

Når elprisen er lavt, falder rentabiliteten for solcelleanlægget. Dette på trods af, at man som privatperson får 60 øre pr. solgt kilowatt-time, som man sælger tilbage til elnettet. Den strøm, man selv bruger, slipper man for at betale energiafgift, moms og transmissionsafgift af, og den bliver på den måde betydeligt mere værd end at skulle sælge en kWh. Den store tendens i solcellebranchen er at slå investeringen i et solcelleanlæg sammen med et batterilager. Så kan man få det højere tilskudsbeløb (50 %) til arbejde og materialer, der hører til batteriinstallationen. Det drejer sig om selve batteriet, smartmåler, hybridinverter og den elektriske tilslutning af disse komponenter. Man kan få op til 50.000 kr. pr. person i tilskud årligt. Regeringen fylder årligt penge på, og man kan desuden udnytte muligheden for at supplere med større batterilager i fremtiden!
Som husejer står man over for et væld af valg og adskillige forskellige installatører med forskellige tilbud, betalingsvilkår og erfaring. For at hjælpe med at guide gennem solcellejunglen handler dette blogindlæg om, hvordan man kan regne på en typisk investering i et parcelhus med og uden batterilager. På den måde kan man illustrere, hvordan investeringen ser ud både med og uden batteriet.
Det er meget svært at forudsige markedet for systemydelser og indtægterne, da systemydelserne FCR-D og FFR bygger på, at Svenska kraftnät indkøber ressourcer, der er klar til at blive aktiveret, hvis frekvensen afviger med mere end 0,1 Hz. Det er både meget hurtige udsving, man kompenserer for, og disse har ikke de samme markedsforudsætninger som det øvrige elmarked. Der findes meget få alternativer, der reagerer hurtigt nok til at støtte frekvensen. Disse markeder domineres i høj grad af batterilagre.
Svenska kraftnät udarbejdede i 2021 en prognose for, hvor meget de forventede at bruge på frekvensstøttetjenester. Man troede, at udgifterne ville toppe omkring 2022, hvorefter investeringstakten ville falde. Det vil sige færre penge at dele mellem batteriejerne.

I løbet af 2022 opdateres prognosen og indikerer en kraftig stigning, og at toppen forventes at indtræffe omkring 2025 i stedet. Som ejer af et batterilagersystem skal man også tage højde for, at der er mange store batterilagre, som venter på at blive tilsluttet elnettet. Disse vil have en kannibaliserende effekt på afregningsniveauerne, fordi jo flere batterier der er, desto flere skal dele afregningen fra Svenska kraftnät.

Der er flere faktorer, som påvirker kompensationsniveauerne for systemydelser, og de varierer også over tid. Eksempelvis påvirkes prissætningen af prisen på elhandelsmarkedet, vandmængden i vandmagasinerne samt hvor stor en mængde vedvarende elproduktion der findes i elsystemet. Priserne på systemydelser varierer også afhængigt af årstiden. I Sverige er det historisk set vandkraften, der har bidraget med at levere FCR-D. Vandkraftens evne til at levere systemydelser er ikke ligetil og afhænger af flere faktorer såsom turbintype, vandføring og årstid. Eksempelvis ved tilfrysning om vinteren og forårsflod i forsommeren. Det betyder, at færre anlæg kan levere systemydelser i disse perioder, hvilket driver omkostningerne op. Batterier er ikke følsomme over for årstiderne og kan hurtigt og nemt levere systemydelser. Det er en stor fordel, fordi de er baseret på kraftelektronik og ikke har bevægelige dele.

I dette eksempel har teknikbloggen indhentet priser fra installatøren Solnord for at gøre priserne så relevante som muligt. Priserne er baseret på en etplansvilla med betontagsten og er for 26 stk. Longi 430Wp. De angivne priser er efter grønt teknikfradrag, og inverteren er en SAJ H2-hybridinverter. Bemærk, at man her vælger at begrænse investeringen, da man med to personer i husstanden højst kan få 100.000 kr. i grønt skattefradrag.
| Solcelleanlæg uden batteri | Solcelleanlæg med batteri | |
|---|---|---|
| Solpaneler | 26 stk. Longi 430 HIMO 6 | 26 stk. Longi 430 HIMO 6 |
| Installeret effekt (kWp) | 11,18 | 11,18 |
| Vekselretter | SAJ H2 10kW (Hybrid) | SAJ H2 10kW (Hybrid) |
| Batteri | - | SAJ B2 10kWh / 6kW |
| Solcelleanlæg uden batteri | Solcelleanlæg med batteri | |
|---|---|---|
| Pris før grønt fradrag (inkl. moms) | 160 911 kr | 263 513 kr |
| heraf grønt fradrag (2 personer) | 31 217 kr | 100 000 kr |
| Pris efter grønt fradrag (inkl. moms) | 129 694 kr | 163 513 kr |
| Solcelleanlæg uden batteri | Solcelleanlæg med batteri | |
|---|---|---|
| Nettoværdi | 103 702 kr | 165 674 kr |
| Intern rente | 8% | 12% |
| Akkumuleret pengestrøm | 172 676 kr | 245 358 kr |
| Tilbagebetalingstid | 11 år | 8 år |
| Indtægter fra solceller | |
|---|---|
| Andel egenforbrugt el | 35% |
| Pris på købt el (inkl. moms og afgift) | 1,40 kr |
| Pris på solgt el (spotpris) | 0,50 kr |
| Nettofordel | 0,05 kr |
| Antal år med skattenedsættelse | 15 år |
| Skattenedsættelse | 0,60 kr |
| Samlet pris på solgt el | 1,15 kr |
| Batteri | |
|---|---|
| Effekt | 6 kW |
| Energi | 10 kWh |
| Indtægt fra frekvenstjenester år 1 | 4 320 kr |
| Antal år med frekvenstjenester | 6 år |
| Årligt fald i frekvensindtægter | 20% |
| Batteriets levetid | 12 år |
| Årlige batteriindtægter (efter år 6) | 2500 kr |
Konklusionen er, at selvom investeringsomkostningen er højere for et batterilager, er anlægget hurtigere tilbagebetalt takket være de store indtægter, der vil være på markedet for systemydelser i de kommende år. Desuden får man en bedre spredning med flere indtægtsstrømme med et batterilager. Man er eksempelvis ikke lige så følsom, hvis elprisen falder (og man tjener mindre på at sælge solcellestrøm). Samtidig er man fleksibel med sit batterilager og kan udnytte de høje betalinger på markedet for systemydelser.
Det er altid svært at spå om fremtiden, især i en branche som energibranchen, hvor tingene går meget hurtigt. Det gælder både på området for batterilagring, hvor store mængder små batterier hos husejere tilsluttes tjenester til frekvensstøtte, og hvor flere gigantisk store batterilagre er på vej til at blive sat i drift inden for den nærmeste fremtid. Med mere variabel elproduktion såsom solenergi og vindkraft stiger behovet for at holde frekvensen stabil. Samtidig øger Sverige sit energiforbrug gennem flere store industrisatsninger, for eksempel Northvolt, H2 Green Steel og Hybrit.
Fordelen ved et batterilager er, at man nemt kan justere, hvad batteriet skal bruges til, og hvordan man optimerer anvendelsen. Det sker rent softwaremæssigt. Derfor er det meget vigtigt at have en digital tjeneste, som hele tiden maksimerer batteriets nytte og værdi.
Det er rimeligt at antage, at de vanvittige priser, vi har set på markederne for frekvensstøtte de seneste år, vil falde inden for en periode på tre til fem år. Det betyder ikke, at markedet forsvinder, men at betalingen bliver betydeligt lavere end i dag. På nogle års sigt betyder det, at man bliver nødt til at rette fokus mod andre indtægtskilder fra batterilageret. Det interessante er, at man som husejer både har fået 50 % i tilskud til sit batteri, har kunnet drage fordel af de høje betalingsniveauer på markedet for systemydelser, og derefter har man 8-10 år med et allerede tilbagebetalt batterilager, som man kan bruge.
Eksempelvis vil alle elabonnementer senest i 2027 være baseret på effekttariffer, hvilket gør reduktion af effekttoppe til en mulig indtægtskilde. Når der installeres mere variabel elproduktion, vil spotprisen variere mere, hvilket åbner op for spotpris-arbitrage. Man ved ikke præcis, hvordan man vil bruge sit batterilager i fremtiden, men man ved, at det er meget nemt at ændre styringen og optimeringen, så den passer til morgendagens behov!
Vi ved, at det ikke altid er nemt at vide, hvilket produkt eller hvilken løsning der passer bedst. Uanset om du har spørgsmål til vores sortiment, har brug for vejledning eller ønsker hjælp til at finde en løsning, der passer til netop dine behov, er vi her for dig. Med vores viden og erfaring hjælper vi dig med at træffe det rette valg.



