

Solcellebranchen gennemgår en hurtig udvikling, hvor energilagring bliver stadig vigtigere for at maksimere udbyttet af installerede solcelleanlæg. For installatører betyder det nye muligheder og nye tekniske udfordringer. I dette blogindlæg gennemgår vi, hvordan litium-ion-batterier (med fokus på LFP-battericeller) fremstilles, de forskellige celletyper, deres fordele og ulemper, samt hvordan de bruges både i elbiler og stationære energilagre. Vi afslutter med en oversigt over Senergias batterisortiment, og hvilken celleteknologi der bruges i de enkelte produkter.
Litiumjernfosfat (LFP) er en af de mest populære batterikemier inden for litium-ion-batterier, især til stationære energilagre takket være sikkerheden og den lange levetid. Fremstillingen af en LFP-battericelle foregår i flere trin:
Battericeller findes i forskellige formater, såsom prismatiske, cylindriske og poseceller, fordi forskellige anvendelser og produkter har varierende krav til eksempelvis plads, formfaktor, ydeevne og fremstillingsproces. Ved at tilbyde flere formater kan batteriproducenter og produktudviklere optimere batteriets egenskaber ud fra det, der er vigtigst for netop deres anvendelsesområde. Det handler om at skabe fleksibilitet i design og funktion, så batterier kan integreres bedst muligt i alt fra små elektroniske enheder til store energilagringssystemer og køretøjer. Forskellige formater muliggør dermed en bedre tilpasning til tekniske, økonomiske og praktiske behov inden for forskellige brancher.
Nedenfor listes de tre forskellige celletyper og deres forskellige fordele og ulemper baseret på deres fysiske udformning og format

Forskellige formfaktorer for battericeller, cylindriske, prismatiske og poseceller, spiller en afgørende rolle for, hvordan batteripakker konstrueres og præsterer i bilindustrien. Cylindriske celler, som længe har været standard i elbilsegmentet, er robuste og nemme at fremstille, hvilket muliggør en høj grad af automatisering. De stables ofte tæt i moduler, hvilket giver god mekanisk stabilitet, men kan medføre udfordringer med varmeafledning, især i større batteripakker, hvor cellerne ligger tæt op ad hinanden. Prismatiske celler med deres rektangulære format kan pakkes mere effektivt og udnytter pladsen bedre i køretøjet. De har ofte indbyggede kølekanaler eller køleplader, hvilket forbedrer de termiske egenskaber og gør det lettere at håndtere både varme og kulde. Poseceller har en fleksibel form og kan tilpasses, så de udfylder uregelmæssige rum i bilens chassis. De har lav vægt og høj energitæthed, men er mere følsomme over for hævelse og kræver derfor omhyggelig mekanisk indramning og køling. Valget af celletype påvirker altså ikke kun energitæthed og pris, men også hvor effektivt varme kan ledes væk, og hvordan batteriet præsterer ved forskellige temperaturer – en kritisk faktor for både sikkerhed og levetid i elbiler.

Et batteri samles ved først at sætte flere individuelle battericeller sammen til et modul. Battericellerne kan være cylindriske, prismatiske eller poseceller, og de forbindes både elektrisk og mekanisk i modulet. Flere moduler samles derefter til en batteripakke, som er den færdige enhed, der bruges i eksempelvis elbiler eller energilagringssystemer. En batteripakke omfatter, ud over battericeller og moduler, også komponenter som overvågningssystem (BMS), kølesystem og beskyttende kabinetter. Disse dele sørger for, at batteriet fungerer sikkert og effektivt. Samlingen foregår trinvis: battericeller → moduler → batteripakke, hvor hvert niveau bidrager til at opbygge batteriets samlede kapacitet og sikkerhed.

Poseceller har en fleksibel, flad indpakning af aluminiumsplastfilm. De er lette og kan tilpasses i størrelse, hvilket gør dem populære i anvendelser, hvor pladsen er begrænset, f.eks. i elbiler og visse stationære systemer. Med poseceller får man generelt plads til flere celler pr. modul, hvilket hæver spændingen. I stationære systemer installeres posecellerne i ”rum”, hvilket gør, at de forbliver mekanisk stabile.
Cylindriske celler er de mest klassiske litium-ion-celler, ofte i formatet 18650 eller 21700. De er robuste, nemme at fremstille i store mængder og har god mekanisk stabilitet. De bruges ofte i elbiler og batteripakker, hvor køling og modulopbygning er vigtigt.
En prismatisk battericelle er en type litium-ion-celle, hvor de elektrokemiske materialer er indkapslet i et hårdt, rektangulært metalhylster. Inde i cellen ligger anode, katode og separator i tynde lag, der rulles eller stables oven på hinanden for at maksimere overfladearealet og dermed energitætheden. Når batteriet oplades og aflades, bevæger litiumioner sig mellem anoden og katoden gennem elektrolytten, hvilket genererer elektrisk strøm. Prismatiske celler er populære, fordi deres form gør det nemt at stable og pakke dem tæt i moduler og batteripakker, hvilket sparer plads og giver en stabil konstruktion. De er ofte udstyret med sikkerhedsventiler og beskyttelse mod overophedning. Prismatiske celler bruges typisk i elbiler og stationære energilagringssystemer takket være deres høje energitæthed og fleksible design.
Bilindustrien og transportsektoren er en stor drivkraft på batterimarkedet som helhed, og de store mængder, der fremstilles globalt, er beregnet til transportsektoren. Elektrificeringen af transportsektoren driver udviklingen af flere forskellige teknologier frem. Blandt andet har mange forskellige bilproducenter satset på forskellige typer battericeller med forskellige fordele og ulemper til følge.
| Celletype | Fordele | Ulemper | Eksempler på elbilproducenter |
|---|---|---|---|
| Posecelle |
|
|
|
| Cylindrisk |
|
|
|
| Prismatisk |
|
|
|
Tesla har brugt både cylindriske (18650, 21700) og prismatiske battericeller i sine modeller. Model S og X har traditionelt brugt cylindriske battericeller, men de nyere Model 3 og Y har også prismatiske battericeller i visse versioner, især dem med LFP-batterikemi.
Porsche Taycan, Audi E-Tron, Volvo XC40 og den nye Porsche Cayenne bruger poseceller, hvilket muliggør høj ydeevne og lav vægt, men stiller krav til omhyggelig batteristyring og køling.
Stationære energilagre kræver batterier med lang levetid, høj sikkerhed og stabil ydeevne. LFP-battericeller er derfor dominerende inden for dette segment. Nedenfor følger en tabel over nogle af de mest almindelige batterier, som Senergia sælger, samt et udvalg af andre batterier på det svenske marked. Listen viser, hvilken battericelletype de bruger:
| Produktnavn | Celletype | Batterikemi | Kapacitet (kWh) | Ah | Cellekonfiguration | Celleproducent |
|---|---|---|---|---|---|---|
| qapasity Arctic Series | Posecelle | LFP (semi solid state) | 5,42 | 53Ah | 32S1P | Qingtao |
| qapasity Max | Prismatisk | LFP | 5,22 | 102Ah | 16S1P | RJE |
| Dyness Tower | Posecelle | LFP | 3,55 | 37Ah | 30S1P | COSMX |
| Dyness Tower PRO | Posecelle | LFP | 3,68 | 40Ah | 30S1P | COSMX |
| Dyness Stack100 | Prismatisk | LFP | 5,12 | 100 | 16S1P | BYD |
| Dyness Stack100 PRO | Prismatisk | LFP | 5,12 | 100 | 16S1P | BYD |
| SAJ HS3 (BU3-5.0-TV2-Pro) | Prismatisk | LFP | 5,32 | 52 | 32S1P | EVE |
| Huawei Luna S0 | Prismatisk | LFP | 5,12 | 100 | 16S1P | CATL/BYD |
| Huawei Luna S1 | Prismatisk | LFP | 7,17 | 280 | 8S1P | EVE |
Som tabellen ovenfor viser, forekommer både prismatiske celler og poseceller i stationære anvendelser på det nordiske solenergimarked. Som tidligere nævnt har de prismatiske celler en omkostningsfordel, da de indeholder flere amperetimer pr. celle og dermed er fysisk større. En måde at se på det er, at man kan betragte større battericeller som 1,5-liters flasker med sodavand og mindre poseceller som 0,5-liters flasker. Dvs. at selvom den samlede mængde sodavand er den samme i de to kasser, skal der bruges forskelligt mange flasker til at fylde kassen.

Det betyder, at da hver battericelle i LFP-batterier har en nominel spænding på 3,2 V, vil spændingen variere alt efter, hvor mange celler (Coca-Cola-flasker) der indgår. Hvis vi tager Qapasity Arctic Series, indeholder den 32 poseceller (53 Ah), hvilket giver en spænding på 3,2 × 32 = 102,4 V pr. batterimodul. Qapasity MAX indeholder 16 celler (102 Ah). Det giver en spænding på 16 × 3,2 = 51,2 V pr. batterimodul. Dette får konsekvenser for vekselretteren, som kræver en bestemt startspænding ved batteriindgangen. For eksempel kræver en Solis S6 på 10 kW 120 V. Det betyder, at der kræves mindst 2 moduler fra Qapasity Arctic Series (10,84 kWh), og at der kræves mindst 3 moduler, når man bruger Qapasity MAX (15,66 kWh). Systemernes minimumsstørrelse afhænger altså af spændingen. Spændingen afhænger til gengæld af, hvor mange battericeller der er installeret i batterimodulet.
Der er ingen direkte ulempe ved at bruge den ene eller den anden celleteknologi. Poseceller har for eksempel ingen indbygget mekanisk eller strukturel styrke, da de er udformet som en pose. Når man bruger poseceller, indkapsler man dem strukturelt i batterimodulet, så cellen holdes på plads og ikke flytter sig. På grund af de forskellige fysiske egenskaber svejses poseceller og prismatiske celler sammen på forskellige måder, og de prismatiske celler har indbyggede trykventiler, hvis der skulle opstå overtryk i cellen.
For dig, der installerer solceller, er det vigtigt at forstå forskellene mellem forskellige battericeller, og hvordan de påvirker installation, drift og levetid. LFP-celler tilbyder høj sikkerhed og lang levetid og fås i flere forskellige celleformater – alle med deres unikke fordele og ulemper. Ved at vælge den rigtige batteriløsning til den rigtige anvendelse kan du maksimere værdien for dine kunder og bidrage til en mere bæredygtig energifremtid.
Vi ved, at det ikke altid er nemt at vide, hvilket produkt eller hvilken løsning der passer bedst. Uanset om du har spørgsmål om vores sortiment, har brug for vejledning eller gerne vil have hjælp til at finde en løsning, der passer til netop dine behov, er vi her for dig. Med vores viden og erfaring hjælper vi dig med at træffe det rette valg.


