1. Start
  2. /
  3. Vidensbank
  4. /
  5. Hvor meget må elnettet koste, og hvad må netejerne tjene?

Indledning

Elnettet er en forudsætning for elektrificeringen. Det skal tilslutte ny solstrøm, batterilagre, opladning, industri og nye boliger, samtidig med at leveringssikkerheden skal opretholdes. Det vil kræve betydelige investeringer. Det relevante spørgsmål er derfor ikke, om elnettet må koste noget, men hvilke omkostninger kunderne med rimelighed skal bære, og hvilket afkast der er berettiget for ejerne af elnettet.

Drift af elnettet er et naturligt monopol. Kunden kan ikke vælge netselskab og kan i praksis ikke fravælge tjenesten. Derfor skal reguleringen beskytte kunden uden at udhule investeringsviljen. Energimarknadsinspektionen (Ei) fastsætter indtægtsrammer, der skal dække effektive omkostninger, afskrivninger og et rimeligt afkast på kapitalen [1,2].

Tarifferne skal kunne forklares

For kunderne er det rimeligt at spørge, hvorfor nettariffen stiger, når elnettet i mange tilfælde opleves som uændret. Ei:s gennemgang af branchen viser både stigende tariffer og en økonomisk stærk netsektor. For husholdninger steg nettarifferne i gennemsnit betydeligt mere end forbrugerprisindekset i perioden 2005–2026, samtidig med at netselskabernes rentabilitet og kapitalstyrke har været høj [1].

Det betyder ikke, at enhver høj overskudsgrad er urimelig. Elnet er kapitalintensive aktiver med lang levetid, og netselskaber har brug for økonomisk kapacitet til vedligeholdelse, kapacitetsforøgelser og beredskab. Men når tariffstigninger, høje overskudsgrader og betydelige udbytter eller koncerntilskud falder sammen, skal regelværket kunne vise, at kundernes penge anvendes effektivt [1].

En indtægtsramme er et loft, ikke en garanti for et bestemt udtræk. At et netselskab får lov til at opkræve en vis indtægt, betyder ikke, at det altid bør gøre det.

Et elnet må koste, hvad et effektivt elnet koster

Et bæredygtigt udgangspunkt er enkelt: Kunden skal betale for et effektivt, robust og fremtidssikret elnet, ikke for ineffektivitet, overkompensation eller kapital, som netejeren ikke har behøvet at risikere.

En velafbalanceret indtægtsramme bør derfor bestå af fire dele:

Effektive drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

Netejeren skal kunne levere sikker drift og god kvalitet, men ineffektivitet skal ikke automatisk sendes videre til kunderne.

Afskrivninger på nødvendige aktiver.

Investeringer skal tilbagebetales over aktivernes økonomiske levetid.

Risikokorrigeret afkast på kapital.

Afkastet skal være tilstrækkeligt til at tiltrække langsigtet kapital, men afspejle den faktiske risiko i en reguleret monopolvirksomhed.

Incitament til kundeværdi.

Godtgørelsen bør belønne kortere tilslutningstider, høj leveringskvalitet, frigjort kapacitet og smartere brug af det eksisterende elnet.

Det vigtige er, at reguleringen belønner resultater, ikke kun omfanget af investeringerne. Et dyrt elnet er ikke automatisk et bedre elnet.

Kapitalgrundlaget er afgørende for nettarifferne

Et centralt spørgsmål handler om, hvordan elnettets kapitalgrundlag værdiansættes. Konkurrensverket har advaret om, at en værdiansættelse baseret på genanskaffelsesværdier kan bidrage til nettariffer, der bliver højere, end de faktiske omkostninger berettiger til. Hvis ældre anlæg værdiansættes, som om de skulle bygges nye i dag, kan et stigende byggeomkostningsniveau drive den tilladte indtægt op, selv om netejerens faktiske kapitalbehov ikke er steget tilsvarende [3].

Samtidig skal denne diskussion holdes fri af falske modsætninger. Sverige har brug for mere netkapacitet. Men investeringsbehovet gør ikke enhver metode til værdiansættelse eller afkast rimelig. Reguleringen skal kunne skelne mellem investeringer, der øger kapaciteten eller kvaliteten, og indtægtsstigninger, der primært skyldes beregningsmodellen.

Ei traf beslutning om indtægtsrammer for perioden 2024–2027 på omkring 326 milliarder svenske kroner i 2022-prisniveau. Det understreger, hvor stor betydning metodevalgene har for husholdninger, virksomheder og elektrificeringens omkostninger [2].

Afkast skal følge den kapital, som netejeren faktisk har finansieret

Et særligt vigtigt princip gælder tilslutningsafgifter. Når kunden har betalt for en tilslutning, bør regelværket forhindre, at den samme kapital efterfølgende giver løbende afkast i nettets kapitalgrundlag. Ellers opstår der risiko for dobbelt betaling: Kunden betaler først for tilslutningen og derefter afkast på den samme investering via nettariffen.

Spørgsmålet er blevet rejst i diskussionen om den fremtidige regulering af elnettet. Samtidig skal ændringer udformes, så netselskaber også fremover har stærke incitamenter til at tilslutte nye kunder hurtigt og effektivt [4]. Den rette vej er derfor tydeligt at adskille betaling for de faktiske tilslutningsomkostninger fra afkast på kapital, som netejeren selv har anskaffet og påtaget sig risikoen for.

Investér smartere – ikke bare mere

I et mere decentraliseret elsystem er det ikke nok kun at bygge mere elnet. Solstrøm, batterier, fleksibelt elforbrug og lokale markedsløsninger kan i visse tilfælde frigøre kapacitet hurtigere og billigere end traditionel udbygning af elnettet. Dette er ikke et argument imod nye ledninger, stationer og transformatorer. Det er et argument for, at hver investering skal vurderes i forhold til alternative måder at skabe samme værdi for kunderne og elsystemet på.

Reguleringen af elnettet bør derfor i højere grad stille spørgsmål som:

Skaber investeringen faktisk kapacitet, højere leveringskvalitet eller kortere tilslutningstid?

Har netselskabet analyseret fleksibilitet, lagring og andre alternativer?

Er omkostningen effektiv sammenlignet med lignende investeringer?

Kan kunden se sammenhængen mellem højere nettarif og forbedret service?

Samtalen i Energistrategipodden om regulering af elnettet og netselskabernes lønsomhed viser, at spørgsmålet i sidste ende handler om tillid: tillid til, at investeringer gennemføres, tillid til, at de er nødvendige, og tillid til, at kunderne ikke betaler mere end nødvendigt [4,5].

Hvad bør gælde fra 2028?

Ei arbejder med den næste reguleringsperiode, 2028–2031, og har til hensigt at ændre det grundlæggende princip for, hvordan kapitalgrundlaget værdiansættes. Den mest betydningsfulde ændring er en overgang fra et kapacitetsbevarende til et formuebevarende princip [4,6].

Fra kapacitetsbevarende til formuebevarende

I den nuværende model værdiansættes eksisterende netanlæg hovedsageligt til genanskaffelsesværdier. Princippet er kapacitetsbevarende: Reguleringen tager udgangspunkt i, hvad det ville koste at erstatte et eksisterende kabel, en station eller en transformator med et tilsvarende anlæg i dag. Værdien reguleres i takt med byggeomkostningsindekset. Når bygge- og anlægsomkostningerne stiger kraftigt, kan kapitalgrundlaget og det tilladte afkast altså stige, også for allerede opførte anlæg [4].

Den foreslåede model bygger i stedet på anskaffelsesværdier og er formuebevarende. Den sigter i højere grad mod at bevare værdien af den kapital, der faktisk er investeret, frem for løbende at værdiansætte hele det eksisterende elnet, som om det skulle genopbygges til dagens omkostningsniveau. Ei vurderer, at dette princip bedre afspejler netselskabernes faktiske omkostninger [4].

Spørgsmål Dagens princip:
kapacitetsbevarelse
Nyt princip fra 2028:
formuebevarelse
Vurderingsgrundlag Genanskaffelsesværdi: hvad det koster at bygge et tilsvarende anlæg i dag Anskaffelsesværdi: udgangspunkt i investeret kapital
Indeksfølsomhed Høj følsomhed over for bygge- og anlægsindeks Mindre direkte følsomhed over for byggeomkostningsindeks; forbrugerprisindekset bliver mere relevant for omkostningsudviklingen
Økonomisk logik Sikrer muligheden for at genanskaffe den samme fysiske kapacitet Sikrer værdien af den kapital, der faktisk er investeret
Risiko i den aktuelle debat Opskrivning af ældre anlæg kan øge kapitalgrundlaget og indtægtsrammen Dæmper den fremtidige opskrivning af det eksisterende kapitalgrundlag

Hvad ændringen betyder for netejerne

For netejerne betyder ændringen først og fremmest, at den automatiske værdistigning i det eksisterende kapitalgrundlag begrænses. Høje byggeomkostningsindeks vil ikke på samme måde slå igennem i indtægtsrammen for allerede eksisterende net. Dermed bliver den fremtidige indtægtsudvikling mindre afhængig af prisen for at bygge et helt nyt net i dag og mere knyttet til virksomhedernes faktiske investeringer, omkostninger og kapitalbinding [4].

Det er vigtigt at skelne mellem en lavere udviklingstakt og en øjeblikkelig sænkning. Ei har beskrevet, at det indgående kapitalgrundlag i 2028 skal svare til det udgående kapitalgrundlag i 2027. Skiftet er altså ikke tænkt til mekanisk at nedskrive kapitalgrundlaget fra den ene dag til den anden. For netejerne betyder det, at overgangen i sig selv ikke medfører et pludseligt bortfald af indtægter, men at indtægtsrammer og nettariffer på sigt forventes at blive lavere, end de ellers ville være blevet med den gamle metode [4].

Netejerne skal derfor i større grad vise, at nye investeringer giver reel nytte for kunder og systemet: ny kapacitet, hurtigere tilslutninger, højere leveringskvalitet eller øget robusthed. For virksomheder med store og ældre aktivbaser bliver den økonomiske effekt sandsynligvis først og fremmest, at værdiansættelsesdrevet indtægtsvækst bremses. For virksomheder, der foretager velbegrundede nyinvesteringer, består muligheden for omkostningsdækning og et rimeligt afkast på ny, effektiv kapital.

Den principielle forskel

Det gamle princip besvarer i praksis spørgsmålet: Hvad koster det at bevare den samme fysiske netkapacitet, hvis elnettet skulle bygges om i dag? Det nye princip tager i stedet udgangspunkt i spørgsmålet: Hvilken kapital har netselskabet faktisk investeret, og hvilken kompensation kræves for at bevare dens økonomiske værdi?

Forskellen er særligt betydningsfuld, når byggeomkostningsindekset afviger kraftigt fra den generelle omkostningsudvikling. I en kapacitetsbevarende model kan prisstigninger på nyanlæg få stor betydning for allerede eksisterende aktiver. I en formuebevarende model bliver sammenhængen mellem faktisk kapitalindsats, afskrivning og tilladt afkast tydeligere.

Ei's repræsentanter understreger samtidig, at ændringen først og fremmest er en kritik af metoden – ikke en påstand om, at netselskaberne har handlet ulovligt. Selskaberne har anvendt det regelværk, der har været gældende. Reformens formål er at skabe en mere præcis regulering fremover [4].

Konklusion

Ejerne af elnettet skal kunne tjene penge. Uden langsigtede og stabile vilkår bliver de investeringer, som elektrificeringen kræver, svære at gennemføre. Men afkastet skal være betaling for reel kapitalbinding, reel risiko og konkret kundeværdi – ikke en følge af en model, der overvurderer gamle aktiver eller erstatter den samme kapital to gange.

Elnettet må koste det, der kræves for at være robust, effektivt og klar til fremtiden. Men hver krone skal kunne begrundes. Sådan kombinerer vi investeringskraft med rimelige nettariffer og opbygger tillid til energiomstillingen.

Referencer

[1] Energimarknadsinspektionen. Overskud, investeringer og koncerntilskud – så lønsomme er elnetselskaberne. 2026.

[2] Energimarknadsinspektionen. Ei har nu truffet beslutning om elnetselskabernes indtægtsrammer for perioden 2024–2027. 2024.

[3] TT. Klar risiko for urimeligt høje nettariffer. Tidningen Näringslivet. 2026.

[4] Sigholm. Energistrategipodden afsnit 362: ESP fokuserer på undersøgelsen af effekterne af reguleringen af nettariffer med Daniel Waluszewski, Energimarknadsinspektionen. 2026.

[5] Energistrategipodden. Afsnit 367: Almedalen 2026 – livepodcast. SoundCloud. 2026.

[6] Energimarknadsinspektionen. Ei arbejder videre med reguleringen af elnettet – det er på vej lige nu. 2026.

Har du brug for hjælp til at finde det rette?

Vi ved, at det ikke altid er nemt at vide, hvilket produkt eller hvilken løsning der passer bedst. Uanset om du har spørgsmål om vores sortiment, har brug for vejledning eller ønsker hjælp til at finde en løsning, der passer til netop dine behov, er vi her for dig. Med vores viden og erfaring hjælper vi dig med at træffe det rette valg.

Relaterede indlæg

Teknikblog

Vi guider dig gennem MC4-junglen

For virksomheder på solcellemarkedet har det længe været kendt, at der er forskel på et stik og et stik. Historisk set har mange på det svenske marked, hvor arbejdsomkostningerne er høje, længe brugt hurtigstik. Disse har længe været den mest almindelig...
Teknikblog

Vi guider dig til den rette kabelføring

Der foregår en livlig debat i solcellebranchen om, hvordan en korrekt installation af solceller skal udføres, og vi hos Senergia vil fortsat hjælpe med at belyse disse vigtige spørgsmål. Dette indlæg vil udelukkende omhandle kabelføring og kabellægning...
Teknikblog

Fejlstrømsafbryder

I dette indlæg tager bloggen fat på, hvordan fejlstrømsafbrydere egentlig fungerer. Der er mange delte meninger om, hvorvidt en fejlstrømsafbryder bør være med i en solcelleinstallation eller ej. Indlægget gennemgår, hvordan en fejlstrømsafbryder funger...

Dette websted bruger cookies

Cookies ("cookies") består af små tekstfiler. Tekstfilerne indeholder data, som gemmes på din enhed. For at kunne placere visse typer cookies har vi brug for dit samtykke. Vi hos Senergia AB, CVR-nummer 556969-6023, bruger disse typer cookies. Læs mere om, hvilke cookies vi bruger, og hvor længe de gemmes, klik her for at komme til vores cookiepolitik.

Gen cookie notice-inställningar

Nødvendige cookies

Check to consent to the use of Nødvendige cookies
Nødvendige cookies er cookies, der skal placeres, for at grundlæggende funktioner på webstedet kan fungere. Grundlæggende funktioner er for eksempel cookies, der er nødvendige for, at du kan bruge menuer og navigere på webstedet.

Måling cookies

Check to consent to the use of Måling cookies
For at forstå, hvordan du interagerer med webstedet, placerer vi cookies, der indsamler statistik. Disse cookies anonymiserer personoplysninger.

Måling af annoncer cookies

Check to consent to the use of Måling af annoncer cookies
For at kunne levere en bedre service og oplevelse placerer vi cookies, der tilpasser markedsføringen til dig. Et andet formål med dette er at markedsføre produkter eller tjenester over for dig, give dig tilpassede tilbud samt markedsføre og anbefale nye koncepter baseret på det, du tidligere har købt hos os.

Ad measurement user cookies

Check to consent to the use of Ad measurement user cookies
In order to show relevant ads we place cookies to tailor ads for you

Personalized ads cookies

Check to consent to the use of Personalized ads cookies
To show relevant and personal ads we place cookies to provide unique offers that are tailored to your user data