

For at udnytte elnettene bedre planlægger elnetselskaberne at indføre en belastningsafgift i elnettet, kaldet effekttarif. Det betyder, at du ikke kun kommer til at betale for den energi (kilowatt-timer, kWh), du bruger, men også for effekten (kilowatt, kW). For større landbrug eller industri er dette allerede virkelighed. De fleste netselskaber anvender effekttarif, når man har brug for en hovedsikring på over 63 A. Det vil skabe incitamenter for forbrugere og virksomheder til at holde deres effekttræk nede, da disse har direkte indflydelse på forbrugerens elnetomkostninger. Lad os illustrere dette med et eksempel fra elnetselskabet Eon Syd:
| Hovedsikring | Abonnementstype | Abonnementsafgift Kr. pr. måned |
Eltransmissionsafgift, øre pr. kWh |
Effektafgift, kroner pr. kW og måned |
|---|---|---|---|---|
| 63A | Sikringstarif | 1987,50 | 65,425 | 0 |
| 80A | Effekttarif | 750 | 49,775 | 110,50 |
Hvis vi antager et forbrug på 10 000kWh og et maksimalt effekttræk på 40kW, bliver omkostningerne følgende:
| Hovedsikring | Abonnementstype | Samlet omkostning (1 måned) | Samlet årlig forskel |
|---|---|---|---|
| 63A | Sikringstarif | 8 530 | 0 |
| 80A | Effekttarif | 10 147,50 | +19 410 |
Bemærk, at tallene i eksemplet ovenfor allerede gælder i dag. I fremtiden vil effekttariffen blive anvendt helt ned til dem, der i dag har en hovedsikring på 16 A. Det faste gebyr vil sandsynligvis falde, men på grund af den variable del, der afhænger af effekten, vil mange sandsynligvis komme til at betale mere om måneden, hvis de ikke tilpasser deres forbrugsmønstre. 40 kW svarer desuden kun til 58 A, hvilket ikke engang kræver en hovedsikring på 80 A. Ved en mere realistisk antagelse om en hovedsikring på 80 A og en højeste spidsbelastning på 75 A bliver forskellen endnu større!
Mange mindre energiselskaber har allerede indført effekttariffer, men det store gennembrud kommer først, når Vattenfall, Eon og Ellevio går over til effekttarif for deres millioner af elnetkunder. I et interview med TT sagde Anne Vadasz Nilsson fra Energimarknadsinspektionen: ”Der kommer bindende regler”.
Ser man på de selskaber, der allerede har effekttarif i dag, er der ret stor forskel på, hvordan de er udformet.
Her er et udvalg af, hvordan det ser ud i forskellige elnet i dag:
Ser man endnu længere ud i fremtiden, vil aflæsningen gå over til kvartersaflæsning i stedet for, som i dag, aflæsning hver time. Det vil betyde, at flere spidsbelastninger bliver identificeret, og at effekttrækket baseres på det højeste gennemsnit for et kvarter.
For den enkelte villaejer betyder effekttarifferne, at man skal være mere aktiv og påvirke, hvordan man bruger sin effekt. Det kan eksempelvis betyde, at man ikke bruger saunaen, ovnen og brødristeren samtidig derhjemme. Effekttarifferne skaber dog incitamenter til to ting, der ligger Senergias kunder på sinde: effektiv udnyttelse af elbilopladning og effektstyring ved hjælp af batterier samt intelligent styring af belastninger.
Hvis man bare lader derhjemme uden at styre sin elbilslader, risikerer man ikke kun, at hovedsikringen springer, men man vil også skabe høje spidsbelastninger, som man skal betale for. Løsningen er at belastningsbalancere opladningen af sin elbil, og eksempelvis har Ctek E-mobility masser af løsninger til dette, såsom deres NanoGrid Home, der sørger for, at hovedsikringen aldrig springer, ved at aflæse forbruget i ejendommen og derefter indstille opladningen på et niveau, som både bilen og hovedsikringen er tilfredse med.

Hvis man har en vekselretter, der er forberedt til batteri, samt et batteri med tilstrækkeligt hurtig responstid, kan man bruge batteriet til at skære toppene af forbruget (som man så ikke betaler effekttarif for). På billedet nedenfor køber man strøm på de orange niveauer af effekt, mens de sorte (toppene) dækkes af batteriet. Det betyder, at batteriet hele tiden overvåger forbruget og sørger for, at sikringen ikke springer, samt at effekttrækket holdes på det lavest mulige niveau set i forhold til den tilgængelige batterikapacitet.

Bemærk, at de fleste invertere og batteriløsninger ikke kan håndtere denne type effektstyring i dag. Eksempler på to systemer, der kan håndtere det, er Ferroamps Energy Hub samt SMAs 60 kW batteriinverter Tripower Storage 60.
Når energisystemerne forbindes, eksempelvis opladning af elbiler, solenergi, batterier og smarthjem-funktioner, bliver det muligt at styre ejendommen bedre. Det gør det muligt at opnå høj komfort, samtidig med at energiudnyttelsen effektiviseres og optimeres. At køre både vaskemaskine og opvaskemaskine i løbet af dagen, når solen skinner, eller at oplade sin elbil smart, når elprisen er lav, bliver lige så selvfølgeligt som at børste tænder. I takt med at signalerne til slutforbrugeren bliver tydeligere, øges incitamenterne også til at
Mange, der investerer i et solcelleanlæg i dag, i 2020, må indse, at forudsætningerne (tænk: spillereglerne) for at eje og drive et produktionsanlæg vil ændre sig. Det gælder om at planlægge fremtidens løsninger, samtidig med at man allerede i dag må begynde sin rejse mod at blive prosument og en aktiv del af fremtidens energisystem.
Spillereglerne vil ændre sig, hvad enten vi vil det eller ej. Både måden, der opkræves betaling for effekt og energi på, og hele energilandskabet er under forandring, når titusindvis af villaejere, butiksejere, ejendomsejere osv. investerer i egne kraftværker på deres tage og grunde. De, der allerede er med nu og træffer de rigtige strategiske beslutninger, bygger til fremtiden og kender til, hvordan energilandskabet ændrer sig, vil have en fordel.
Ferroamps karismatiske sælger Torbjörn Wulf fandt på udtrykket: ”Brug energi på effekt, ikke på energi”. I dette blogindlæg, som er del 2 om effekttariffer, dykker vi ned i, hvad Torbjörn egentlig mente, og hvordan man kan forberede sig (og sit solcelleanlæg) på de kommende effekttariffer!
Lad os begynde med at illustrere, hvordan det kan se ud, når en ejendom har fået styr på sit effekttræk. Det ses på den flade spids på den sorte kurve, hvor batteriet går ind og skærer spidsbelastningen. Netteeffekten bliver negativ, når produktionen overstiger forbruget, hvilket ses ved, at den sorte linje passerer x-aksen.

Den sorte linje kunne være blevet trykket endnu længere ned, men det ville have krævet større batterikapacitet. I praksis er det en økonomisk afvejning mellem, hvor stor batterikapacitet man har råd til, og hvor stor batterikapacitet der kræves.
Inden vi går videre, skal vi belyse to centrale begreber for batterier:
For bedre at forstå disse to begreber kan man sammenligne det med en vanddunk. Hvor meget vand der er plads til i dunken, måles i liter. Batteriets modsvar er, hvor mange kWh energi der kan lagres i batteriet. Dunkens åbning, hvor proppen sidder, afgør, hvor hurtigt man kan hælde vand ind i og ud af dunken. I batterieeksemplet er modsvarende begreb lade- og afladeevnen målt i kW.
Nogle eksempler:
Det er vigtigt at være opmærksom på, at batteriet skal have tilstrækkelig stor kapacitet, så det ikke bliver tomt under en spidsbelastning, man forsøger at udjævne. Ellers kan spidsbelastningen ikke begrænses, og man kommer til at betale for den. Det vil sige, at der skal være tilstrækkelig meget energi lagret i batteriet. Det samme sker, hvis man får en spidsbelastning på f.eks. 20 kW, mens batteriet kun har en afladekapacitet på 10 kW. Selv om batteriet er fuldt opladet (100 %), er batteriets effekt ikke tilstrækkelig til at udjævne spidsbelastningen.
For en boligejer, der vil holde sit effekttræk nede, er der to batteristørrelser, der er særligt almindelige: Nilars 5,76 kWh/5,76 kW samt Power Station Mini 10 kWh/4 kW. Hvor langt man kommer med begge disse batterier, afhænger helt af forholdene, dvs. hvordan man bruger effekten i ejendommen. Få og relativt korte spidsbelastninger kan bestemt afhjælpes med det mindre Nilar-batteri, mens det måske slet ikke egner sig til at udjævne en bredere spidsbelastning (som kræver stor batterikapacitet).
Der er flere forskellige måder, hvorpå en ejendomsejer kan tjene penge på sit batteri:
Hvis effektbehovet ligger lige over det niveau, som hovedsikringen kan klare, kan batteriet gå ind og tage disse spidsbelastninger. Det betyder, at man i eksemplet nedenfor egentlig ville have haft brug for en hovedsikring på 35A, men takket være batteriet, der hele tiden er klar til at gå ind, når behovet overstiger 25A, kan man have en hovedsikring på 25A og dermed en lavere fast afgift for sit elnetabonnement.

Nogle sweetspots for os, der arbejder med solenergi, er følgende nedsikringer:
Hvis en ejendom har et effektabonnement, er der en direkte omkostning forbundet med den time med det højeste effekttræk i løbet af måneden. Prisen er ca. 70-110 kr./kW. Hvis vi tager udgangspunkt i en ejendomsejer, der installerer Ferroamp Power Station Std 15kWh/6kW, og man lykkes med at holde spidsbelastningen nede på 6 kW hver måned i løbet af et år, sparer man ca. 600 kr./måned, hvilket bliver 7.200 kr. om året.
Med digitaliseringen er der åbnet nye muligheder og anvendelsesområder for ejendomsejere med smarte energiløsninger. Med intelligent styring kan man nu udleje kapacitet i sit batteri, som ens elnetselskab kan styre. Flere batterier i samme område orkestreres sammen og styres som ét enkelt ind- eller udladningspunkt. Det gør det muligt for selv mindre batterier at deltage på markeder, der ellers kun har været åbne for større aktører. Örebro Bostäder (ÖBO) har med sin digitaliseringsgeneral Jonas Tannerstad koblet flere af sine ejendomme (med tilhørende batterisystemer) op mod Svenska Kräftnäts system og får nu betaling for de tjenester, de leverer til elnettet. Ejendommene er nu ikke længere kun passive belastningspunkter, men aktive noder i energisystemet! Læs gerne pressemeddelelsen fra ÖBO (LINK).
Hvis man i stedet lagrede sin solenergi i løbet af dagen og gemte den til senere på aftenen, hvor man selv kunne bruge den, kan det synes som en god løsning med lokalt produceret solenergi i ejendommen. Problemet i dag er, at forskellen mellem købt og solgt strøm ikke er så stor. Det betyder, at gevinsten ved at lagre sin egen solenergi er lille, og nogle gange er det endda en dårlig forretning.
En anden mulighed er at styre sit batteri til at lade op, når prisen er lav, og aflade, når prisen er høj. Desværre er forskellen mellem en høj og en lav pris meget lille. Normalt højst nogle få tiører, hvis man er heldig. Lad os sige, at forskellen er hele 50 øre mellem en høj og en lav pris. Så ville man med et batteri på 10 kWh kunne spare 5 kr. om dagen.
Batterier er dyre i dag, selv efter tilskuddet på maks. 50 000 kr., som privatpersoner kan få. Det er i dag fuldt ud muligt at finde en økonomisk investering, både for kommercielle og private ejere. Men det kræver særlige forudsætninger og en grundig analyse af, hvordan man bedst får afkast af sine investerede batterikroner. Uanset om man vælger at investere i et batteri i dag eller ej, ved vi, at batterier kommer til at spille en vigtig rolle i fremtidens energisystem. Priserne fortsætter med at falde, og udviklingen går hele tiden fremad. I Tyskland sælges mere end hvert tredje solcelleanlæg med et batterisystem. Meget tyder på, at batteriudviklingen vil fortsætte stærkt i mange år fremover!
Vi ved, at det ikke altid er nemt at vide, hvilket produkt eller hvilken løsning der passer bedst. Uanset om du har spørgsmål til vores sortiment, har brug for vejledning eller ønsker hjælp til at finde en løsning, der passer til netop dine behov, er vi her for dig. Med vores viden og erfaring hjælper vi dig med at træffe det rigtige valg.


