

Temperatur er en ofte undervurderet faktor, når det gælder ydeevnen hos stationære energilagre, især i nordiske klimaer. For at sikre, at batterierne præsterer, som de skal, er det blevet almindeligt at installere energilagre indendørs frem for udendørs. Det skyldes, at battericeller i traditionelle energilagre præsterer bedst ved temperaturer mellem cirka 20 og 30 grader Celsius. Ved både højere og lavere temperaturer mindskes batteriets evne til at oplade og levere energi. I dette indlæg går vi i dybden med, hvordan temperaturen påvirker batteriydeevnen, samt hvorfor nye teknologier – som halvfaststof-LFP – kan tilbyde bedre ydeevne i udfordrende klimaer.
Batteriets temperaturydelse afgøres i høj grad af dets interne kemi og konstruktion. I et traditionelt LFP-batteri (litiumjernfosfat) er elektrolytten flydende, hvilket betyder, at den er følsom over for temperaturændringer. Ved lave temperaturer bliver elektrolytten tyktflydende, hvilket forringer evnen til at transportere litiumioner mellem batteriets elektroder. Resultatet er dårligere ydeevne ved både opladning og afladning. Et hverdagsligt eksempel er, når mobiltelefonen hurtigt aflades på skiløjpen – kulden får elektrolytten til at fungere dårligere, og telefonen slukker. Når man så kommer ind i varmen, kommer batteriet sig og fungerer igen. Den kemiske proces kan genoptages.
Det samme princip gælder for stationære energilagre i nordiske klimaer. For at undgå ydelsestab installeres batterier ofte indendørs, men selv da kan temperaturvariationer påvirke effektiviteten. Udviklingen af nye batteriteknologier har derfor fokuseret på at forbedre temperaturbestandigheden og sikre høj ydeevne selv ved ekstreme temperaturer.
Det er let at fokusere på kulde som den største udfordring for batteriydeevnen i nordiske klimaer, men varme kan være mindst lige så problematisk – især på solrige dage, hvor batterierne bruges mest. Ved høje temperaturer forringes batteriets evne til at levere og modtage energi, og cellernes kemiske stabilitet påvirkes negativt. Det kan føre til hurtigere ældning, reduceret kapacitet og i værste fald sikkerhedsrisici. Alligevel mangler mange batterisystemer avancerede kølesystemer, hvilket gør dem sårbare over for varmeperioder. Der findes dog løsninger: Nogle systemer er udstyret med luftkøling via blæsere, mens andre bruger væskekøling til at holde batterimodulerne inden for et optimalt temperaturområde. Det er særligt vigtigt at håndtere varme, fordi den ofte falder sammen med høj belastning – netop når solen skinner, og batteriet forventes at levere mest. Derfor er det afgørende at vælge et energilager med den rette type kølesystem for at sikre lang levetid og pålidelig ydeevne selv under varme forhold.
Halvfaststof-LFP-batterier repræsenterer et stort fremskridt, når det gælder temperaturydelse. I modsætning til traditionelle LFP-batterier, hvor elektrolytten er helt flydende, har halvfaststofteknologien en elektrolyt, der snarere minder om en gel eller en porøs svamp med en lav andel flydende væske. Denne konstruktion gør, at batteriet kan levere energi effektivt selv ved lave temperaturer, fordi elektrolytten ikke bliver lige så tyktflydende som i traditionelle batterier.
Det betyder, at halvfaststof-LFP-batterier kan oplades og aflades med høj ydeevne over et bredere temperaturområde – både i koldt og varmt klima. For brugere i Norden, hvor temperaturen kan variere kraftigt, er det en stor fordel. Teknologien gør det muligt at installere energilagre udendørs eller i mindre opvarmede rum uden at gå på kompromis med ydeevnen. Desuden præsterer halvfaststofteknologien bedre end traditionelle LFP-batterier ved både opladning og afladning, hvilket giver øget fleksibilitet og pålidelighed ved energilagring året rundt.
Sammenfattende betyder halvfaststofteknologien, at batteriet bliver mindre følsomt over for temperaturudsving og kan levere høj ydeevne, selv når klimaet er udfordrende – en afgørende egenskab for fremtidens energilagre under nordiske forhold.
Halvfaststofteknologien har dermed en fordel i forhold til traditionelle litium-ion-batterier med flydende elektrolyt, både i koldt og varmt klima. En anden fordel er, at halvfaststofteknologien præsterer bedre ved både opladning og afladning end et traditionelt LFP-batteri.

Ud over et bredere temperaturområde skal man også tage højde for, at et batteri har fysiske begrænsninger. Når et batteri oplades, kan man få 1,0C ud af batterimodulet fra 0-60 %, men når opladningen i batteriet når 60 grader og derover, falder kapaciteten fra 0,6 til 0,5 og til sidst 0,2, inden batteriet er fuldt opladet. Det er altså ikke muligt at opretholde fuld opladning fra 0-100 %. Man kan se præcis det samme fænomen i en elbil, der hurtiglader. Fra et tomt batteri og et stykke efter halvvejs går det for fuld fart, men derefter falder opladningshastigheden. Det skyldes, at batteriet rent kemisk bliver mættet, og at den interne modstand øges (og dermed også de interne varmetab). Af både sikkerhedsmæssige og præstationsmæssige hensyn skal man altså sænke opladningseffekten i den sidste tredjedel (70-100 % SOC).

På samme måde kan man se tendensen ved afladning, hvor det er muligt at opretholde høj effekt (afladningsstrøm) ved høj SOC. Men når batteriet begynder at være tomt (ca. omkring 20 % SOC), falder afladningseffekten.

En tydelig tendens, der kan ses i temperaturgraferne, er, at et batteri leverer bedre ved både kolde og varme temperaturer, når man ikke maksimerer C-tallet. Lad os tage et eksempel med en 10kW Solis-vekselretter, der har 50A på batteriindgangen. Hvis vi har et qapasity Arctic Series-batteri med 4 batterimoduler (21,68kWh), kan det levere 53A (fordi battericellen er på 53Ah). Vekselretteren kan ikke modtage mere end 10kW. Det betyder, at vekselretteren vil trække 10/21,68=0,46 (dvs. C-tal 0,46). Takket være, at man relativt set har stor batterikapacitet, men en forholdsvis mindre vekselretter, kan man holde C-tallet nede og på den måde opnå maksimal effekt fra vekselretteren på 10kW og samtidig meget god temperaturydelse.
Hvis man aflæser diagrammet ved C=0,46, kan man aflæse følgende punkter og temperaturdata:

Lad os opsummere eksemplet:
Høj batterikapacitet (kWh) til en “mindre” inverter anbefales, hvis der skal trækkes høj effekt fra en batteristak, der placeres udendørs.
brug lavere C-tal, helst 0,5 og derunder for at opnå den bedste ydeevne.
Halvfaststof-teknologien giver meget god ydeevne i udfordrende temperaturmiljøer.
Qapasity Arctic Series er udviklet til nordisk klima og til at klare ekstrem kulde. I hvert batterimodul sidder der to varmeplader, som aktiveres via batteriets Battery Management System (BMS). Disse gør det muligt for hvert batterimodul at kontrollere sin egen temperatur. På den måde kan opladning og afladning foregå med bibeholdt ydeevne, selv om omgivelsestemperaturen er meget lav. Batterimodulet kan derfor installeres udendørs og levere energi ved temperaturer ned til -25 grader celsius.
Det vil altså være lige så let at skifte EMS-leverandør, som det er at skifte leverandør af e-sim. Det vil øge konkurrencen og drive den teknologiske udvikling fremad, samtidig med at forbrugerens interesser varetages, da man hurtigt kan skifte spor ved nye tjenester og teknologier og ikke sidder fast i lukkede løsninger med dyr hardware, som man ikke kan udskifte.

Sammenfattende vekselvirker både celleteknologien (halvfaststof-LFP) med den indbyggede opvarmning, så batterimodulet altid kan levere i overensstemmelse med de strenge krav, qapasity stiller til vores produkter. Produktet har gennemgået grundige tests af både battericellerne, BMS-enheden og batterimodulet samt af hele systemet for at sikre os, at vi kan leve op til det, vi lover, når det gælder ydeevne.
Vi ved, at det ikke altid er nemt at vide, hvilket produkt eller hvilken løsning der passer bedst. Uanset om du har spørgsmål om vores sortiment, har brug for vejledning eller gerne vil have hjælp til at finde en løsning, der passer netop til dine behov, er vi her for dig. Med vores viden og erfaring hjælper vi dig med at træffe det rigtige valg.


