

Mange tror, at i takt med at antallet af elbiler stiger, vil det bidrage til en usund belastning af et elnet, der allerede er belastet. Der tales næsten hver dag om kapacitetsmangel i en stadig mere alarmerende tone. Faktum er, at de har ret: Hvis opladningen ikke styres på en god måde, eller hvis fremtidens elbilejere ikke får de rette prissignaler fra markedet, kan det føre til mindre kapacitet i elnettet og en langsommere omstilling og elektrificering af transportsektoren.
Det sker ikke af sig selv, at man får elbilejere til at oplade på den måde, der er bedst for elnettet. Det vil kræve, at elbilejerne får prissignaler fra markedet om at oplade, når der er kapacitet, og undgå opladning, når nettet er hårdt belastet. I dag foregår det meste opladning uden hensyn til selve elnettet, men snarere til ejendommens kapacitet. Sammen med ny teknologi såsom nye batterikemier, styringssystemer, men også kunstig intelligens (AI) og 5G vil der opstå nye muligheder, både teknisk og rent markedsmæssigt. I fremtiden vil opladning ske, når prisen er lav, og der er kapacitet i elnettet, men det vil også blive muligt at aflade sin elbil og bidrage med kapacitet. Enten til sit hus med såkaldt vehicle to home, hvor bilens batteri bliver en ressource for hjemmet, eller med vehicle to grid, hvor bilens batteri bliver en ressource for elnettet og både kan oplades og aflades afhængigt af behovet. Teknikbloggen planlægger bestemt at behandle V2H og V2G mere udførligt i et kommende indlæg!
Der bliver mindre plads i elnettet, dvs. vi har adgang til f.eks. vandkraft i nord, og vandkraftmagasinerne er fyldt, men vi har ikke elledningskapacitet til at transportere strømmen ned til det sydlige Sverige. Det er et problem for Sveriges konkurrenceevne, men også for hvor hurtigt vi kan elektrificere transportsektoren. Men den måde, vi oplader vores elbiler på, kan belaste elnettet mere eller mindre. Der er store muligheder for intelligent styring af opladningen til tidspunkter, hvor elektriciteten er billig, eller for at reducere opladningsbehovet, når kapaciteten skal bruges til andet. En svensker kører i gennemsnit kun nogle få mil om dagen, og en elbil bruger ca. 2 kWh/mil. Så behovet for hurtig opladning til pendling og hverdagens køreture er relativt lille. Behovet for elnettet (og din egen pengepung) er så meget desto større!
Når antallet af elbiler stiger, øges behovet for både effekt og energi. Det største problem er at skaffe tilstrækkelig effekt. Faktum er, at vi betaler flere penge for vores elnet og overførsel af strøm, end vi bruger på at producere elektriciteten! Da elnettet dimensioneres efter årets højeste behov, kan uforsigtig brug af elektricitet tvinge os til at opgradere elnettet unødigt meget. Og som sagt er det dyrt at bygge elnet! Eksempelvis har simuleringer i New England (USA) vist en stigning på 19 % i peak demand, dvs. spidsbelastningen. Det ville betyde, at der kræves større overførselskapacitet og øget produktionskapacitet. Med 100 % elbiler i Skandinavien og Tyskland i 2050 ville nettobelastningskurven stige med 20 %, fra 127 GW til 152 GW. Hvis V2G derimod implementeres, kan kurven udjævnes, hvilket ville indebære en reduktion på 7 %, dvs. fra 127 GW til 118 GW [1]. Der er altså store besparelser at hente på systemniveau!
Når man taler om intelligent opladning af elbiler, skal man huske at spørge, for hvem opladningen skal være intelligent. Det er selvfølgelig godt at oplade så effektivt som muligt for dig, der bor i villa eller oplader i en boligforenings garage. Men hvor intelligent er det egentlig at oplade uden at kende status for elnettet som helhed? Selv hvis din boligforenings ladestandere er perfekt dimensionerede og optimerer opladningen ud fra ejendommens forudsætninger, kunne man belaste det svenske (nordiske) elnet mindre ved at sænke opladningshastigheden i nogle timer, hvis nettet er under stort pres. Det er det, der kaldes efterspørgselsfleksibilitet, og det er et relativt nyt fænomen. Der er ved at blive opbygget nye markeder og indtjeningsmuligheder for de elforbrugere, der kan være fleksible, f.eks. en fabrik, der kan sætte produktionen på pause i nogle timer, eller elbilejere, der er villige til at oplade langsommere (eller aflade deres elbil) til fordel for behovene på systemniveau. Det kan bidrage med fordele som at frigøre kapacitet, styre balancen mellem produktion og forbrug, minimere flaskehalse og give mulighed for spændingsregulering. Man vil naturligvis få betaling for alle disse ydelser, enten direkte eller via en aggregator, der fungerer som koordinator for mindre produktions- og forbrugsanlæg (f.eks. elbilopladere og solcelleanlæg)!

De fleste intelligente ladebokse er forberedt på at kunne modtage et eksternt styresignal og lade deres netselskab eller aggregator sænke (eller øge) ladeeffekten mod betaling, naturligvis. Eksempelvis er projektet Stockholm Flex blevet lanceret som et fleksibilitetsmarked i Stockholm.

Efter dette overblik fra helikopterperspektiv over, hvordan opladning af elbiler fungerer på elnetniveau, og hvilke muligheder og udfordringer der er, er det nu tid til, at Senergias Teknikblog dykker ned i konkrete eksempler på, hvordan elbilopladere kan styres (og ikke styres). Vi gennemgår alt fra en enkelt stikkontakt uden styring til koordinering af flere ladepunkter med solenergi og batterier!
En ladestander uden styring fungerer som en almindelig stikkontakt. Har man f.eks. en hovedsikring på 20 A og en ladestander, der er tilsluttet trefaset med 16 A, skal man blot have noget tændt i huset, eksempelvis ovnen, før hovedsikringen overbelastes og slår fra. Det vil gøre hele huset strømløst. Den slags installationer er selvfølgelig usædvanlige, men det sker alt for ofte, at nye elbilejere ikke har forstået, at de skal have en smart(ere) ladestander.
Næste skridt i retning af eksemplet ovenfor er, at man statisk sænker ladeeffekten i ladestanderen. Dvs. at man eksempelvis kun trækker 8 A fra en ladestander, der kan levere trefaset 16 A. Så er der mere kapacitet til resten af husstanden, og sandsynligheden for, at hovedsikringen slår fra, mindskes. Men eftersom der ikke er nogen styring, skal der blot være nogen, der bruger saunaen, samtidig med at man laver mad og oplader elbilen, før det bliver bælgmørkt derhjemme igen.
Løsningen på de to ovennævnte eksempler er at have en ladestander med en effektvagt, eller såkaldt dynamisk belastningsstyring. Ladestanderen har så en energimåler i husets elcentral, som løbende aflæser husets forbrug. Den beregner derefter, hvor meget kapacitet der er til rådighed, og tildeler den til ladestanderen. Det betyder, at man aldrig risikerer, at sikringen springer på grund af opladning af elbilen. Det, man dog skal huske, er, at ladestanderen altid prioriterer sig selv sidst, så hvis der ikke er så meget kapacitet til rådighed, når man bruger meget strøm i huset, oplades elbilen ikke særlig hurtigt. Men så snart forbruget falder, frigøres der kapacitet, som elbilen kan bruge til at lade op. Det bliver ekstra nemt, når man kommer hjem fra arbejde og sætter elbilen til opladning for derefter at sætte både vasketøjet over og gå i gang med madlavningen. Så sørger den dynamiske styring for at øge ladehastigheden, så snart maden og vasketøjet er færdigt, så bilen kan blive ladet helt op i løbet af natten. Alt sammen uden at du behøver løfte en finger. Bilen vil være fuldt opladet lige til morgenkaffen!

Hvis en ejendom har et solcelleanlæg (og evt. batterilagring), er der flere værktøjer at benytte sig af. Det skyldes, at der er mere energi tilgængelig lokalt, bag elnetselskabets elmåler. Det gør det eksempelvis muligt, at Energy Hub fungerer som måle- og styringssystem for opladeren med Ferroamps Energy Hub sammen med Cteks ladeboks [2]. Den kommunikerer dermed den lokalt tilgængelige effekt og ikke kun et statisk niveau for hovedsikringen. Det betyder, at opladningen kan ske hurtigere med lokal solcellestrøm, samtidig med at Ferroamps fasbalanceringsteknologi frigør kapacitet. Desuden kan et batterilager sørge for, at opladningen sker endnu hurtigere uden risiko for, at hovedsikringen slår fra. Det kalder vi Solel 2,0!
Bemærk, at billedet nedenfor er en illustration af, hvordan visualiseringen kan komme til at se ud i fremtiden. I dag findes der ingen grafisk visning af integrationen. Kommunikationen og styringen er på plads og kan aktiveres siden slutningen af 2020.

For installationer, hvor der skal installeres flere ladebokse, eksempelvis i en ejerforening, kræves der koordinering mellem laderne, så ingen sikring springer. Dette muliggøres ved at have en masterlader, der fordeler kapaciteten mellem ladeboksene. Når belastningsbalancering er aktiveret, begrænses elbilopladningen til den maksimalt tilladte strøm. Hvis effekten sænkes, tager opladningen lidt længere tid, men ingen sikring springer. Belastningsbalanceringen kan indstilles på ladestationsniveau, hvilket betyder, at nogle ladebokse kan køre med fuld effekt, mens udvalgte bokse kan have begrænset effekt.

På billedet nedenfor ses en statisk begrænsning. Her er den mulige kapacitet beregnet ud fra et worst case-scenarie, dvs. belastningens spids op til hovedsikringens niveau. I dette tilfælde ca. 12 A på tre faser, dvs. ca. 8 kW. Det viser tydeligt, at man skal frigøre kapacitet og oplade intelligent, og at det ikke er nødvendigt at opgradere ejendommens elinstallation til en højere månedlig pris.

Ligesom i eksemplet ovenfor med dynamisk styring er det selvfølgelig også muligt at orkestrere opladning i en gruppe. Med en ekstern styreenhed overvåges belastningen i ejendommen, og den resterende kapacitet fordeles til ladeboksene. Det betyder, at elevatorer, belysning, ventilation osv. altid prioriteres, og at ladestanderne altid styres ud fra, hvor meget ledig kapacitet der er i ejendommen.
Ladeboksene sættes automatisk i kø, hvis minimumskapaciteten ikke kan garanteres, og så snart en opladning er færdig, kan den næste begynde. Systemet sørger altid for at oplade med maksimal hastighed, uden at det påvirker ejendommens øvrige bekvemmeligheder.


Hvis flere ladepunkter skal styres, og ejendommen har solceller på taget, er der flere smarte muligheder for at styre opladningen af elbiler i f.eks. ejerforeningen. Det kræver, at laderne får oplysninger om den tilgængelige effekt for ejendommen, inklusive solcellestrømmen. Det betyder, at solcelleanlægget og elbilladerne skal være integreret og forbundet for at fungere sammen.
I større installationer kan Chargestom Grid Central erstattes med en Ferroamp Energy Hub. Den tilgængelige kapacitet overvåges af strømtransformatorer på den indgående stikledning, hvor der også sker fasebalancering. Den tilgængelige effekt kommunikeres til ladeboksene via Ferroamps API, direkte til ladeboksene. Det betyder, at hvis der er solcellestrøm (og/eller stationære batterier) til rådighed, får laderne altid den størst mulige kapacitet til hurtig og sikker opladning, samtidig med at husets hovedsikring belastes mindst muligt, hvilket sparer ejendomsejeren for omkostninger. Dertil kommer muligheden for hurtigopladning via DC i Ferroamps Nano Grid eller i Power Share-applikationer, hvor flere ejendomme forbindes i et jævnstrømsnet (læs gerne Teknikbloggens indlæg 13, som handler om jævnstrømsnet).

Efter dette indlæg står det klart, at behovet for at styre opladningen af sin elbil er meget vigtigt, ikke kun fordi det er den mest omkostningseffektive måde. Det gør det også muligt at have flest elbiler (og ladere) pr. ejendom! I takt med at andelen af elbiler stiger, vil der blive stillet større krav til, hvordan vi oplader. Teknikbloggens råd er at tænke en ekstra gang over fremtiden, og hvordan du fremtidssikrer dit anlæg.
Hvis man dertil lægger den fremtidige eksterne styring af ladestandere på regionalt eller nationalt plan, kan man drage fordel af at være fleksibel. At lade opladningen af sin elbil vente eller ligefrem sælge kapacitet tilbage fra sin opladede elbil til elnettet bliver en vigtig funktionalitet.
Vi bør hurtigst muligt holde op med at se vores ejendomme og elbiler som statiske belastningspunkter i elnettet. Hvis vi udvider vores perspektiv og ser dem som fleksible ressourcer, der både kan levere elektricitet ud og ind, åbner der sig nye muligheder. Muligheder for et mere miljø- og ressourceeffektivt energisystem, som samtidig er omkostningseffektivt!
Vi ved, at det ikke altid er nemt at vide, hvilket produkt eller hvilken løsning der passer bedst. Uanset om du har spørgsmål om vores sortiment, har brug for vejledning eller ønsker hjælp til at finde en løsning, der passer til netop dine behov, er vi her for dig. Med vores viden og erfaring hjælper vi dig med at træffe det rette valg.


