

Batterier og batteristyring er på alles læber. Meget er nyt for rigtig mange, og batterierne involverer dele af energimarkedet, som tidligere har været uudforskede for både solcelleinstallatører og privatpersoner. Muliggøreren af nye indtægtsstrømme til ejere af energilagre er aggregatoren, der udfylder en ny rolle i energilandskabet.
En aggregator er en aktør på energimarkedet, der samler flere energiressourcer i større enheder, som derefter kan tilbyde ydelser, der kan sælges på elmarkedet. Det kan være energiressourcer, der både kan øge og mindske deres effektforbrug, eller energilagre. Aggregatoren kan ses som en fælles ”forvalter” af energiressourcer, der hjælper ejerne med at maksimere afkastet af deres investeringer. En aggregator er ofte en ren softwarevirksomhed med algoritmer og software, der analyserer, prognosticerer og automatisk afgiver bud på elmarkedet. Det involverer store mængder data og meget sofistikerede dataløsninger for at løse opgaven.
I Sverige findes der flere aggregatorer, som tilbyder lidt forskellige forretningsmodeller, kompensationsniveauer og kompatibilitet med forskellige energilagringssystemer. Det er et marked i hurtig udvikling, som løbende ændrer sig. Det gælder om at holde sig opdateret om, hvad der er kompatibelt med hvad.

Elsystemet skal altid være i balance. I hvert øjeblik skal der produceres lige så meget elektricitet, som der forbruges. Balancen kan opretholdes ved at styre både produktion og forbrug. Det er Svenska Kraftnät, der er ansvarlig for balancen i elnettet, og de køber til gengæld muligheden for at styre forbruget på elmarkedet. Tidligere har kun større elforbrugere kunnet deltage i handelen med frekvensydelser (for eksempel vandkraftværker). Mindre energiressourcer har tidligere været udelukket, men ved at en aktør samler flere energiressourcer, dannes der et virtuelt kraftværk af aggregerede fleksible energiressourcer, som nu får lov til at deltage. Det kan for eksempel være batterier, elbilopladere eller solceller, der kan bruges på disse fleksibilitetsmarkeder. Ved hjælp af disse tjenester og aktører (kaldet aggregatorer) kan både villaejere og ejerforeninger, der ejer en fleksibel energiressource, få indtægter fra disse markeder

Aggregatorens rolle kan bedst beskrives som en dirigent i elsystemet. For at opnå de samlede kapaciteter fra mange små anlæg skal opladning og afladning synkroniseres med meget lille forsinkelse. Udfordringen for aggregatoren er, at alle de aggregerede energiressourcer skal reagere inden for få sekunder. Det stiller krav til både hardware og software.

Frekvensen i elnettet skal altid være 50Hz. Ved den mindste ubalance er systemet på vej mod kollaps, og systemet skal altid befinde sig mellem 49,9-50,1Hz. Man kunne se elsystemet som en lang tandemcykel. Denne cykel skal holde 50km/h, uanset om det går ned ad bakke eller op ad bakke. Desuden kan en af herrerne på cyklen træde mindre (i vores sammenligning en måde at sige, at et kraftværk kører på halv kraft). Lad os illustrere det ved, at herren, der sidder bagerst (han er jo ikke synlig, hvis han kører på frihjul), pludselig træder mindre hårdt (reducerer sin effektproduktion). Hastigheden falder for alle på cyklen (ligesom frekvensen gør i elsystemet). Dette kompenseres ved, at de tre andre herrer træder hårdere for at genoprette hastigheden til 50km/h, dvs. øger deres effektproduktion. I den nye ligevægt er hastigheden igen 50km/h.

Frekvensen i Sverige, Norge, Finland og det østlige Danmark er i det samme såkaldte synkrone net. Det betyder, at generatorer, der er tilsluttet direkte til elnettet, roterer synkront og med samme frekvens. Frekvensen er således fælles for hele systemet. Det vil sige, at uanset hvor du måler frekvensen, er den den samme i det synkrone net.

Da både produktion og forbrug varierer over tid, varierer frekvensen også. Dette kan ses i figur 7, hvor frekvensen kan være både over og under 50 Hz. Der kan være overskud eller underskud af både produktion og forbrug, som forårsager ubalancen.

Der findes forskellige markeder, som systemoperatøren Svenska Kraftnät bruger, afhængigt af omfang og hastighed. Det betyder, at de hurtigste energiressourcer skal aktiveres på sekundbasis (FFR), hvis f.eks. et atomkraftværk stopper brat, mens energiressourcen kan aktiveres inden for få sekunder (FCR-D), hvis der opstår en større frekvensafvigelse.

I modsætning til frekvensudfordringerne, der gælder hele elsystemet, findes der også lokale problemer. Det er ofte i storbyer eller storbyområder, hvor elnettet er meget hårdt belastet, og nye tilslutninger af f.eks. ny industri eller boliger ikke tillades på grund af kapacitetsmangel. Der er ganske enkelt ikke tilstrækkelig effekt til rådighed lokalt, og der opstår flaskehalse.
Elsystemet er dimensioneret efter en maksimal kapacitet, og jo flere belastninger (og produktionsanlæg) der kommer til, desto tættere kommer man på elnettets faktiske begrænsning. Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det meget dyrt at dimensionere elnettet, så det i korte perioder kan fungere på et maksimalt niveau. Det er betydeligt billigere at udnytte den eksisterende infrastruktur end at opgradere kapaciteten. Tag eksemplet fra coronapandemien, hvor det svenske sundhedsvæsen blev hårdt presset, fordi mange blev syge på samme tid. Hvis alle var blevet syge på samme tid, ville der have været behov for en ekstremt meget større kapacitet på hospitalerne for at tage sig af alle samtidigt. Men ved at holde afstand og spritte hænderne blev ikke alle syge på samme tid. Det ville have været katastrofalt, men også meget dyrt at opbygge og dimensionere sundhedsvæsenet efter sådan en spidsbelastning.
På samme måde som i elnettets verden er det betydeligt bedre at sprede elforbruget ud over alle døgnets timer. Ved at udnytte den eksisterende elinfrastruktur opnås den mest samfundsøkonomiske løsning.

For at frigøre kapacitet i elnettet er der startet flere lokale auktioner, såsom eksempelvis Stockholm Flex. Et kapacitetsmarked, hvor lokale elnetselskaber kan købe kapacitet fra producenter eller forbrugere, der kan være fleksible elforbrugere. For eksempel kan en fabrik få kompensation ved at reducere sit effektforbrug, og elnetselskabet slipper for at forstærke den del af elnettet, der kun overbelastes nogle få timer om året. Det betyder, at fabrikken i dette tilfælde får kompensation for ikke at forbruge el, og elnetselskabet slipper for at betale for en netforstærkning. En win-win for begge parter.

Vi ved, at det ikke altid er nemt at vide, hvilket produkt eller hvilken løsning der passer bedst. Uanset om du har spørgsmål om vores sortiment, har brug for vejledning eller ønsker hjælp til at finde en løsning, der passer til netop dine behov, er vi her for dig. Med vores viden og erfaring hjælper vi dig med at træffe det rette valg.


