = 2000kr
Det antages, at batteriet reducerer effekten med 3kW i årets samtlige måneder. Med en effektomkostning på 80kr/kW ifølge Ellevios prisliste reduceres netomkostningen, så den årlige besparelse bliver næsten 3000kr.
Beregning: 80kr/kW/måned x 12måneder=2880k.
Egetforbruget antages at være 1/3 af årsproduktionen på 15 000kWh, dvs. 5 000kWh. Værdien af egetforbruget sættes til 1kr/kWh
Beregning: 5000kr x 1kr/kWh = 5 000kr
Den solgte solenergi antages at være 2/3 af årsproduktionen på 15 000kWh, dvs. 10 000kWh. Solenergien antages at blive solgt til en gennemsnitlig spotpris på 0,2kr/kWh.
Beregning 10 000kWh x 0,2kr/kWh = 2 000kr
Af husets samlede forbrug på 20 000 antages importen (dvs. købt elektricitet) at udgøre det samlede forbrug (20 000kWh) minus egetforbruget fra solcellerne (5 000kWh) og 2000kWh fra batteriets øgede egetforbrug. Det betyder, at huset i alt skal købe 13 000kWh udefra. Hvis vi antager, at 50% af disse kWh kan flyttes til billigere timer, og at vi dermed lykkes med at sænke spotprisen med i gennemsnit 50%. Dvs. fra 1kr/kWh til 0,5kr/kWh.
Beregning: 13 000kWh x 0,5 x 0,5kr/kWh = 3 250kr
| Batteri | Solenergi | Smarte hjem | Samlet sum | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Systemydelser | Øget egetforbrug | Reducere effekttoppe | Egetforbrug | Solgt solstrøm | Smart styring af belastninger | |
| 0 kr | 2 000 kr | 2 000 kr | 5 000 kr | 2 000 kr | 3 250 kr | 14 250 kr |
Hvis vi antager, at et solcelleanlæg på 15 kWp og et Dyness-batteri på 17 kWh ville koste 160.000 kr. efter fradrag for grøn teknik, ville det medføre en tilbagebetalingstid på 11 år ved de ovenfor anslåede indtægter.
Hvis man nu havde systemydelser og en aggregator, der kan inkludere både intern optimering og ekstern optimering i ejendommen (eksempelvis Enequi), ville ræsonnementet omkring systemydelser være følgende:
Her antages en betaling på 30 kr./kW/måned for hele året. Til sammenligning betaler Flower i dag 90 kr./kW/måned i Q1 2025. Dette skal altså være en konservativ antagelse. Her tager vi udgangspunkt i, at aggregatoren kan bruge batteriet til FCR-D (op), FCR-D (ned) og FCR-N. For at tydeliggøre det bruger vi her Flowers oplyste betaling som reference, men antager en meget lavere værdi for 2025.
Beregning: 30 kr./kW/måned x 10 kW x 12 måneder = 3.600 kr.
Det er vigtigt at huske på, at systemydelser og anden optimering påvirker hinanden, når de kombineres med et energilager. Hvis aggregatorens bud er blevet accepteret kl. 13.00, skal batteriet være på ca. 50 % SOC kl. 13.00 for at kunne levere systemydelserne. Det betyder, at batteristyringen i timen (eventuelt også timerne) inden skal tilpasses. Det gør eksempelvis, at man ikke kan udnytte muligheden for at lagre solenergi i timen inden, da batteriet risikerer at blive ”for” fuldt.
For at validere beregningerne i dette blogindlæg oprettes et regneark i Enequis batteriberegner. Indstillingerne og inputparametrene ifølge billedet giver der en estimeret årlig betaling på 21 364 kr. Det ville i vores eksempel ovenfor svare til en tilbagebetalingstid på ca. 7,5 år.

Batterier er stadig i sin spæde start her i 2025, og energilagre vil være en vigtig brik i fremtidens elsystem. Ikke kun i Sverige, men også i resten af verden. Et vigtigt aspekt at fremhæve med rentabilitetsberegninger og analyser som dette blogindlæg er, at hvis der er noget, der er sikkert, så er det, at fremtiden vil overraske. Mulighederne med energilagre er mange. I dag mangler der både incitamenter, lovkrav og politikker, der sikrer, at de batterier, der installeres, kan bruges på den bedst mulige måde. Senergia har tidligere offentliggjort diskussioner om Netudfordringen (LINK)
Et eksempel på dette er lokal fleksibilitet, hvor lokale netejere indkøber kapacitet fra lokale energilagre i stedet for at opgradere netkapaciteten. Ifølge en undersøgelse på EU-niveau kan fleksibilitet reducere investeringsbehovet i lokale og regionale elnet med 27–80 procent, og med de enorme investeringer, der bliver nødvendige i elsystemet for at dække den forventede fordobling af elforbruget, vil det kunne spare mange milliarder kroner. Disse indtægtsstrømme fra såkaldt lokal fleksibilitet er i dag en uudnyttet mulighed for batteriejere for at opnå ekstra indtægter.

Lokal fleksibilitet kan implementeres gennem fleksibilitetsmarkeder, hvor aktører kan købe og sælge fleksibilitetstjenester. Dette gør det muligt for både producenter og forbrugere at bidrage til elnettets stabilitet ved at justere deres elforbrug eller produktion
Lokal fleksibilitet kan bidrage med:
Ved at kombinere lokal fleksibilitet med energilagre kan distributionsnettet effektivt håndtere kapacitetsmangler og forbedre sin overordnede effektivitet. Dette muliggør en mere bæredygtig og omkostningseffektiv elektrificering. For ejere af energilagre, der deltager på fleksibilitetsmarkeder, kan dette bidrage til ekstra rentabilitet.
Som altid, når man spekulerer i fremtiden, er det en god idé at være konservativ. Et solcelleanlæg er et system, der skal være installeret i mange årtier. Systemerne forventes at holde i 30 år, og i mange tilfælde er der gode muligheder for en længere levetid. Især inden for energilagring er der kommet mange nye fremskridt, EMS-leverandører, styringsmuligheder, IT-systemer osv., som alle bidrager med innovation. Nogle gange sker innovationen så hurtigt, at man knap når at blinke. Derudover ændres regler, love og støtteordninger.
Det, vi kan være sikre på, er, at behovet for vedvarende energi vil bestå, og at elektrificeringen kun lige er begyndt. Mulighederne for ejendomsejere, som bruger lokalt produceret solenergi og energilagringssystemer, der muliggør både indtægtsstrømme og nye tekniske muligheder, betyder, at ejendommene både bliver mere modstandsdygtige over for stigende energiomkostninger og får nye funktioner (f.eks. ved at kunne støtte elsystemet, begrænse effekttoppe og muliggøre ø-drift ved strømafbrydelser osv.).
En tydelig tendens, vi ser, er, at egenforbrugt solenergi bliver den billigste kilde til elektricitet, og at en høj grad af egetforbrug betyder, at man som ejer af et solcelleanlæg både sikrer sig mod at få dårligt betalt for solenergi, man sælger, og øger sit egetforbrug. To fluer med ét smæk. Især når man også formår at skabe forskellige indtægtsstrømme fra sit system, både ved at undgå omkostninger og ved at skabe indtægter fra eksempelvis systemydelser eller lokal fleksibilitet.
En sidste bemærkning er, at når man ser på rentabiliteten, skal man se på både indtægter og omkostninger. Med de betydeligt lavere priser på energilagre kan man i år, anno 2025, få fat i omkostningseffektive energilagre med høj kapacitet, der giver en meget god rentabilitet.
Vi ved, at det ikke altid er nemt at vide, hvilket produkt eller hvilken løsning der passer bedst. Uanset om du har spørgsmål om vores sortiment, har brug for vejledning eller ønsker hjælp til at finde en løsning, der passer til netop dine behov, er vi her for dig. Med vores viden og erfaring hjælper vi dig med at træffe det rette valg.


